XDenne side indeholder elementer som ikke er optimeret til mobil visning. Du kan klikke på linket nedenfor for at få vist siden i desktop-visning.
Desktop visning
Mobil visning

Ledig bevilling til Roskilde Dom Apotek

31. marts 2023, Opdateret 20. april 2023

Bevillingen til at drive Roskilde Dom Apotek er ledig hurtigst muligt. 

Bevillingen er opslået ledig efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 1 og stk. 2.

Roskilde Dom Apotek er beliggende i postnummer 4000.

Roskilde Dom Apotek er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1604 af 28. december 2022 § 3, stk. 4, så der ydes ikke omsætningstilskud fra staten.

Roskilde Dom Apotek er blevet beskikket til at varetage vagttjeneste efter liste A i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2027.

Vejledning i ansøgning om ledige apoteksbevillinger er d. 10. maj 2019 ændret i forhold til at partshøringsmateriale sendes til ansøgernes e-boks via deres cpr. nummer. 

Ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen stiles til:

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1
2300 København S.

Ansøgninger sendes elektronisk via kontaktformularen. (Åbner i nyt vindue, og skal udfyldes indenfor 20 minutter, ellers modtager vi den ikke). 

Ansøgningen skal være Lægemiddelstyrelsen i hænde senest den 28. april 2023 kl. 12.00.

Samtaler med forfremmelseskonsulenterne forventes at blive afholdt i uge 19 i Lægemiddelstyrelsen.

Rekvirering af oplysninger vedr. Roskilde Dom Apotek nr. 17 

Økonomiske oplysninger om Roskilde Dom Apotek kan rekvireres ved henvendelse til Thomas Malthe Trier Jacobsen på mail: Send en mail eller telefon: 93596425.

Distributionsenheder af Roskilde Dom Apotek

Der er ingen distribuerende enheder under Roskilde Dom Apotek.

Meddelelsen om den ledige bevilling sker i henhold til § 18, stk. 1 i Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018.