Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 51
Lægemiddelstyrelsen har behandlet i alt 5.129 indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZenecas COVID-19-vaccine). De fleste er kendte og forbigående bivirkninger. Tre tilfælde af det usædvanlige sygdomsbillede med lavt antal blodplader, blodpropper samt blødning vurderes at være relateret til vaccinen.
Over 152.100 borgere[1] i Danmark er nu vaccineret med Vaxzevria. Heraf har over 2.100 borgere fået anden dosis af vaccinen.
Lægemiddelstyrelsen har frem til den 21. december 2021 modtaget 23.864 indberetninger om formodede bivirkninger ved vaccinen, hvoraf 5.129 er behandlet. Indberetninger om formodede alvorlige bivirkninger behandles først.
Langt de fleste indberettede formodede bivirkninger er milde og moderate. Det handler hovedsageligt om kendte og forbigående bivirkninger som f.eks. feber, hovedpine, kulderystelser og muskel- og ledsmerter.
Når en vaccine aktiverer immunsystemet, vil mange opleve influenzalignende symptomer. Det er helt almindeligt og et tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen. Reaktionerne ses ved de fleste typer vacciner, og de plejer at være overstået inden for en dag eller to. Omvendt er mangel på symptomer fra immunsystemet ved vaccination ikke ensbetydende med manglende effekt af vaccinen. Det er bare forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på en vaccination.
Kraftige allergiske reaktioner
Som ved alle vaccinationer er der en lille risiko for sjældne, men kraftige allergiske reaktioner, herunder såkaldte anafylaktiske reaktioner, som kan være livstruende, hvis de ikke behandles omgående.
Lægemiddelstyrelsen har – ligesom myndigheder i andre lande – modtaget indberetninger om kraftige allergiske reaktioner, herunder anafylaktiske reaktioner.
Lægemiddelstyrelsens datagrundlag giver ikke anledning til mistanke om, at kraftige allergiske reaktioner – herunder anafylaktiske reaktioner – som følge af vaccination med Vaxzevria forekommer hyppigere end forventet.
Lægemiddelstyrelsen følger, i samarbejde med EMA og de andre nationale lægemyndigheder i EU, indberetninger om kraftige allergiske reaktioner nøje.
Indberetninger om blodpropper og om et usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader
Der er både i Danmark og udlandet set meget sjældne, men alvorlige tilfælde af en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader, kaldet trombose med trombocytopeni-syndrom (TTS), i nogle tilfælde ledsaget af blødning. Blodpropperne er i disse tilfælde set på forskellige eller usædvanlige steder og med overdreven blodstørkning (koagulation) eller blødning i hele kroppen. De fleste af disse tilfælde er opstået inden for de første tre uger efter vaccinationen. Nogle tilfælde har haft dødeligt udfald.
Lægemiddelstyrelsen har behandlet i alt tre indberetninger, hvor det vurderes, at der er tale om TTS. To af de tre sager omhandler dødsfald. Lægemiddelstyrelsen har i alle tre tilfælde vurderet, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig. TTS er beskrevet i produktinformationen som en meget sjælden bivirkning til denne vaccine.
Lægemiddelstyrelsen har – ligesom myndigheder i andre lande – også modtaget indberetninger om blodpropper efter vaccination, hvor der ikke er en kombination med et lavt antal blodplader (og dermed ikke TTS).
Blodpropper kan have mange årsager. De kan fx skyldes borgerens helbredsforhold, herunder anden sygdom, og ved vaccination kan stikket med nålen – også med korrekt teknik – i sjældne tilfælde give lokale blodpropper. Blodpropper kan blandt andet af ovenstående årsager tilfældigt forekomme kort efter vaccination, uden at der er en sammenhæng med vaccinen.
På baggrund af de seneste sikkerhedsdata er produktinformationen for Vaxzevria blevet opdateret den 24. november 2021 med tilføjelse af bivirkningen Cerebral venøs sinustrombose (CVST, blodpropper i hjernen) uden trombocytopeni (lavt antal blodplader).
Lægemiddelstyrelsen har modtaget og behandlet få indberetninger om CVST efter vaccination med Vaxzevria.
Lægemiddelstyrelsen følger, i samarbejde med EMA og de andre nationale lægemyndigheder i EU, indberetninger om blodpropper nøje.
Indberetninger om myokarditis og perikarditis
Lægemiddelstyrelsen har – ligesom myndigheder i andre lande – modtaget indberetninger om myokarditis (hjertemuskelbetændelse) og perikarditis (hjertehindebetændelse) efter vaccination.
Lægemiddelstyrelsen har behandlet tre indberetninger om myokarditis. I ét tilfælde vurderes en sammenhæng med vaccinen mindre sandsynlig. I to tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag.
Lægemiddelstyrelsen har behandlet tre indberetninger om perikarditis. I to tilfælde vurderes en sammenhæng med vaccinen mindre sandsynlig. I ét tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været medvirkende årsag.
