Vejledning om klinisk evaluering af medicinsk udstyr

1. december 2009, Opdateret 24. april 2014

Denne vejledning indeholder informationer om, hvordan du som fabrikant af medicinsk udstyr kan gennemføre en klinisk evaluering af dit udstyr, før det må CE-mærkes og markedsføres.


Hvad er en klinisk evaluering?
Hvad er den overordnede proces?
Hvad skal en klinisk evalueringsrapport indeholde?
Lovgivning

Du skal som fabrikant altid kunne dokumentere dit udstyrs sikkerhed og ydeevne, i forhold til udstyrets formål. Med udstyrets formål menes den anvendelse, som udstyret er beregnet til, ifølge oplysningerne på mærkningen, brugsanvisningen og i reklamematerialet. Sikkerheden og ydeevnen skal både ses i forhold til patienten, brugeren, og tredjemand.

For alt medicinsk udstyr og aktivt, implantabelt medicinsk udstyr skal der foreligge en klinisk evaluering, der påviser overensstemmelse med de væsentlige krav til sikkerhed og ydeevne.

In vitro-diagnostisk udstyr, kræver i stedet en ydeevneevaluering, som ikke er beskrevet i denne vejledning.

Hvad er en klinisk evaluering?

En klinisk evaluering er en løbende proces, hvor kliniske data fra forskellige relevante kilder, fx videnskabelige tidsskrifter og egne kliniske afprøvninger, bliver kritisk analyseret og vurderet for at kunne dokumentere, at udstyret overholder de væsentlige krav til sikkerhed og ydeevne. Den kliniske evaluering skal godtgøre, at de risici, der er forbundet med anvendelsen af udstyret, kan accepteres i forhold til de fordele, der er ved anvendelsen af udstyret i patientbehandlingen.

Du er som fabrikant ansvarlig for at foretage den kliniske evaluering. Evalueringen omfatter en gennemgang og vurdering af kliniske data fra en eller flere af følgende kilder:

  • relevant videnskabelig litteratur, som beskriver udstyrets sikkerhed, ydeevne, konstruktionskarakteristika og formål
  • erfaringsdata fra udstyret og ækvivalente produkter
  • resultater af alle gennemførte kliniske afprøvninger.

Bemærk: For implantabelt udstyr og udstyr i klasse III skal der udføres kliniske afprøvninger, medmindre brugen af eksisterende kliniske data er behørigt begrundet underbygges af væsentlig videnskabelig dokumentation.

Det kan også være relevant at supplere de kliniske data med data fra andre kilder, såsom dyreforsøg, laboratorieforsøg og andre tekniske afprøvninger.

Resultatet af denne proces er en rapport, som bl.a. skal indeholde en konklusion på, at udstyret virker efter hensigten og risikoen for enhver bivirkning og uønsket følgevirkning skal stå i et acceptabelt forhold til den angivne ydeevne, når det anvendes som tiltænkt på mennesker.

Du skal løbende opdatere rapporten gennem udstyrets levetid, efterhånden som ny viden, der vedrører udstyrets sikkerhed og ydeevne, bliver tilgængelig. Denne nye viden skal også indgå i risikoanalysen, hvor den kan resultere i ændringer af produktet, fx brugsanvisningen. Hvis en klinisk opfølgning efter markedsføringen som led i planen for overvågning efter markedsføringen ikke anses for nødvendig, skal dette begrundes og dokumenteres.

Den kliniske evaluering skal udføres af kvalificerede personer fx med erfaring inden for følgende områder:

  • udstyrets teknologi og anvendelse
  • undersøgelses/forsknings metodologi (bl.a. design af kliniske afprøvninger og statistik)
  • diagnose og håndtering af den tilstand som udstyret skal behandle eller diagnosticere.

Hvis du vil markedsføre et allerede CE-mærket udstyr til et andet formål end det, som det er CE-mærket til, skal der foretages en ny klinisk evaluering. Du kan, hvor det er relevant, anvende dele af den tidligere kliniske evaluering.

