Spørgsmål og svar om sikkerhedselementer på lægemidlers emballage

1. Hvad består de sikkerhedselementer af?

Forordningen om sikkerhedselementer (2016/161 af 2. oktober 2015) skulle implementeres senest den 9. februar 2019. Forordningen kan ses her. Efter forordningen skal visse lægemidler påføres sikkerhedselementer, som skal gøre det muligt at kontrollere, om emballagen er blevet brudt, og som skal gøre det muligt at identificere og kontrollere ægtheden af lægemidlerne. Sikkerhedselementerne består af en entydig identifikator (unique identifier/UI) og en anbrudsordning (antitampering device/ATD). Både den entydige identifikator og anbrudsordningen skal påføres den ydre pakning, hvis der er en sådan, og ellers den indre pakning.

Den entydige identifikator skal være indkodet i en 2 D-stregkode, der som minimum skal indeholde:

1. Produktkoden, som gør det muligt at identificere som minimum navn, fællesnavn, lægemiddelform, styrke og pakningens størrelse.

2. Serienummeret, som er numerisk eller alfanummerisk (både cifre og bogstaver), og som består af højst 20 tegn.

3. Batchnummeret

4. Udløbsdato

5. Evt. nationalt tilskudsnummer (ikke relevant for lægemidler i Danmark)

Alle disse oplysninger skal indkodes i 2 D-stregkoden. Se bl.a. artikel 4. Det følger af artikel 5, at fremstilleren af lægemidlet skal trykke 2-D-stregkoden på emballagen. Et klistermærke påtryk 2 D-stregkoden kan således ikke benyttes. Anbringelse af 2-D-stregkoden ved hjælp af etiketter kan dog accepteres i undtagelsestilfælde, hvor der ikke eksisterer noget lovligt og/eller teknisk muligt alternativ, fx pga. beskyttelse af varemærkerettigheder eller hvis der er tale om glas/plastikemballage uden yderemballage. I sådanne tilfælde fald skal etiketten, som den unikke identifikator er trykt på, være ét med den emballagen, dvs. der må ikke kunne manipuleres med etiketten, og det bør ikke være muligt at fjerne etiketten uden at beskadige emballagen eller etiketten eller uden at efterlade synlige tegn. Desuden skal etiketten, som den unikke identifikator er trykt på, påføres af producenten under GMP-forhold. Uanset denne undtagelse er det dog aldrig tilladt at placere den unikke identifikator ved hjælp af etiketter, hvis det vanskeliggør læsbarheden. Endelig må den unikke identifikator ikke trykkes på en etikette, som skal placeres oven på en eksisterende etiket, da dette kan skabe forvirring og mistanke om manipulation.

Produktkoden, serienummeret (og evt. nationalt tilskudsnummer) skal desuden trykkes på emballagen i et format, der er læsbart for mennesker. Disse krav gælder dog ikke, hvis summen af de største længdemål er 10 cm. eller mindre.

Forkortelserne PC, SN, Lot, EXP, NN skal ikke nødvendigvis placeres ved siden af de respektive menneskeligt læsbare dataelementer (produktkode, serienummer, batchnummer, udløbsdato og evt. nationalt tilskudsnummer) eller på samme linje. Forkortelserne kan placeres hvor som helst så længe, at der er mulighed for entydigt at identificere de menneskeligt læsbare dataelementer.

Selve produktkode og serienummer skal placeres på samme overflade for at lette manuel deaktivering af den unikke identifikator. Med hensyn til de øvrige dataelementer, dvs. batchnummer, udløbsdato og evt. nationalt tilskudsnummer, skal disse så vidt muligt placeres på samme overflade som produktkoden og serienummeret. Hvis emballagedimensionerne ikke tillader det, er det dog acceptabelt at placere de øvrige dataelementer så tæt på produktkoden og serienummeret som muligt, f.eks. tilstødende sider.

2. Erstatter de nye krav til sikkerhedselementer de normale krav til mærkning m.v.?

Nej. Kravene til sikkerhedselementer, som er indført med forordningen om sikkerhedselementer, gælder ved siden af de normale krav til mærkning m.v. Vi gøre i den forbindelse opmærksom på, at det er lægemiddelfremstilleren, der er ansvarlig for at påføre sikkerhedselementerne på de lægemidler, der er omfattet af kravet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil som hidtil være ansvarlig for lægemidlet, herunder for, at lægemidlets mærkning m.v. lever op til de til enhver tid gældende regler. Vi gør også opmærksom på, at mærkningen i form af tekst skal være på dansk, jf. mærkningsbekendtgørelsen.

3. For hvilke lægemidler gælder forordningen og vil Lægemiddelstyrelsen udvide anvendelsesområdet for den entydige identifikator til at omfatte alle receptpligtige lægemidler og alle tilskudsberettigede lægemidler?

