Advarsler mod produkter
Vi bliver løbende opmærksomme på medicin, der ikke er godkendt, og som kan være farlig at anvende.
Det kan være produkter, som vi enten selv har analyseret, eller som vi har fået kendskab til gennem vores samarbejde med andre myndigheder, enten i Danmark eller i udlandet. Vi udsender løbende advarsler om disse produkter, og nedenfor kan du finde de advarsler, vi har udsendt.
Vi har dog ikke kendskab til alle produkter, og der kan derfor være anden ikke-godkendt medicin i omløb, som også er sundhedsfarlig, men som ikke fremgår af advarslerne.
Advarsler
-
Advarsel mod farligt ”naturligt” potensmiddel POWERtabs
| 14. december 2010 |
Lægemiddelstyrelsen advarer kraftigt mod at indtage potensmidlet POWERtabs. Det sker på baggrund af, at de norske lægemiddelmyndigheder har gjort os opmærksom på, at en norsk mand måtte have behandling hos lægevagten efter at have indtaget potensmidlet.