Nyheder
-
Bevilling til Skive Løve Apotek
| 27. juni 2014 |
Sundhedsstyrelsen har den 20. juni 2014 meddelt Lars Mou Andersen bevilling til at drive Skive Løve Apotek.
-
Nyt Om Bivirkninger juni 2014
| 26. juni 2014 |
Juni måneds udgave af nyhedsbrevet Nyt Om Bivirkninger.
-
Generelt tilskud til escitalopram
| 26. juni 2014 |
Med virkning fra den 7. juli 2014 har vi besluttet at give generelt tilskud til escitalopram (kun filmovertrukne tabletter). Denne medicin har siden marts 2012 haft generelt klausuleret tilskud.
-
Atter mangel på Litarex
| 25. juni 2014 |
Sundhedsstyrelsen er gjort bekendt med, at der som tidligere på året er leveringsproblemer vedrørende lithium-præparatet Litarex (lithiumcitrat). Leveringsproblemerne forventes at være løst i uge 29 eller 30.
-
Bevilling til Borup Apotek
| 24. juni 2014 |
Sundhedsstyrelsen har den 20. juni 2014 meddelt Steffen Zederkof bevilling til at drive Borup Apotek.
-
Katte kan ikke tåle loppemidler til hunde
| 24. juni 2014 |
Sundhedsstyrelsen har modtaget flere henvendelser om, at katte er blevet syge, fordi de er blevet behandlet med et loppebekæmpelsesmiddel til hunde. Derfor advarer vi katteejere mod at bruge loppebekæmpelsesmidler, der er godkendt til hunde.
-
Endelig indstilling til tilskudsstatus for medicin i dele af ATC-gruppe A
| 24. juni 2014 |
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin i nogle undergrupper i ATC-gruppe A (fordøjelsesorganer og stofskifte) og har nu færdiggjort sine indstillinger til Sundhedsstyrelsen. Nævnet anbefaler, at hovedparten af medicinen bevarer den tilskudsstatus, det har i dag.
-
Fokus på korrekt dosering af Pro-Epanutin
| 23. juni 2014 |
Sundhedsstyrelsen opfordrer sygehusene til at være særligt opmærksomme på risikoen for fejldoseringer af krampemedicinen Pro-Epanutin.
-
Afgørelse om generelt klausuleret tilskud til Norspan 15 mikrogram/time
| 19. juni 2014 |
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt klausuleret tilskud til Norspan depotplaster 15 mikrogram/time. Lægemidlet får generelt klausuleret tilskud. Norspan 15 mikrogram/time indeholder buprenorphin og anvendes til behandling af moderate smerter.
-
Endelig indstilling til tilskudsstatus for antipsykotisk medicin
| 18. juni 2014 |
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for antipsykotisk medicin (ATC-gruppe N05A m.fl.) og har nu færdiggjort sin indstilling til Sundhedsstyrelsen. Nævnet anbefaler, at tilskuddet til den dyrere medicin indenfor gruppen af såkaldte 2. generations antipsykotika klausuleres til de patienter, som vil have mest gavn af denne medicin. Det drejer sig om medicin med indhold af amisulprid, aripiprazol, asenapin, paliperidon og sertindol samt quetiapin depottabletter og depotinjektionsvæsker med indhold af aripiprazol, olanzapin, risperidon og paliperidon.
-
Afgørelse om generelt tilskud til Nevanac 3 mg/ml
| 17. juni 2014 |
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Nevanac. Lægemidlet får generelt tilskud. Nevanac indeholder nepafenac og anvendes til behandling af smerte og inflammation i øjet i forbindelse med operation for grå stær.
-
Afgørelse om generelt tilskud til Izba
| 17. juni 2014 |
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Izba. Lægemidlet får generelt tilskud. Izba indeholder travoprost og anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom).
-
Flere kliniske forsøg til Danmark
| 12. juni 2014 |
Antallet af ansøgninger om kliniske forsøg er steget med 35 forsøg svarende til 14 % fra 2012 til 2013, og er på det højeste niveau i 7 år. Stigningen kommer både fra virksomheder og forskere, viser Sundhedsstyrelsens årsrapport om kliniske forsøg med lægemidler 2013.
-
Generelt tilskud til flere slags hjertekarmedicin
| 12. juni 2014 |
Med virkning fra den 23. juni 2014 har vi besluttet at give generelt tilskud til følgende hjertekarmedicin, der ikke har haft generelt tilskud siden november 2010.
-
Flere sundhedsprofessionelle indberettede medicinsk udstyr i 2013
| 11. juni 2014 |
Fra maj til november 2013 fik Sundhedsstyrelsen 270 indberetninger om uheld og hændelser med medicinsk udstyr fra sundhedsprofessionelle – mod 140 i samme periode året før. Det samlede antal indberetninger fra både sundhedsprofessionelle, producenter af medicinsk udstyr og udenlandske myndigheder var 2001 i hele 2013 – mod 1767 i 2012.
-
Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL
| 10. juni 2014 |
I løbet af efteråret 2014 går Medicintilskudsnævnet i gang med en revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL. Revurderingen vil omfatte lægemidler i ATC-gruppe R03.
-
Afgørelse om generelt tilskud til Anoro
| 6. juni 2014 |
Vi har truffet afgørelse i ansøgning om generelt tilskud til Anoro. Lægemidlet får generelt tilskud.
-
Forfalsket kræftmedicin er ikke distribueret i Danmark (opdatering)
| 4. juni 2014 |
Der er fundet forfalskninger af visse partier af kræftmedicinen Herceptin® fra Roche - i England, Tyskland og Finland. Ingen af de berørte partier er distribueret i Danmark.
-
Forordning om kliniske forsøg med lægemidler offentliggjort
| 3. juni 2014 |
EU Kommissionens fremsatte forslag til nye europæisk lovgivning om kliniske forsøg med lægemidler er blevet vedtaget i starten af 2014. Formålet er at fremme antallet af kliniske lægemiddelforsøg i EU.
-
Ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer 30. maj 2014
| 2. juni 2014 |
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer er der fra den 30. maj 2014 optaget nye stoffer på bilag 1.