Forordningen og dermed kravet om sikkerhedselementer gælder for receptpligtige lægemidler, med mindre de er opført på bilag I til forordningen. Forordningen gælder endvidere ikke-receptpligtige lægemidler, som er opført i bilag II til forordningen. Endelig gælder forordningen for lægemidler, som medlemsstaterne har udvidet anvendelsesområdet for den entydige indentifikator eller anordningen for. Se bl.a. artikel 2. Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at udvide anvendelsesområdet for den entydige identifikator, men har besluttet at udvide anvendelsesområdet for anbrudsanordningen og kan i den forbindelse henvise til svaret til spørgsmål 6.

4. Vil Lægemiddelstyrelsen udvide indholdet af den entydige identifikator til at skulle omfatte et nationalt tilskudsnummer eller andet nationalt nummer?

Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at kræve, at nationalt tilskudsnummer eller andet nummer (herunder varenummer) indgår i den entydige identifikator. Vi forestiller os imidlertid at alle berørte parter har en interesse i, at varenummeret er indeholdt i koden. Det bemærkes også, at de gældende regler om krav til mærkning gælder ved siden af de nye krav, som er indført med forordningen.

5. Vil 2 D-stregkoden erstatte den eksisterende EAN stregkode?

Ja.

Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 7. 

6. Vil Lægemiddelstyrelsen udvide anvendelsesområdet for anbrudsanordningen til alle lægemidler og hvad er kravene til en anbrudsanordning?

Ja. Lægemiddelstyrelsen har besluttet at udvide anvendelsesområdet for anordningsanordningen til at omfatte ethvert lægemiddel, men på en måde, hvor anvendelsen er frivillig.  Lægemiddelfremstilleren kan vælge at påføre anbrudsanordninger på emballagen på ethvert lægemiddel, herunder både ikke-receptpligtige lægemidler og på receptpligtige lægemidler og kategorier af lægemidler, der er opført på bilag 1 til forordningen. Det kræves dog, at lægemiddelfremstilleren forinden på baggrund af en risikovurdering har konkluderet, at en anbrudsanordning vil give en øget sikkerhed mod forfalskning af lægemidlet. En beslutning om at anvende en anbrudsanordning kræver ikke en forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, og det kræver heller ikke en notifikation til Lægemiddelstyrelsen.

En anbrudsanordning skal gøre det muligt at kontrollere, om emballagen er blevet brudt. Der henvises til Standard EN ISO 21976:2020 “Packaging – Tamper verification features for medicinal product packaging” 

En anbrudsanordning i form af et gennemsigtigt klistermærke, der dækker en del af teksten på pakningen, kan betyde, at teksten vil blive beskadiget ved åbning af pakningen og fjernelse af klistermærket. Dette vil være i uoverensstemmelse med krav til mærkningen, idet det fremgår af mærkningsbekendtgørelsens § 3, at mærkningen bl.a. skal være uudslettelig. Hvis teksten beskadiges, når klistermærket fjernes, er det vores opfattelse, at teksten ikke er uudslettelig i hele brugsperioden.

En anbrudsanordning i form af et gennemsigtigt klistermærke, som placeres over de læsbare elementer i form af produktkoden, serienummeret og evt. nationalt tilskudsnummer og/eller 2 D- stregkoden, og som ved åbningen af pakningen medfører, at de menneskelige læsbare elementer og/eller 2 D-stregkoden beskadiges/bliver ulæselige, kan derimod accepteres. Baggrunden for dette er, at de nævnte menneskelige læsbare elementer og 2 D-stregkoden har udtjent deres formål, når lægemiddelpakningen er deaktiveret fra databasen og udleveret til patienten. Den øvrige læsebare tekst på lægemiddelpakningen bør dog være uudslettelig, jf. mærkningsbekendtgørelsens § 3.

7. Et af firmaernes store problematikker lige nu, er om de skal bruge GTIN el NTIN, herunder problematikken med at varenummer ikke umiddelbart kan blive en del af 2 D-stregkoden, når vi ikke deler alle pakningsdele i pakningen?

Reglerne indebærer blandt andet, at hvert enkelt lægemiddel skal være mærket med en 2D-stregkode indeholdende produktkode, serienummer, batchnummer og udløbsdato. Dette har betydet, at der er mange producenter, der overvejer at skifte fra NTIN til GTIN, hvilket kan give nogle udfordringer i forsyningskæden, da systemerne i dag kun kan håndtere én varelinje pr. produkt. I overgangsperioden indtil grossisternes, apotekernes og sygehusapotekernes systemer bliver klar til at håndtere flere varelinjer, kan det accepteres, at der både påsættes en EAN-13 stregkode med et NTIN og en 2D-stregkode med et GTIN på produkterne.

