Mangel på Rapifen og Serenase
Lægemiddelstyrelsen forventer, at det kommer mangel på Rapifen 0,5 mg/ml og Serenase 5 mg/ml til injektion, der bruges til hhv. anæstesi (bedøvelse) og behandling af psykose.
Der har siden juni 2016 været problemer med forsyningen af både Rapifen 0,5 mg/ml og Serenase 5 mg/ml. Virksomheden Janssen-Cilag har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at det forventes, at der frem til juni 2017 vil være forsyningsproblemer for Serenase 5 mg/ml. Forsyningsproblemerne for Rapifen 0,5 mg/ml forventes afsluttet i december 2016. Læger, der bruger Rapifen eller Serenase, skal derfor overveje alternativer, indtil lægemidlerne er tilbage på markedet.
Janssen-Cilag kan fortsat levere Serenase® Dekanoat 50 mg/ml og 100 mg/ml til depotbehandling.
Fakta om Rapifen 0,5 mg/ml og Serenase 5 mg/ml
Rapifen (alfentanil) er et syntetisk morfinlignende smertestillende lægemiddel, som bl.a. anvendes ved kortvarige kirurgiske og diagnostiske indgreb.
Serenase (haloperidol) er et 1. generations lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt, der anvendes ved skizofreni og andre psykotiske tilstande. Injektionsbehandling kan være indiceret ved akutte psykotiske tilstande.
Kontakt til Janssen-Cilag
Janssen-Cilags kundecenter, Medical Information and Customer Service:
E-mail: Send en mail eller telefon 4594 8282