Ansøgning om tilladelse til forhandling af håndkøbslægemidler
En række lægemidler kan sælges uden for apotek. Det drejer sig om:
- håndkøbslægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HF, HX eller HX18
- veterinære lægemidler (V-mærkede lægemidler), der er optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HV
Ansøgning
Ansøgning kan ske på flere måder. Nedenfor oplistes mulighederne. Vi foretrækker, at ansøgning indsendes ved brug af den digitale formular.
Ved ansøgning via den digitale formular vil du I de fleste tilfælde modtage din tilladelse inden for 15 minutter efter, at du har indsendt ansøgningen. I enkelte tilfælde vil det dog kunne tage længere tid, hvilket vil blive oplyst på sidste side, når ansøgningen er indsendt.
Ved ansøgning via e-mail og almindelig post må der påregnes længere sagsbehandlingstid.
Digital formular
Det anbefales at bruge pc, når formular udfyldes. Understøtter Edge, Chrome og Firefox.
Link til digital formular (åbner i nyt vindue)
Ansøgning via e-mail og almindelig post
Hvis du ikke har mulighed for at ansøge via en af ovennævnte muligheder, kan du også søge om tilladelse via e-mail eller almindelig post ved hjælp af ansøgningsskemaet nedenfor.
- Ansøgningsskema: Ansøgning om tilladelse til detailforhandling af håndkøbslægemidler, V-mærkede lægemidler og/eller rygeafvænningsprodukter
Vi foretrækker, at du sender ansøgningsskemaet elektronisk til Send en mail
Ejerskifte
Ejerskifte kan meddeles via den digitale formular.
Alternativ kan ejerskifte også meddeles ved indsendelse af ovenstående ansøgningsskema til Send en mail
E-læring for detailhandlere om håndtering af håndkøbsmedicin
I ansøgningen skriver du under på, at relevante moduler af e-læringen om håndtering af lægemidler er gennemført: E-læring om salg af håndkøbsmedicin
Begrænset udlevering
Farveskema – Salg af håndkøbslægemidler med begrænset udlevering (HX- og HX 18-lægemidler)
Vejledninger og bekendtgørelser
Vejledning om håndkøbslægemidler i selvvalg
Bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.
Bekendtgørelse nr. 1345 af 28. november 2017 om forhandling af visse jern- og vitaminpræparater samt visse antiparasitære lægemidler til dyr uden for apotek.
Bekendtgørelse nr. 2467 af 14. december 2021 om apotekers og detailforhandleres onlineforhandling og om forsendelse af lægemidler