Det er ikke en regulatorisk aktivitet, hvis et firma skifter fra NTIN til GTIN, og information om stregkoder ikke er noget, vi har registreret her i Lægemiddelstyrelsen. Vi kan henvise til denne informationsskrivelse fra DMVO, som I evt. også kan kontakte, hvis I har spørgsmål til materialet

8. Hvis en virksomhed ændrer fra NTIN til GTIN vil de få returneret pakninger der er på markedet med NTIN, da hverken grossister eller apoteker på nuværende tidspunkt har systemer, der kan håndtere flere stregkoder til samme varenummer? Der er brug for at Lægemiddelstyrelsen accepterer en overgangsordning, således at man inden den 9. februar 2019, hvor de nye regler i forordningen træder i kraft, kan sige til systemleverandørerne, at de skal kunne håndtere flere stregkoder til samme varenummer.

Lægemiddelstyrelsen mener, at dette forhold skal løses i samarbejde mellem industrien og systemleverandøren. Vi kan henvise til Dansk Medicin Verifikation Organisation, www.dmvo.dk

9. Hvordan skal anbrudsanordningen implementeres?

Hvis en anbrudsanordning påsættes den ydre emballage, hvor det ikke går ud over læsbarheden, hvor hverken den indre emballage (beholderen) eller lukkemekanismen påvirkes, og hvor der dermed ikke sker nogen ændring i produktresumé eller i de dokumenter, der ligger til grund for en markedsføringstilladelse, skal der ikke skal indsendes en variationsansøgning eller anden regulatorisk aktivitet.

Vi kan henvise til ovennævnte implementeringsvejledninger fra EMA og CMDh, hvoraf følgende fremgår: ”implementation of the ATD is not expected to impact the product information. However, when the ATD is placed on the immediate packaging because there is no outer packaging, certain section(s) of the marketing authorization dossier may be impacted. (…) Concerning the ATD, in the case of medicinal products where the ATD is placed on the immediate packaging because there is no outer packaging and the ATD affects the container and its closure system(s), applicants are required to submit the appropriate variations to include the information on the ATD and how the ATD affects the container and its closure system(s). (…) If the ATD does not affect the container and its closure system, or is placed on the outer packaging, no regulatory procedure is necessary. However, if the addition of the ATD has an impact on the readability of the packaging information, MAHs are requested to submit a Notification pursuant to article 61(3) of Directive 2001/83/EC to register the change”.

10. Hvordan skal 2 D-stregkoden implementeres?

Implementeringen af 2D stregkoden kræver en opdatering af QRD-templaten (bilag IIIA, punkt 17 og 18). I CMDh’s annoterede QRD-template kan man læse om, hvad der skal anføres under punkt 17 og 18 for at opnå godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen.

En opdatering iht. QRD-templaten er generelt klassificeret som en type IB variation C.1.z. Se CMDh Q&A om Variations nr. 2.11.b. En opdatering alene iht. QRD-templatens pkt. 17 og 18 er dog klassificeret som en art. 61.3-notifikation.

For nationalt godkendte lægemidler, følger Lægemiddelstyrelsen anbefalingerne fra CMDh. Anbefalingen fra CMDh er, at opdateringen iht. QRD-templatens pkt. 17 og 18 sker i forbindelse med en anden regulatorisk aktivitet, der omfatter produktinformation (type IA/IB/II-variation eller genregistrering). Mærkningen skal være opdateret iht. QRD-templatens pkt. 17 og 18, inden reglerne for sikkerhedselementer træder i kraft den 9. februar 2019. Hvis det ikke er muligt at opdatere i forbindelse med anden regulatorisk aktivitet, der omfatter produktinformation, skal der indsendes en art. 61.3-notifikation.

Vær opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen ikke kræver, at opdateringen af mærkningen iht. QRD-templatens pkt. 17 og 18 er godkendt, før 2D stregkoden påføres den ydre pakning. Så længe, at opdateringen af QRD-templaten sker inden reglerne træder i kraft den 9. februar 2019, er det muligt at påføre 2 D-stregkoden, inden QRD-templatens pkt. 17 og 18 er godkendt. Hvis det vælges at påføre 2 D-stregkoden først og efterfølgende søge om godkendelse af opdateringen iht. QRD-templaten, gør vi dog opmærksom på, at opdateringen skal medtages i førstkommende regulatoriske aktivitet, der omfatter produktinformation eller alternativt søges som en art. 61.3-notifikation som beskrevet ovenfor.

Se også CMDh’s samt EMA’s implementeringsvejledninger:

Implementeringsvejledning fra CMDh

Implementeringsvejledning fra EMA

11. Når man indsender sin variationsansøgning for implementering af den entydige identifikator, hvilke krav vil der være tilknyttet til implementering? Hvis man indsender i god tid sammen med fx en anden variation, der omhandler opdatering af pakningsmaterialet, så vil man oftest få en implementeringsfrist på 1 år. Vil man i dette tilfælde også skulle implementere den entydige identifikator inden for det år eller vil det blive sådan, at man selv kan bestemme tidspunktet for implementeringen?

