Sagsbehandlingstider for nationale variationer 2017

24. juli 2017, Opdateret 20. februar 2018

Vi beregner den totale sagsbehandlingstid for de 3 grupper af variationer:

Type IA variations
Type IB variations
Type II variations

Sagsbehandlingstiderne beregnes på følgende måde:

Sagsbehandlingstiden type IA: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 30 dage mellem datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen modtager ansøgningen, og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag.

Sagsbehandlingstiden type IB: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 60 dage mellem procedurestart og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag, fratrukket et evt. clockstop.

Sagsbehandlingstiden type II: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 150 dage mellem datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen modtager ansøgningen, og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag, fratrukket et evt. clockstop.


For fjerde kvartal 2017 er der følgende bemærkninger:

Type IA: I 2017 er andel af overholdte sager 95 %, mens det i 2016 var på 81 %.

Type IB: I 2017 er andel af overholdte sager 93 %, mens det i 2016 var på 84 %.

Type II: I 2017 er andel af overholdte sager 57 %, mens det i 2016 var på 44 %.

Der arbejdes på at få fjernet ophobningen af type II variationer, og siden starten af 2015 har vi nedsat ventetiden for de ældste Type II variationer der afventer procedurestart, fra 23 måneder til 4 måneder.

Type IA

Status for sagsbehandlingstiden for type IA for 2017 tom. fjerde kvartal: 95 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 30 dage (gennemsnitligt 19 dage):

  • Humane lægemidler: 95 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 19 dage
  • Veterinære lægemidler: 97 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 13 dage

Figur 1. Sagsbehandlingstider for type IA variationer

Figur 1. Sagsbehandlingstider for type IA variationer

Se tabel 1-3 for type IA variationer

Type IB

Status for sagsbehandlingstiden for type IB for 2017 tom. fjerde kvartal: 93 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 60 dage (gennemsnitligt 31 dage):

  • Humane lægemidler: 93 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 30 dage
  • Veterinære lægemidler: 84 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 56 dage

Figur 2. Sagsbehandlingstider for type IB variationer

Figur 2. Sagsbehandlingstider for type IB variationer

Se tabel 4-6 for type IB variationer 

Type II

Status for sagsbehandlingstiden for type II for 2017 tom. fjerde kvartal: 57 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 150 dage (gennemsnitligt 173 dage):

  • Humane lægemidler: 46 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 176 dage
  • Veterinære lægemidler: 76 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 114 dage

Figur 3. Sagsbehandlingstider for type II variationer

Figur 3. Sagsbehandlingstider for type II variationer

Se tabel 7-9 for type II variationer