Sundhedspersoner der er omfattet af tilknytningsreglerne
Sundhedspersoner der er omfattet af reglerne om tilknytning og type af virksomhed de er omfattet af
Apoteker
Apotekere skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
- medicovirksomheder og virksomheder, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål
Behandlerfarmaceut
Behandlerfarmaceuter skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
Jordemoder
Jordemødre skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
Læge
Læger skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
- medicovirksomheder, og virksomheder, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål
- specialforretninger med medicinsk udstyr
Sygeplejerske
Sygeplejersker skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
- medicovirksomheder, og virksomheder, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål
Tandlæge
Tandlæger skal anmelde eller ansøge om tilknytning til:
- lægemiddelvirksomheder
- medicovirksomheder, og virksomheder, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål
Sundheds- og fagpersoner der er omfattet af reglerne om økonomisk støtte og type af virksomhed de er omfattet af
Med undtagelse af dyrlæger og veterinærsygeplejersker så er de andre nævnte professioner omfattet af reglerne om økonomisk støtte både til Lægemiddel- og Medicovirksomheder. Dyrlæger og veterinærsygeplejersker er kun omfattet af reglerne om økonomisk støtte i forhold til Lægemiddelvirksomheder.
Profession |
Lægemiddelvirksomhed |
Medicovirksomhed |
Bioanalytikere inkl. studerende |
x |
x |
Dyrlæger inkl. studerende |
x |
|
Farmaceuter inkl. studerende |
x |
x |
Farmakonomer inkl. studerende |
x |
x |
Jordemødre inkl. studerende |
x |
x |
Kliniske diætister inkl. studerende |
x |
x |
Læger inkl. studerende |
x |
x |
Radiografer inkl. studerende |
x |
x |
Social- og sundhedsassistenter inkl. studerende |
x |
x |
Sygeplejersker inkl. studerende |
x |
x |
Tandlæger inkl. studerende |
x |
x |
Veterinærsygeplejersker inkl. studerende |
x |
2. Fagpersoner fra købs- og salgsled er også omfattet
Visse fagpersoner fra købs- og salgsled for lægemidler og medicinsk udstyr er omfattet af ordningen og skal anmelde til Lægemiddelstyrelsen, når de får betalt udgifter i forbindelse med deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark.
Lægemiddelvirksomheder
Til Lægemiddelvirksomheder er følgende købs- og salgsled omfattet:
- indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der er godkendt til at sælge ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler eller lægemidler til produktionsdyr (jævnfør § 35 – link til paragraf.)
- personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om og indkøber lægemidler uden for apoteker, herunder personer i hospitalssektoren (jævnfør § 36)
- Ved personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om lægemidler, forstås personer, der erhvervsmæssigt giver faglig rådgivning om lægemidler til kommuner, regioner, staten, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner.
- Det kan være konsulenter og andre personer, der rådgiver fagligt om lægemidler i forbindelse med deres erhverv. Bestemmelsen omfatter ikke ansatte på apoteker eller lægemiddelkonsulenter, som er ansat i en lægemiddelvirksomhed.
- Ved personer, der indkøber lægemidler, forstås personer, som er ansat til at indkøbe lægemidler, fx vindkøbere, som er ansat på hospitaler, i regioner, kommuner eller selvejende institutioner.
Medicovirksomheder
Til medicovirksomheder er følgende fagpersoner omfattet:
- indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der sælger medicinsk udstyr (jævnfør § 19)
- medicoteknikere og andre personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om medicinsk udstyr og indkøber medicinsk udstyr (jævnfør § 20)
- Ved personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om medicinsk udstyr, forstås personer, der erhvervsmæssigt giver faglig rådgivning om medicinsk udstyr til kommuner, regioner, staten, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner, herunder også private klinikker.
- Det kan være medicoteknikere, medicoingeniører, konsulenter og andre personer, der rådgiver fagligt om medicinsk udstyr i forbindelse med deres erhverv. Bestemmelsen omfatter ikke medicokonsulenter, som er ansat i en medicovirksomhed.
- Ved personer, der indkøber medicinsk udstyr, forstås personer, som er ansat til at indkøbe medicinsk udstyr. Det kan for eksempel være indkøbere, som er ansat på hospitaler, i regioner, kommuner, selvejende institutioner eller private klinikker.