Ifølge CMDh/EMA’s implementeringsvejledninger, så er en godkendelse af en variation, der omhandler den opdaterede QRD-template (mærkningens pkt. 17 og 18), ikke det samme som en implementering – uanset hvilken implementeringsfrist der ellers måtte være godkendt for resten af variationen i de tilfælde, hvor opdatering iht. QRD-templaten kun er en del af den samlede variation.

Vær opmærksom på, at lovgivningen kun gælder for lægemiddelpakninger, der bliver frigivet til salg eller distribution m.v. efter den 9. februar 2019, jf. overgangsbestemmelserne i forordningens art. 48.

Vi har en forventning om, at firmaerne løbende får opdateret deres common-tekster, jf. QRD-templatens pkt. 17 0g 18. Se også svaret til spørgsmål 10.

12. Betragter Lægemiddelstyrelsen implementeringsdeadline 9. februar 2019 således, at der efter denne ikke må frigives batcher uden 2 D-stregkoder m.v.? Eller definerer Lægemiddelstyrelsen implementering anderledes end de øvrige lande (fx levering til grossist som ved øvrige variationer)?  

Ifølge artikel 48 i forordningen om sikkerhedselementer, kan lægemidler, der er blevet frigivet til salg eller distribution uden sikkerhedselementerne i en medlemsstat inden den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse i den pågældende medlemsstat, og ikke efterfølgende er blevet omemballeret eller ommærket, markedsføres, distribueres og udleveres til offentligheden i den pågældende medlemsstat indtil deres udløbsdato. Det fremgår endvidere af betragtning 43, at det, med henblik på at undgå afbrydelser i lægemiddelforsyningen, er nødvendigt med overgangsforanstaltninger for lægemidler, der er blevet frigivet til salg eller distribution uden sikkerhedselementerne inden den 9. februar 2019.

Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at denne bestemmelse betyder, at lægemidler, som er frigivet før den 9 februar 2019, og som er uden sikkerhedselementerne og ikke efterfølgende er blevet omemballeret eller ommærket, gerne må være i hele den efterfølgende distribution, herunder hos grossister.

13. Hvordan vil den nationale godkendelsesprocedure for labeling document blive? Vil Lægemiddelstyrelsen vurdere og godkende tekstdokumentet?

På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt ændringer i godkendelsesproceduren. Se i øvrigt CMDh’s implementeringsvejledning, jf. ovenfor.

14. I forbindelse med nationale markedsføringstilladelser findes labelling dokument ikke i dag. Hvis det findes, vedligeholdes det ikke nødvendigvis. Hvad vil proceduren for godkendelse af labelling dokument for nationale markedsføringstilladelser være fremadrettet?

Se svaret til spørgsmål 13.

15. Hvis ikke der opstår behov for at indsende en variation inden for tidsrammen skal ændringen indsendes som notifikation i “god tid”. Hvad er ”god tid” - seneste frist for indsendelse af notification?

Som udgangspunkt kan virksomhederne forvente, at Lægemiddelstyrelsen overholder de tidsfrister der gælder for vores behandling af variationer, men hvis vi pludseligt får et meget stort antal variationsansøgninger, vil dette kunne medføre forsinkelser i sagsbehandlingen. Opfordringen er derfor, at man ikke venter unødigt med at indsende de nødvendige variationer.

16. Er det acceptabelt at implementere sikkerhedsforanstaltningerne, når pakkested og NMVO er klar og dermed afvige fra de normale krav til implementering af tekstændringer?

Forudsat at reglerne om variationer overholdes, er der ikke noget i vejen for at implementere sikkerhedsforanstaltninger før reglerne anvendes fra den 9. februar 2019. 2 D-stregkoderne bør i så fald uploades så snart det er muligt.

17. Hvad forventer Lægemiddelstyrelsen at indehaveren af markedsføringstilladelsen anfører under punkt 17 og 18 jf. QRD tekst template for at opnå godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen?

Se CMDh’s annoterede QRD-skabelon:

Annotated QRD Template

Se også svaret til spørgsmål 10.

18. Hvordan skal ændringen søges for at inkludere sikkerhedsforanstaltninger punkt 17 og 18 i QRD v10?

Lægemiddelstyrelsen vil for de rent nationalt godkendte lægemidler følge samme implementeringsplan, som udmeldt af CMDh. Det betyder, at vi anbefaler indsendelse i forbindelse med en anden variation, og hvis der inden for den anførte tidsperiode ikke er en regulatorisk procedure, da en notifikation jf. artikel 61.3.