Hvad er den overordnede proces?

Før markedsføring:

1. Risikoanalyse

Du skal som fabrikant altid udarbejde en risikoanalyse, uanset klassen af dit udstyr. Risikoanalysen skal bl.a. tage stilling til risici forbundet med tekniske og kliniske aspekter af udstyret fx behandlingsmetode, tekniske løsninger og udstyrets design.

Risikoanalysen skal bl.a. identificere de aspekter af udstyrets ydeevne og sikkerhed, der skal evalueres vha. de kliniske data.

Yderligere vejledning om risikoanalyser kan findes i den harmoniserede standard EN ISO 14971.

2. Indsamling af kliniske data

Med udgangspunkt i udstyrets design og tiltænkte formål skal du indsamle alle relevante kliniske data. Klinisk data kan stamme fra flere forskellige kilder fx videnskabelig litteratur, ikke offentliggjorte kliniske rapporter, kliniske afprøvninger og andre erfaringsdata med ækvivalent udstyr.

Du skal indsamle alle data, der vedrører udstyret, både positivt og negativt, og du skal indsamle både offentliggjort og ikke-offentliggjort materiale.

3. Kritisk evaluering af kliniske data

Formålet med en kritisk evaluering af de kliniske data er at forstå fordelene og begrænsningerne ved dem.

Du skal vurdere, om de kliniske data dokumenterer udstyrets sikkerhed og ydeevne til den tiltænkte brug. Du skal for hver enkelt undersøgelse tage stilling til, om den er relevant for at dokumentere et aspekt af udstyrets sikkerhed og ydeevne.

4. Klinisk afprøvning

En klinisk afprøvning er ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden og/eller ydeevnen af medicinsk udstyr.

Alle implantater og alt klasse III udstyr skal gennemgå en klinisk afprøvning, med mindre en udeladelse kan underbygges af væsentlig videnskabelig dokumentation.

Alt andet udstyr skal gennemgå en klinisk afprøvning, hvis der ikke er tilstrækkelige kliniske data fra andre kilder til at dokumentere udstyrets ydeevne og sikkerhed, herunder afklare de kliniske risici, der blev identificeret i risikoanalysen.

Yderligere information om klinisk afprøvning af medicinsk udstyr i Danmark.

5. Klinisk evalueringsrapport

Du skal udarbejde en samlet rapport, der kritisk analyserer alle kliniske data. Rapporten skal konkludere, om der er tilstrækkelige data til at dokumentere, at:

  • udstyret virker efter hensigten
  • udstyret er egnet til det tiltænkte formål
  • udstyret er sikkert at bruge
  • fordele ved brug af udstyret opvejer de risici, der er forbundet med brugen af det.

Hvad skal en klinisk evalueringsrapport indeholde?

Rapporten skal indeholde:

Identifikation

En nøjagtig angivelse af hvilket udstyr rapporten omhandler, herunder:

  • navn
  • katalog/model nr.
  • fabrikant

Generel beskrivelse af udstyrets karakteristika fx:

  • handelsnavn (hvis forskelligt fra produktnavn)
  • produkttype
  • produktgruppe
  • engangsudstyr
  • sterilt
  • klassificering
  • virkemåde
  • ydeevne og begrænsninger i brugen
  • størrelser, materialer og komponenter.

Udstyrets tiltænkte anvendelse

  • hvilken sygdom eller handicap skal det undersøge, behandle eller lindre
  • hvem er brugeren af udstyret fx sundhedspersonale, borgere eller patienter
  • hvem er patienten fx voksen, barn, rask eller syg
  • hvor bliver udstyret brugt fx hospital, i hjemmet eller ambulance
  • hvilke dokumenterede påstande om sikkerhed og ydeevne, som produktet skal markedsføres med.

Valg af kliniske data

Du skal beskrive udstyrets udviklingsmæssige historie fx om det er baseret på en velkendt teknologi eller ny teknologi. Du skal også beskrive, om de kliniske data er fra selve udstyret eller fra sammenligneligt udstyr.

