Nye forsyninger af Ultiva® på vej, men fortsat mangel

20. juni 2016

Der er mangel på Ultiva® (remifentanil hydrochloride) pulver til koncentrat til injektions- og infusionsvæske. Lægemidlet bruges blandt andet til anæstesi (bedøvelse) under operationer. Nye forsyninger er på vej.

Virksomheden Glaxo Smith Kline (GSK) har nu fået en ny levering af Ultiva® 1 mg og 5 mg. GSK regner med, at pakningerne er fremme ved grossisterne i slutningen af uge 25. Bemærk at der ikke er nye forsyninger af Ultiva 2 mg.

Den nye forsyning af Ultiva er ikke nok til at dække markedet, så der vil fortsat være mangel på produktet. GSK forventer på nuværende tidspunkt at modtage yderligere forsyninger af Ultiva® i juli og august, men dette er ikke blevet endeligt bekræftet endnu.

Alternativer til Ultiva®

Læger, der anvender Ultiva®, bør overveje andre lægemidler til anæstesi.

Da markedsførte, alternative produkter indeholdende remifentanil ikke kan dække markedet, kan der søges om udleveringstilladelse til produkter på udleveringstilladelse. Indtil videre er der givet udleveringstilladelse til følgende produkter:

  • Remifentanil "B. Braun" 2 mg og 5 mg
  • Remifentanil-hameln 2 mg
  • Remifentanil Kabi "Fresenius Kabi" 1 mg
  • Remifentanilo "Kern" 1 mg, 2 mg og 5 mg

På vores hjemmeside ang. udleveringstilladelser er der autoudfyldte ansøgningsskemaer for ovenstående produkter. Følg nedenstående link til skemaerne.

Læs mere om, hvordan man søger udleveringstilladelse.

Fakta om Ultiva®

Ultiva® er et analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva® er indiceret som analgetikum hos mekanisk ventilerede i alderen 18 år og derover, som er i intensiv behandling. Præparatet bliver blandt andet brugt til bedøvelse af dagkirurgiske patienter, da virkningsvarigheden er kort (5-10 minutter) og der ikke ses tendens til øget varighed efter adskillige timers infusion.

Kontaktperson ved GSK:

Helle Hellberg,
Therapy Area & Market Access Head
Tlf. nr. 3635 9100.