Mobil visning

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til hjerte-karsygdomme - supplerende indstilling fra Medicintilskudsnævnet

4. september 2008

Lægemiddelstyrelsen har bedt Medicintilskudsnævnet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler, der er godkendt til markedsføring i Danmark i ATC-grupperne C02 (antihypertensiva), C03 (diuretika), C07 (betablokkere), C08 (calciumantagonister) og C09 (ACE-hæmmere, antagiotensin-II antagonister og renin-hæmmere).

Medicintilskudsnævnets første indstilling af den 29. januar 2008 kan findes i faktaboksen til højre. Den indeholder en liste med links til de referencer, Medicintilskudsnævnet lagde vægt på i sin indstilling. Indstillingen har været i høring med høringsfrist den 5. maj 2008, og høringssvarene har været forelagt for Medicintilskudsnævnet. De offentliggjorte høringssvar kan ses i faktaboksen.

Den supplerende indstilling af 2. september 2008 sendes nu i høring
På baggrund af høringssvarene har Medicintilskudsnævnet udarbejdet en supplerende indstilling. Der er link til den supplerende indstilling af den 2. september 2008 i faktaboksen til højre. 

Lægemiddelstyrelsen har i dag indledt høring af de virksomheder, hvis lægemidler er omfattet af nævnets indstillinger. Du kan se Lægemiddelstyrelsens høringsbrev af 4. september 2008 og en oversigt over de lægemidler, der er markedsført i perioden 13. januar 2008 til 25. august 2008, og som er omfattet af Medicintilskudsnævnets indstillinger, i faktaboksen til højre. Der er høringsfrist fredag den 19. september 2008

Relevante interessenter bliver orienteret
En orientering om Medicintil skudsnævnets supplerende indstilling vil desuden blive sendt til Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Hypertensionssel skab, Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Intern Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Herudover vil Lægemiddelstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi blive orienteret.

Vi vil offentliggøre en engelsk oversættelse af indstillingen inden for få dage. Orientering herom sker via vores engelske nyhedsbrev NetNews from the Danish Medicines Agency.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektion for Medicintilskud, Send en mail.