Se også svaret til spørgsmål 10.

19. Hvilke dokumenter skal anvendes til ansøgningen?

Vi forventer, at der indsendes enten et variationsansøgningsskema alternativt 61.3 notifikationsskemaet (se evt. CMDh website).

QRD-templaten skal også benyttes og dermed indsendes for de rent nationalt godkendte lægemidler. Se også svaret til spørgsmål 10.

Evt. øvrig dokumentation vil afhænge af, om der ansøges andre ændringer samtidigt.

20. QRD-templaten anfører for ydre emballager, afsnit 18: Entydig identifikation – menneskeligt læsbare data. Hvis relevant for det pågældende produkt, skal vi så anføre ”PC, SN, NN” eller ”produktkode, serienummer, nationalt eller andet national nummer, der identificerer lægemidlet”?

Under pkt. 18 skal I anføre den tekst, der står med sort d.v.s. ”Not applicable” eller ”PC: {number} SN: etc.”. Teksten med grønt er hjælpe-tekster til at forklare, hvilken information, der ligger bag de forskellige koder. For rent nationale markedsføringstilladelser anføres ”Not applicale” ved ”NN”.

Lægemiddelstyrelsen gør også opmærksom på, at forkortelsen ”PC” (og således ikke fx tal eller GTIN), ”SN” og ”NN” skal bruges.

Kommissionen har i sit Q and A oplyst, at producenterne bør kunne vælge rækkefølgen af både dataelementerne i den unikke identifikator og rækkefølgen i forhold til de menneskelige læsbare data. Det betyder, at rækkefølgen i QRD-templaten eller rækkefølgen, som nævnt i forordningens artikel 4, b) og artikel 7, stk. 1, ikke er bindende for producenterne. Denne tilgang er valgt mhp. at udvise fleksibilitet.

21. Vi må opdatere QRD-templaten i forbindelse med en anden opdatering af produktinformationen, men vi kan vel også vælge at lave en grupperet ansøgning, og få det opdateret på samme tid for samtlige relevante produkter?

Det er ikke muligt at lave en gruppering, da det kun er muligt for IA-notifikationer, at gruppere på tværs af produkter. Denne ændring er ikke klassificeret som en IA-notifikation jf. implementeringsvejledningen fra CMDh (se punkt 8). 

Vores anbefaling er, at I opdaterer i forbindelse med en anden regulatorisk aktivitet jf. CMDh’s implementeringsvejledning. Hvis der ikke er nogen regulatorisk aktivitet, der kan afsluttes inden den 9. februar 2019, skal der indsendes en art. 61(3) notifikation. Se også svaret til spørgsmål 10.

22. Både GTIN eller NTIN accepteres og kravet om varenummer bibeholdes, men NTIN lever ikke nødvendigvis op til GS1 standards.

Vil Lægemiddelstyrelsen støtte initiativer til at indføre systemer, som kan håndtere flere EAN-koder med relation til et varenummer eller initiativer til en ændringsprocedure for EAN, evt. ”set up” løsninger, som indført i Sverige eller Finland?

Hvad er Lægemiddelstyrelsens anbefaling, med hensyn til at det sikres, at der fortsat er et link fra produktkoden til varenummeret, såfremt produktkoden ændres?

Der vil fortsat være et krav om, at varenummer fremgår af pakningen i menneskelæsbar skrift, og hvis varenummer er placeret i menneskelæsbart format ved siden af 2 D-stregkoden, behøver den ikke at være anført andetsteds på pakningen.

Lægemiddelstyrelsen har aktuelt ingen planer om at kræve, at nationalt tilskudsnummer eller andet nummer (herunder varenummer) indgår i 2 D-stregkoden. Varenummeret må dog godt være indkodet i 2 D-stregkoden. Se bl.a. betragtning 13, hvorefter 2 D-stregkoden kan indeholde flere oplysninger end dataelementerne i den entydige identifikator, idet det bør være muligt at anvende den resterende lagerkapacitet til angivelse af yderligere oplysninger og undgå påføring af yderligere stregkoder.

Af art. 5 i forordningen fremgår bl.a. at entydige identifikatorer med et kodesystem, der er i overensstemmelse med ISO/IEC 15418:2009 anses for at opfylde kravene. Hvis NTIN ikke er i overensstemmelse med standarden, kan den ikke anvendes. Vi anbefaler at kontakte DMVO for yderligere oplysninger, se www.dmvo.dk.

De udfordringer, der allerede eksisterer med hensyn til varenumre og nordiske pakninger, er ikke er påvirket af kravet om anvendelse af sikkerhedselementer, og disse udfordringer må løses mellem de berørte parter, men Lægemiddelstyrelsen ser naturligvis gerne, at systemet kan håndtere flere EAN-koder.