Lægemiddelstyrelsen følger nøje indberetninger om myokarditis og perikarditis i samarbejde med EMA og andre lægemiddelmyndigheder i EU og globalt. Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem vaccinen og myokarditis eller perikarditis, og EMA er ved at undersøge, om der kan være en sådan årsagssammenhæng.
Fire indberetninger om dødsfald er vurderet
Lægemiddelstyrelsen har – ligesom myndigheder i andre lande – modtaget indberetninger om dødsfald efter vaccination.
Der er som beskrevet ovenfor to dødsfald, der er relateret til det usædvanlige sygdomsbillede med blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader og blødninger. Lægemiddelstyrelsen har derudover modtaget og vurderet to indberetninger, der omhandler dødsfald i tiden efter vaccination. I begge tilfælde er det Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det er mindre sandsynligt, at der er sammenhæng med vaccinen, og at det er overvejende sandsynligt, at dødsfaldene skyldes andre forhold.
Lægemiddelstyrelsen følger, i samarbejde med EMA og de andre nationale lægemyndigheder i EU, indberetninger om dødsfald nøje.
I Danmark har Vaxzevria ikke været anvendt i det generelle vaccinationsprogram siden den 11. marts 2021, hvor Sundhedsstyrelsen satte brugen af Vaxzevria på pause (læs nyheden på SST.dk). Sundhedsstyrelsen besluttede den 14. april 2021 at fortsætte COVID-19 vaccinationsprogrammet uden Vaxzevria (læs nyheden på SST.dk). Fra den 20. maj 2021 til og med den 31. august 2021 kunne borgere blive vaccineret med Vaxzevria som en del af tilvalgsordningen. Lægemiddelstyrelsen overvåger vaccinen på samme måde som de vacciner, der indgår i det generelle vaccinationsprogram. Alle COVID-19-vacciner overvåges desuden af lægemiddelmyndigheder over hele verden.
Læs mere om tidligere statusmeddelelser om overvågning af Vaxzevria:
Nyhed på lmst.dk fra 16. december: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 50
Nyhed på lmst.dk fra 9. december: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 49
Nyhed på lmst.dk fra 2. december: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 48
Nyhed på lmst.dk fra 25. november: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 47
Nyhed på lmst.dk fra 18. november: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 46
Nyhed på lmst.dk fra 11. november: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 45
Nyhed på lmst.dk fra 4. november: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 44
Nyhed på lmst.dk fra 28. oktober: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 43
Nyhed på lmst.dk fra 14. oktober: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 41
Nyhed på lmst.dk fra 7. oktober: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 40
Nyhed på lmst.dk fra 30. september: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 39
Nyhed på lmst.dk fra 23. september: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 38
Nyhed på lmst.dk fra 16. september: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 37
Nyhed på lmst.dk fra 9. september: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 36
Nyhed på lmst.dk fra 2. september: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 35
Nyhed på lmst.dk fra 26. august: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 34
Nyhed på lmst.dk fra 19. august: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 33
Nyhed på lmst.dk fra 12. august: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 32
Nyhed på lmst.dk fra 5. august: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 31
Nyhed på lmst.dk fra 29. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 30
Nyhed på lmst.dk fra 22. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 29
Nyhed på lmst.dk fra 15. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 28
Nyhed på lmst.dk fra 8. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria (AstraZeneca), uge 27
Nyhed på lmst.dk fra 1. juli: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 26
Nyhed på lmst.dk fra 24. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 25
Nyhed på lmst.dk fra 17. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 24
Nyhed på lmst.dk fra 10. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 23
Nyhed på lmst.dk fra 3. juni: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 22
Nyhed på lmst.dk fra 27. maj: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 21
Nyhed på lmst.dk fra 20. maj: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 20
Nyhed på lmst.dk fra 12. maj: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 19
Nyhed på lmst.dk fra 6. maj: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 18
Nyhed på lmst.dk fra 29. april: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria, uge 17
Nyhed på lmst.dk fra 22. april: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria
Nyhed på lmst.dk fra 16. april: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved Vaxzevria
Nyhed på lmst.dk fra 9. april: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 150.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 31. marts: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca (Vaxzevria) efter vaccination af mere end 150.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 25. marts: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 140.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 18. marts: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 140.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 11. marts: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 136.090 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 4. marts: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 87.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 25. februar: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 43.000 danskere
Nyhed på lmst.dk fra 18. februar: Status på behandlede indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine AstraZeneca efter vaccination af mere end 18.000 danskere
Lægemiddelstyrelsen tema om indberettede bivirkninger ved COVID-19-vacciner.
[1] Opgørelsen omfatter også administrerede vacciner Vaxzevria (AstraZenecas COVID-19-vaccine) fra andre lande end Danmark, hvis de er registreret i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Det fremgår af DDV, at 199 personer har modtaget første vaccination via tilvalgsordningen hos Practio ApS og at 371personer er færdigvaccineret via tilvalgsordningen.