Vejledning til ansøgning om indførsel af euforiserende stoffer

Opdateret 16. marts 2012

Ansøgningsskemaet skal indsendes til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Vedrørende udfyldelse af de enkelte rubrikker i ansøgningsskemaet

  1. "Dansk importør" udfyldes med korrekt virksomhedsnavn, fulde adresse samt telefonnummer (der må ikke udelukkende være tale om en postboksadresse).
  2. "Udenlandsk eksportør" udfyldes med korrekt virksomhedsnavn samt fulde adresse (der må ikke udelukkende være tale om en postboksadresse).
  3. Substans/indholdsstof skrives på ansøgningen for hver enkelt varelinje.
    Bemærk at enhver mængdeangivelse skal anføres med 3 decimaler.
  4. Pakningsstørrelse, antal og styrke (mg eller mg/ml) skrives på for hver enkelt varelinje.
  5. Hvis indholdet er et salt omregnes dette til base. Omregningsfaktorerne findes i Yellow eller Green list.
  6. Såfremt der søges certifikat for flere substanser på samme ansøgning, angives der en total mængde for hver substans.
  7. Ansøgningen udfyldes med dato, kontaktperson og telefonnummer og underskrives.

Sagsbehandlingstiden på udstedelse af import- og eksportcertifikater er: 5 hverdage fra modtagelse i Lægemiddelstyrelsen.