23. Vejledning til bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler anfører i kapitel 4 at lægemidlets navn, styrke, form, pakningsstørrelse og varenummer bør placeres horisontalt i samme synsfelt. Vil det være acceptabelt at lade varenummer indgå i 2 D-stregkoden, der vil blive printet på ”bagenden af pakningen” og altså ikke i samme synsfelt som navn, styrke, form og pakningsstørrelse?

Varenummer må gerne placeres i menneskelæsbart format på bagenden af pakningen ved siden af 2 D-stregkoden.

24. Kan apoteker udlevere lægemidler med sikkerhedselementer, når det på grund af midlertidige it-problemer ikke lader sig gøre at anvende datalagringssystemet?

Ja, under forudsætning af, at der foretages ægthedskontrol og de-aktivering så snart datalagringssystemet er tilgængeligt samt at anbrudsanordningen kontrolleres inden udlevering. Endvidere skal modtagere af lægemidler, der ved den efterfølgende kontrol giver anledning til mistanke om forfalskning, straks kontaktes med henblik på at forhindre, at lægemidlet anvendes og for at sikre lægemidlets returnering til apoteket.

25. Hvordan skal et apotek/sygehusapotek håndtere situationer, hvis et lægemiddel ikke kan verificeres i datalagringssystemet?

Hvis der er grund til at tro, at et lægemiddels emballage er blevet brudt, eller viser kontrollen af lægemidlets sikkerhedselementer at lægemidlet muligvis ikke er ægte, må lægemidlet ikke udleveres fra apoteket/sygehusapoteket. Se vejledende tekst for yderligere information: Sikkerhedselementer - Håndtering af alarm

26. Kan et sygehusapotek tilbagestille en deaktiveret produktkode på et lægemiddel, som har været leveret til en sygehusafdeling, som efterfølgende har returneret lægemidlet til sygehusapoteket? 

Ja. Fremstillere, grossister og personer, der har tilladelse eller ret til at udlevere lægemidler til offentligheden, herunder sygehusapoteker, må kun tilbagestille en deaktiveret entydig identifikators status til aktiv status, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Den person, der foretager tilbagestillingen, er omfattet af den samme tilladelse eller ret og opererer i de samme lokaliteter som den person, der deaktiverede den entydige identifikator.

b) Tilbagestillingen af statussen sker, senest ti dage efter at den entydige identifikator blev deaktiveret.

c) Lægemiddelpakningens udløbsdato er ikke overskredet.

d) Lægemiddelpakningen er ikke lagret i datalagringssystemet som tilbagekaldt, trukket tilbage, bestemt til destruktion eller stjålet, og den person, der foretager tilbagestillingen, ligger ikke inde med viden om, at pakningen skulle være stjålet.

e) Lægemidlet er ikke blevet udleveret til offentligheden. 

Lægemidler, der er forsynet med en entydig identifikator, som ikke kan tilbagestilles til aktiv status, fordi betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, må ikke returneres til salgbar lagerbeholdning.

Se også forordningens artikel 13.

27. Kan apoteket udlevere en pakning til en kunde, hvor anbrudsordningen tidligere har været brudt af apoteket, men hvor pakningen ikke er udleveret, fx fordi kunden alligevel ikke ønskede lægemidlet?

Forordningen er ikke til hinder for en sådan udlevering, men hvis pakningen tillige er de-aktiveret i datalagringssystemet, forudsætter udleveringen, at reglerne i forordningens artikel 13, er overholdt. Dette indebærer bl.a., at apoteket kan garantere, at pakningen er åbnet af apoteket. Se også ovenfor under svaret til spørgsmål 23.

28. Vil det være i strid med forordningen, hvis en parallelimportør erstatter én anbrudsordning med en anden?

Afventer.

Lægemiddelstyrelsen kan foreløbigt henvise til de domme, der er afsagt i følgende sager:

• Merck-dommen, C-224/20: CURIA - Resultatliste (europa.eu)
• Bayer-dommen, C-204/20: EUR-Lex - 62020CJ0204 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
• Novartis-dommen, C-147/20: EUR-Lex - 62020CJ0147 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

29. Skal parallelimportører i lighed med andre indehavere af markedsføringstilladelse indsende notifikationer/variationer i forbindelse med implementering af sikkerhedselementer?

Ja, parallelimportører skal i lighed med andre indehavere af en tilladelse til at markedsføre et lægemiddel, indsende notifikationer/variationer i forbindelse med implementering af sikkerhedselementer. Hertil anvendes QRD-templaten.

30. Må håndkøbslægemidler mærkes med en 2 D-stregkode, så længe den ikke udgør et sikkerhedselement, dvs. indeholder en produktkode i kombination med et serienummer?

