Sagsbehandlingstider for godkendelse af parallelimport af lægemidler 2014
Status for 2014 tom. fjerde kvartal: Sagsbehandlingstiden er blevet væsentligt forbedret siden 1. kvartal 2014, selvom resultatkravet ikke kan overholdes begrundet i den tidligere udmeldte midlertidige nedgang i de ressourcer, der er tilknyttet området. Herudover skal det nævnes, at det gennemsnitlige antal af afsluttede sager pr. kvartal er steget fra 120 sager i 2013 til 190 sager i 2014.
41 % af sagerne overholder resultatkravet på total sagsbehandlingstid på 60 dage (gennemsnitligt 117 dage):
- Humane lægemidler: 42 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 118 dage
- Veterinære lægemidler: 26 % af sagerne overholder resultatkravet og den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er 95 dage
Figur 1: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider for parallelimport
[Se tabel 1-3 for Parallelimport]
Sagsbehandlingstiderne er beregnet i forhold til målet på 60 dage. Det vil sige fra Lægemiddelstyrelsen procedurestarter sagsbehandlingen af ansøgningen, til Lægemiddelstyrelsen giver markedsføringstilladelsen. Vi gør sagsbehandlingstiden op i nettotid. Det vil sige, at vi ikke regner den tid med, hvor Lægemiddelstyrelsen venter på svar fra ansøgeren eller eksportlandet.