Advarselsmærkning på smertestillende lægemidler

29. september 2004, Opdateret 19. marts 2012

Lægemiddelstyrelsen stiller krav om en særlig advarselsmærkning på store pakninger af lægemidler med de aktive stoffer paracetamol (fx Kodipar®, Pamol®, Panodil®, Paratabs® og Pinex®) og acetylsalicylsyre (fx Aspirin®, Codyl®, Idotyl®, Kodimagnyl "DAK", Magnyl "DAK" og Treo®). Ved "store pakninger" forstås i denne sammenhæng 30 stk. og derover.

Mærkningen består af teksten: "Børn eller unge i hjemmet? Læs advarslen og vær omhyggelig med, hvordan du opbevarer denne medicin" anbragt i en rød firkant.

Advarselsmærkat til smertestillende lægemidler - Børn eller unge i hjemmet

Mærkningen skal bruges på pakning og i indlægseddel

De store pakninger af smertestillende lægemidler med paracetamol og acetylsaliclsyre skal have advarselsmærkning både på de ydre pakninger samt i indlægssedlerne.

I faktaboksen til højre ligger en ESP-fil, der kan benyttes af grafikere i arbejdet med mærkningen.

Mærkningen har til formål at bringe antallet af selvmordsforsøg ned

Advarselsmærkningen, som har været et lovkrav siden 1. oktober 2004, skal medvirke til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg med svage smertestillende lægemidler.

Målgruppen for advarslen er forældre- og bedsteforældregenerationen. Det hænger sammen med, at de fleste selvmordsforsøg blandt unge foretages i affekt med lægemidler, der findes i hjemmets medicinskab.

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


;