Ja. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at det er indholdet af koden (UI m.m.), som udgør sikkerhedselementet. Håndkøbslægemidler må derfor gerne mærkes med en 2 D-stregkode, så længe den ikke udgør et sikkerhedselement, dvs. indeholder en produktkode i kombination med et serienummer.

31. Der er i lovgivningen besluttet at der er visse typer kunder, der skal behandles på en speciel måde i forhold til deaktivering af den entydige identifikator. Listen omfatter institutioner så som fængsler, skoler, hospice og mange flere. Kunne vi bede styrelsen at udarbejde en sådan liste ud fra danske forhold, så vi ved, hvilke institutioner, der skal behandles særskilt?

Forordningens liste er udtømmende og vi er ikke bekendt med, at der i Danmark findes institutioner, som kan betragtes som omfattet af listen.

32. Hvad er kravene i de tilfælde, hvor der er et lægemiddel i én pakning og tilhørende medicinsk udstyr i en anden pakning, hvor pakningerne sidder sammen med en banderole af cellofan?

Det er kun lægemiddelpakningen, som skal betragtes som den ydre lægemiddelemballage og påføres sikkerhedselementerne. Det følger af artikel 5, at fremstilleren af lægemidlet skal trykke stregkoden på emballagen. 

33. Hvad er proceduren for at ansøger om at blive undtaget fra kravet om sikkerhedsforanstaltninger (opført på den såkaldte hvide liste)?

De endelige lister, som er vedtaget af Kommissionen i bilag 1 og 2 til forordningen om sikkerhedselementer kan findes her.

Det er Kommissionen, der på baggrund af indstilling fra medlemslandene endeligt beslutter hvilke lægemidler, der skal optages på listerne under hensyntagen til de 5 kriterier. Der er således ikke en procedure hvorefter virksomheder kan ansøge om at blive undtaget fra listen.

Se i den forbindelse artikel 54a i direktivet om lægemidler til mennesker.

Se også artikel 46 og 47 i forordningen om sikkerhedselementer i det øverste link.

Listerne gælder fra 9. februar 2019 hvor forordningen træder i kraft. Ændring af listerne som de ser ud nu - i form af tilføjelse eller fjernelse af lægemidler fra listerne - kræver en ændring af forordningen, der skal foretages af Kommissionen.

For at Kommissionen kan undtage et lægemiddel fra kravet om at bære sikkerhedselementer (såkaldt ”hvidlistning” hvorefter lægemidlet omfattes af bilag I til Forordningen om sikkerhedselementer) skal risikoen for og risikoen som følge af forfalskning være vurderet. Vurderingen skal foretages under hensyntagen til, som minimum, de 5 kriterier som er opstillet i direktivets artikel 54ab) i) – v).

Vi har i Lægemiddelstyrelsen endnu ikke udviklet nogen praksis for hvorledes, og i hvilket omfang, vi vil indberette lægemidler til ”hvidlistning” jf. artikel 46, stk. 2, i Forordningen om sikkerhedselementer. Umiddelbart vil det første skridt i en sådan sag dog være en anmodning fra indehaver af en markedsføringstilladelse med argumenter i forhold til de angivne kriterier samt eventuelt andre forhold MAH mener er af betydning for en vurdering af forfalskningsrisikoen.

Uanset om Lægemiddelstyrelsen måtte beslutte på den baggrund at indberette et givent lægemiddel til Kommissionen skal man huske, at det i sidste ende er Kommissionen, der foretager afgørelsen og at den er gældende i hele EU. Desuden vil en sådan proces normalt tage minimum 2 år.

Kommissionen har angivet nogle retningslinjer til medlemsstaterne i forbindelse med den nationale vurdering af anmodninger om whitelistning og de 5 kriterier, der er fastsat i direktivet. Kommissionen har anført, at det er nødvendigt, at lægemidlet opfylder de 5 kriterier i et flertal af medlemsstaterne, inden det kan anføres på listen.  

Lægemidlets pris og salgsmængde: Priskriteriet skal afspejle omkostningerne ved fremstilling af forfalskede lægemidler og den sandsynlige salgspris for undersøge, hvornår forfalskning bliver økonomisk uattraktiv. Ofte er omkostningerne ved fremstilling af forfalskede lægemidler meget lave, nogle gange tæt på nul. Derfor kan lægemidler, der har en apotekspris på over 5 euro eller en grossistpris på over 3 euro eller en producentpris på over 2,7 euro sandsynligvis generere et betydeligt overskud for den, der forfalsker lægemidlet. Endvidere er der af økonomiske årsager mindre risiko for forfalskning af lægemidler, der markedsføres i meget lave mængder.