For at du kan betragte udstyr som sammenligneligt, skal det være ens i en sådan udstrækning, at der ikke vil være en klinisk signifikant forskel i deres sikkerhed og ydeevne, herunder:

  • formålet skal være ens fx hvilken behandling, målgruppe og sygdomsgrad
  • ensartede tekniske karakteristika fx design, specifikationer og virkningsmekanismer
  • ensartet bioforligelighed af materialer.

Beskriv hvilken metode, der er anvendt for udvælgelsen af data fx søgekriterier og udelukkelseskriterier, i tilfælde hvor ikke alt tilgængeligt data er inkluderet i den kliniske evaluering.

Oversigt og vurdering af de kliniske data

Du skal vurdere, hvor relevante data er i forhold til udstyret under evaluering.

Du skal:

  • udarbejde en oversigt over de kliniske data, der er anvendt i evalueringen. Du kan med fordel opdele data efter, om de omhandler udstyrets ydeevne eller sikkerhed
  • prioritere dataene efter hvor stor betydning de har for at demonstrere udstyrets sikkerhed eller ydeevne
  • kort beskrive den metode du har brugt til at vurdere dataene i evalueringen, inklusiv afvejningskriterier, og en opsummering af de vigtigste resultater
  • inkludere fulde henvisninger til litteraturbaserede data, med titler og eventuelle koder/referencenumre på kliniske afprøvningsrapporter.

Analyse af data

Du skal grundigt analysere hver enkelt undersøgelse, hvor du bl.a. vurderer:

  • om patientantallet er stort nok til, at resultaterne er statistisk relevante
  • om patienterne har gennemgået samme behandling, som udstyret under evalueringen er tiltænkt
  • om der er sammenlignelige inklusions- og eksklusionskriterier
  • om der har været tilstrækkelig patientopfølgning til at understøtte den tiltænkte varighed af brug
  • om den statiske analyse er velvalgt til formålet
  • om der er beskrevet sikkerhedsrelaterede hændelser, og om de har relevans for udstyret under evaluering.

Konklusioner

Du skal kort og præcist beskrive de konklusioner, du er nået frem til om udstyrets ydeevne og sikkerhed gennem den kliniske evaluering.

Du skal ligeledes redegøre for, om de kliniske data har behandlet alle de risici, der blev identificeret i risikoanalysen.

For hver af udstyrets formål skal du redegøre for:

  • overensstemmelse med de relevante væsentlige krav
  • at ydeevne og sikkerhed, som angivet, er blevet dokumenteret
  • at de risici der er ved brug af udstyret er acceptable, når de opvejes mod fordelene for patienten.

Efter markedsføring:

  1. Du skal etablere et system til at opsamle kliniske data om udstyrets sikkerhed og ydeevne fx hændelsesrapporter, reklamationer, kliniske afprøvninger, kundernes tilbagemelding til sælgere og kundetilfredshedsundersøgelser.

  2. Du skal aktivt opsøge anden relevant ny viden, der er relevant for dit udstyr eller sammenligneligt udstyr fx litteraturovervågning.

  3. Du skal løbende vedligeholde den kliniske evalueringsrapport ved med passende mellemrum at kritisk analysere den nye viden. På baggrund af analysen skal du evaluere, om der bør laves ændringer af udstyret fx produktionsmetode, brugsvejledning eller design.

Yderligere information om klinisk evaluering af medicinsk udstyr kan findes i EU-Kommissionens vejledning MEDDEV 2.7.1 Evaluation Of Clinical Data : A Guide For Manufacturers And Notified Bodies.

Lovgivning

Klinisk evaluering af medicinsk udstyr er omfattet af følgende lovgivning:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk udstyr 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 1264 af 15. december 2008 om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr

Bekendtgørelserne implementerer EU's direktiver om medicinsk udstyr i dansk lovgivning (Direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr og Direktiv 90/385/EØF om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr). I bekendtgørelserne er direktiverne optaget som bilag.