Mobil visning

Ændring af udleveringsgruppe for 1000 mg paracetamol suppositorier

26. januar 2018

Udleveringsgruppen for lægemidler der indeholder paracetamol i lægemiddelformen suppositorier (stikpiller) og styrken 1000 mg, ændres fra den 29. januar 2018.

Ændringen gennemføres for at have samme udleveringsgruppe for paracetamol i lægemiddelformen suppositorier og styrken 1000 mg, som for andre lægemidler der indeholder paracetamol.

Nuværende udleveringsbestemmelse

Nuværende udleveringsbestemmelse for lægemidler der indeholder paracetamol i lægemiddelformen suppositorier og styrken 1000 mg:

  • HX: Pakninger med højst 5 stk.
  • HA: Pakninger med højst 10 stk.
  • B: Ingen øvre grænse

Ny udleveringsbestemmelse fra 29. januar 2018

Udleveringsbestemmelsen for lægemidler der indeholder paracetamol i lægemiddelformen suppositorier og styrken 1000 mg, ændres den 29. januar 2018 til:

  • HX18: Pakninger med højst 5 stk.
  • HA18: Pakninger med højst 10 stk.
  • B: Ingen øvre grænse