Undersøgelse om enkelttilskud til lægemidler
4. maj 2006
Tranberg Marketing Rekommandation har for Merck Sharp & Dohme (MSD) lavet en undersøgelse af "Praktiserende lægers kendskab, erfaring og holdning til enkelttilskud til medicin". Undersøgelsen bygger på telefoninterviews med 282 praktiserende læger.
Tranberg konkluderer på baggrund af besvarelserne fra de 282 læger bl.a:
- at enkelttilskudsordningen påvirker de praktiserende lægers ordinationsmønster, primært ved at lægerne afholder sig fra at ordinere og søge om tilskud, selvom det er relevant at ordinere lægemidlet
- at lægerne finder enkelttilskudsordningen bureaukratisk og stiv og arbejdsprocessen i forbindelse med at udarbejde en ansøgning besværlig
- at bevillingsproceduren ikke er lægefagligt begrundet
- at et flertal af lægerne i tilfælde af afslag reformulerer deres ansøgninger for at maksimere sandsynligheden for, at patienterne får tilskud.
Enkelttilskudsordningen er etableret i henhold til sundhedslovens §§ 145. Ordningen sikrer, at den enkelte patient ud fra en individuel behandlingsmæssig vurdering kan opnå medicintilskud fra regionsrådet til lægemidler, der ikke er generelt (automatisk) tilskudsberettigede. Enkelttilskudsordningen medvirker desuden til at understøtte rationel lægemiddelanvendelse, fordi især nye lægemidler ofte er meget dyre og kun bør ordineres til en nærmere defineret del af en bestemt patientgruppe, der ikke kan behandles optimalt med billigere alternativer, jf. betænkning nr. 1444 fra 2004 om medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler, side 93.
Kriterierne for tildeling af såvel generelt tilskud som enkelttilskud fremgår af bekendtgørelse om medicintilskud.
Vi arbejder løbende på at gøre enkelttilskudsordningen så smidig og let at anvende for lægerne som muligt. Som eksempler kan nævnes, at ansøgningsskemaerne både findes på papir og elektronisk på www.laeger.dk, og at ansøgningsskemaer til en lang række af de oftest ansøgte lægemidler er fortrykt med vejledende kriterier for at få enkelttilskud, således at lægens arbejde med at udfylde skemaerne er meget begrænset. Senere i år bliver alle ansøgningsskemaer konverteret til egentlige e-blanketter, som lægerne kan udfylde og indsende elektronisk til Lægemiddelstyrelsen.
Vi har en god dialog med Den Almindelige Danske Lægeforening og Praktiserende Lægers Organisation om enkelttilskudsordningen. Senest har vi på et møde den 13. marts 2006 drøftet, hvordan lægerne og Lægemiddelstyrelsen i fællesskab kan sikre optimale arbejdsgange m.m. til gavn for alle parter, herunder selvfølgelig ikke mindst patienterne.
Vi samarbejder endvidere med Praktiserende Lægers Organisations IT-Forum om det ovennævnte digitaliseringsprojekt for ansøgningsskemaerne. Herved sikrer vi, at løsningen bliver tilpasset lægernes behov og systemer.
Ad 1)
Det er ikke i sig selv overraskende og heller ikke utilsigtet, at enkelttilskudsordningen påvirker lægernes ordinationsmønster. Det er tvært imod en del af formålet med ordningen, jf. henvisningen ovenfor til betænkning nr. 1444. Derimod bør ordningen naturligvis ikke føre til, at læger fravælger korrekt og relevant medicinsk behandling af deres patienter.
Vi går imidlertid også ud fra, at lægerne under alle omstændigheder behandler deres patienter forsvarligt. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, er der tale om et forhold, som skal vurderes efter lægeloven.
Ad 2)
Som nævnt ovenfor er vi meget opmærksomme på, at ordningen skal være så let som mulig at bruge for lægerne, der jo har en travl hverdag. Dette samarbejder vi bl.a. med lægernes organisationer om.
Set i den enkelte læges perspektiv er alternativet til enkelttilskud: generelt tilskud. Når et lægemiddel er generelt tilskudsberettiget, skal lægen ikke udarbejde en individuel ansøgning. Det siger sig selv, at enkelttilskudsordningen i den sammenligning – uanset hvor smidig og let tilgængelig den måtte være – meget nemt kan blive vurderet som tung og bureaukratisk.
Det skal også nævnes, at Lægemiddelstyrelsen i 2005 modtog omkring 110.000 ansøgninger om enkelttilskud, hvoraf halvdelen kom fra læger i primærsektoren (alment praktiserende læger og speciallæger). Det svarer til, at hver enkelt læge i primærsektoren i gennemsnit indsender 1-2 ansøgninger om måneden.
Ad 3)
Lægemiddelstyrelsen bliver på tilskudsområdet rådgivet af Medicintilskudsnævnet, der sikrer, at den praksis, der bliver lagt på bl.a. enkelttilskudsområdet, er lægefagligt korrekt og velbegrundet.
Afgørelser på enkelttilskudsområdet skal herudover træffes i overensstemmelse med de kriterier, som er opstillet i bekendtgørelse om medicintilskud. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at en læge i nogle situationer vil opfatte en afgørelse, der direkte kan henføres til disse kriterier, som ”ikke lægefagligt begrundet”, fx hvis afslagsbegrundelsen er, at ”lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes medicintilskud fra regionerne”, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om medicintilskud.
Ad 4)
Hvis en læge får afslag på en ansøgning om enkelttilskud, og lægen ud fra afslagsbegrundelsen kan se, at en præcisering, uddybning e.l. af grundlaget for ansøgningen kan føre til et andet resultat, kan og bør lægen naturligvis søge på ny. Ellers mister patienten muligheden for at få det tilskud, som vedkommende er berettiget til, og det ville være i direkte modstrid med formålet med enkelttilskudsordningen.
Lægemiddelstyrelsen, den 4. maj 2006