Sagsbehandlingstider for nationale variationer 2020
Vi beregner den totale sagsbehandlingstid for de 3 grupper af variationer:
Type IA variations
Type IB variations
Type II variations
Sagsbehandlingstiderne beregnes på følgende måde:
Sagsbehandlingstiden type IA: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 30 dage mellem datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen modtager ansøgningen, og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag.
Sagsbehandlingstiden type IB: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 60 dage mellem procedurestart og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag, fratrukket et evt. clockstop.
Sagsbehandlingstiden type II: Sagsbehandlingstiden bliver beregnet i forhold til målet på 150 dage mellem datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen modtager ansøgningen, og den dato hvor vi godkender eller giver et afslag, fratrukket et evt. clockstop.
For fjerde kvartal 2020 er der følgende bemærkninger:
Type IA: I 2020 er andel af overholdte sager 87 %, mens det i 2019 var på 99 %.
Type IB: I 2020 er andel af overholdte sager 94 %, mens det i 2018 var på 95 %.
Type II: I 2020 er andel af overholdte sager 80 %, mens det i 2018 var på 93 %.
Covid-19 pandemien har medført at det har været nødvendigt at lave en anden prioritering end vanligt hvorfor målopfyldelsen for sagsbehandlingstider er lavere sammenlignet med tidligere år. Det forventes at sagsbehandlingstiderne først i 2022 kan nå op på 95% overholdelse.
Type IA
Status for sagsbehandlingstiden for type IA for 2020 tom. fjerde kvartal: 87 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 30 dage (gennemsnitligt 23 dage):
- Humane lægemidler: 99 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 7 dage
- Veterinære lægemidler: 98 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 9 dage
Figur 1. Sagsbehandlingstider for type IA variationer
Se tabel 1-3 for type IA variationer
Type IB
Status for sagsbehandlingstiden for type IB for 2020 tom. fjerde kvartal: 94 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 60 dage (gennemsnitligt 25 dage):
- Humane lægemidler: 93 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 25 dage
- Veterinære lægemidler: 98 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 26 dage
Figur 2. Sagsbehandlingstider for type IB variationer
Se tabel 4-6 for type IB variationer
Type II
Status for sagsbehandlingstiden for type II for 2020 tom. fjerde kvartal: 80 % af sagerne overholder resultatkravet på sagsbehandlingstid på 150 dage (gennemsnitligt 110 dage):
- Humane lægemidler: 80 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 108 dage
- Veterinære lægemidler: 68 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 141 dage
Figur 3. Sagsbehandlingstider for type II variationer
Se tabel 7-9 for type II variationer