Økonomisk støtte (får dækket udgifter) til sundhedspersoners fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark

Opdateret 26. januar 2024

Få vejledning om din økonomiske støtte i vores quickguide

Sundhedspersoner og visse fagpersoner fra købs- og salgsled for lægemidler, medicinsk udstyr og produkter uden et medicinsk formål skal anmelde til Lægemiddelstyrelsen, hvis de modtager økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark fra en lægemiddelvirksomhed, medicovirksomhed, eller virksomhed, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter uden et medicinsk formål.

Blanketter - til sundhedspersoner

Oversigt over personer, der modtager økonomisk støtte

Følgende sundhedspersoner er omfattet af reglerne om økonomisk støtte:

Reglerne om økonomisk støtte er gældende for følgende sundhedspersoner, som modtager økonomisk støtte fra en omfattet virksomhed:

Sundhedspersoner Lægemiddelvirksomheder Medicovirksomheder
Bioanalytikere og studerende x  x
Dyrlæger og studerende x  
Farmaceuter og studerende x  x
Farmakonomer og studerende  x
Jordemødre og studerende x  x
Kliniske diætister og studerende x  x
Læger og studerende x  x
Radiografer og studerende x  x
Social- og sundhedsassistenter og studerende x  x
Sygeplejersker og studerende x  x
Tandlæger og studerende x  x
Veterinærsygeplejersker og studerende x  

Følgende fagpersoner er omfattet af reglerne om økonomisk støtte:

Følgende fagpersoner fra købs- og salgsled for lægemidler og medicinsk udstyr er omfattet af reglerne om økonomisk støtte:

Fagpersoner fra købs- og salgsled for lægemidler, herunder:

  • indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der er godkendt til at sælge ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler eller lægemidler til produktionsdyr

  • personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om og indkøber lægemidler uden for apoteker, herunder personer i hospitalssektoren.

Fagpersoner fra købs- og salgsled for medicinsk udstyr, herunder:

  • indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der sælger medicinsk udstyr

  • medicoteknikere og andre personer, der erhvervsmæssigt rådgiver om og indkøber medicinsk udstyr, herunder personer i hospitalssektoren

Fagpersoner fra købs- og salgsled for produkter uden et medicinsk formål, herunder:

  • Indehavere af og ledende medarbejdere i forretninger, der sælger produkter uden et medicinsk formål der erhvervsmæssigt rådgiver om og indkøber produkter uden et medicinsk formål, herunder personer i hospitalssektoren.

Læs mere i vejledningen, her.