Antallet og hyppigheden af tidligere tilfælde af forfalskede lægemidler indberettet i Unionen og i tredjelande og den hidtidige udvikling for så vidt angår antallet og hyppigheden af disse tilfælde: Antallet af hændelser af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde bør tages i betragtning, når sagerne indberettes af EU-myndigheder via officielle kanaler, af tredjelande gennem EU's hurtige varslingssystem eller af tredjelande, med hvilke EU har aftaler om anerkendelse af standarder via officielle kanaler.

De særlige karakteristika ved de pågældende lægemidler: Lægemidler, der  kan have særlige karakteristika, som øger risikoen for forfalskning. Dette er tilfældet med lægemidler, som tidligere har været forfalsket, såsom lægemidler til erektil dysfunktion, vægttab og spiseforstyrrelser, inhibitorer og stimulanter i centralnervesystemet og anabolske hormoner.

Alvorligheden af de lidelser, lægemidlerne er beregnet til behandling af: Forfalskede lægemidler har normalt ikke samme effekt som det oprindelige produkt. For eksempel kan det aktive stof mangle i det forfalskede lægemiddel, eller det kan være indeholdt i en højere eller lavere koncentration end originalen. Det er særligt vigtigt at undgå forfalskning af livsvigtige eller livsforlængende lægemidler, da dette kan have meget alvorlige eller dødelige konsekvenser for de patienter, der ikke får den korrekte behandling eller diagnosticeres rettidigt. Livsvigtige eller livsforlængende lægemidler bør vurderes på baggrund af både karakteren af den livstruende sygdom, der skal behandles eller diagnosticeres og lægemidlets betydning i behandlingen eller diagnosen af den pågældende sygdom. En livstruende sygdom er defineret som en sygdom eller tilstand, hvor sandsynligheden for døden på kort sigt er høj, hvis patienten fratages en effektiv behandling eller fejldiagnosticeret på grund af et forfalsket lægemiddel. Livsforlængende lægemidler kan omfatte, men er ikke begrænset til lægemidler, der har en indikation for behandling eller diagnosticering: 1) Kræft, 2) Livstruende hjerte-kar-sygdomme (visse hjertearytmier, hjerteanfald, slagtilfælde), 3) Diabetes, 4) HIV, 5) Visse sjældne sygdomme, 6) Livstruende respiratoriske sygdomme (fx COPD, astma, tuberkulose, lungebetændelse) og 7) Livstruende neurologiske sygdomme (fx epilepsi, amyotrofisk lateralsklerose).

Andre potentielle risici for folkesundheden: Andre potentielle risici for folkesundheden som følge af forfalskningen af specifikke lægemidler bør også tages i betragtning i risikovurderingen. Fx anti-infektive lægemidler (antibiotika, antivirale, anti-svampe og anti-parasitlægemidler), da forfalskning af antibiotika og andre antiinfektive produkter kan øge antimikrobiel resistens eller vacciner, idet forfalskning af vacciner kan forhindre et effektivt respons i tilfælde af pandemier. Forfalskningen af lægemidlet bør således ikke udgøre nogen væsentlig risiko for folkesundheden. 

34. Omfatter de nye regler lægemidler, der ikke er på markedet og lægemidler, der udlevereres på en udleveringstilladelse?

Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at forordningen om sikkerhedselementer kun omfatter godkendte lægemidler, der frigives til salg eller distribution. Det betyder, at lægemidler, der ikke har en markedsføringstilladelse i Danmark og derfor ikke frigives til salg eller distribution i Danmark, ikke er omfattet af de nye krav.

Hvis de lægemidler, der udleveres på baggrund af en udleveringstilladelse, er omfattet af de nye forordningsregler og markedsføres og frigives til salg eller distribution i EU, er lægemidlerne dog omfattet, da forordningsreglerne gælder for lægemidler i EU.  

Hvis de lægemidler, der udleveres på baggrund af en udleveringstilladelse, markedsføres og frigives til salg eller distribution uden for EU, og herefter udleveres på baggrund af en udleveringstilladelse, er lægemidlerne ikke omfattet.  

Tilsvarende falder magistrelle lægemidler, som fremstilles individuelt til den enkelte patient, uden for de nye forordningsregler, da der ikke er tale om godkendte lægemidler.

35. Indebærer de nye regler at Lægemiddelstyrelsen vil begynde at godkende mærkning?

Nej, de nye regler indebærer ikke, at Lægemiddelstyrelsen ændrer den nuværende praksis omkring godkendelse af mærkning.

36. Hvor kan jeg finde yderligere information?

Kommissionens delegerede forordning 2016/161 om safety features kan ses her.

Kommissionens Q og A vedr. safety features kan ses her (pdf). Kommissionens Q og A vedr. safety features kan ses her: https://ec.europa.eu/health/human-use/falsified_medicines_en: (klik på ”Questions and Answers document”.

For yderligere information om DMVO, se www.dmvo.dk.