Og det spørgsmål bliver stillet med god grund. For siden vinteren 2019/20 har COVID-19-pandemien påvirket befolkninger over hele verden. Millioner er blevet smittet, hundredtusinder er døde med COVID-19, og konsekvenserne af restriktioner og forholdsregler er store. COVID-19-pandemien har ændret den måde, hvorpå vi lever.

Udviklingen af vacciner har været i gang siden starten af 2020, og alle håber, at de kan bidrage til at modvirke sygdommens udbredelse. Diskussionen om COVID-19-vacciner rejser naturligvis mange spørgsmål. På denne temaside forsøger vi at give svar på nogle af dem.

Godkendte vacciner

Her kan du læse mere om de vacciner mod COVID-19, som har fået en betinget godkendelse i EU og herunder også i Danmark. Om effekt, bivirkninger, resultaterne af forsøgene, der ligger til grund for at de blev godkendt, indlægssedlen, produktresuméet og spørgsmål/svar om vaccinen.

• Pfizer/BioNTech (Comirnaty)
• Moderna
• AstraZeneca (Vaxzevria)
• Janssen Pharmaceuticals/Johnson & Johnson (Jcovden)

Information fra andre myndigheder

• Den myndighedsfælles temaside coronasmitte.dk

• Sundhedsstyrelsens temaside om vacciner mod COVID-19

• Statens Serum Institut: Overvågning af COVID-19

• Styrelsen for Patientsikkerhed: Sundhedsfare, beredskab og COVID-19

Udvikling

Alle sejl har været sat til for at få udviklet vacciner hurtigst muligt uden at slække på kravene til dokumentation for effekt og sikkerhed.

Forskere, vaccineproducenter og regeringer har arbejdet og arbejder fortsat på højtryk for at sikre, at coronavacciner når ud til borgerne hurtigst muligt og modvirker COVID-19’s konsekvenser.

Vaccineudvikling er en kompleks, dyr og langvarig proces, der normalt kan tage op til ti år. Men på grund af COVID-19’s påvirkning af vores samfund, er udviklingen sket meget hurtigere end normalt.

Udvikling i EU

Det europæiske lægemiddelagentur har mobiliseret ekstra ressourcer og evaluerer potentielle vacciner mod COVID-19 samtidig med, at de stadig er i udviklingsfasen. Der laves løbende evalueringer, såkaldt rolling reviews, hvor myndighederne ser på dokumentationen fra virksomhederne, inden alle forsøg er afsluttet. På den måde kan en vaccine være klar tidligere end ellers. Læs mere om, hvordan coronavaccinerne vurderes med henblik på eventuelt at blive godkendt her.

Med en fælles indsats fra EU-landenes side er målet at få udviklet, vurderet og evt. godkendt vacciner hurtigst muligt, vel at mærke efter de samme høje standarder og lovmæssige krav til lægemiddelkvalitet, sikkerhed og virkning, som gælder for alle andre lægemidler og vacciner.

Fra idé til godkendelse

Fra idéen om en vaccine opstår, til det første stik kan gives med en godkendt vaccine, er der en lang række ting, der skal afprøves. Der er forskellige faser i udviklingen af en vaccine, som forskere og virksomheder skal igennem, før vaccinerne evt. kan godkendes.

Forskerne skal først udvikle vaccinekandidaterne, som derefter skal afprøves i forsøg. Jo mere sikker man bliver på vaccinens effekt og bivirkninger, jo flere mennesker afprøves vaccinerne på. Læs mere om faserne i kliniske forsøg her. Fase 3-forsøgene med coronavaccinerne har været meget store og involveret titusinder af forsøgspersoner verden over.

Godkendelse

Verdenssamfundet har sat alt ind for at udvikle vacciner, der kan bruges i indsatsen mod COVID-19 – sammen med de generelle smitteforebyggende råd om f.eks. afstand og håndhygiejne. Normalt tager det op til ti år at udvikle ny medicin. COVID-19-vaccinerne udvikles på rekordtid, men først når der er tilstrækkelig dokumentation for effekt og sikkerhed, kan vaccinerne godkendes til brug.

Vaccineudvikling er en kompleks og langvarig proces, der normalt kan tage op til ti år. Men på grund af COVID-19’s voldsomme påvirkning af verdenssamfundet har forskere over hele verden, vaccineproducenter og regeringer sat alle sejl til i en indsats uden fortilfælde for at udvikle vacciner mod COVID-19 langt hurtigere.

Vacciner er dog først blevet betinget godkendt, hvis der er fremlagt solid videnskabelig dokumentation fra forsøg med titusinder af frivillige forsøgspersoner, der viser, at vaccinerne virker, og at de er sikre at bruge.

I EU vurderer uafhængige fageksperter fra EU-landene, udpeget af det europæiske lægemiddelagentur EMA, dokumentationen fra vaccineproducenternes forsøg med COVID-19-vacciner. Når EMA's ekspertgruppe CHMP (Committee for Medicinal Products for Human use) er færdige med at vurdere en vaccinekandidat, indstiller EMA til EU-Kommissionen, at EU-Kommissionen godkender vaccinen og udsteder en betinget markedsføringstilladelse.

Nødprocedurer iværksat: Løbende vurdering af forsøgsdata

EMA har iværksat en beredskabsplan, der bl.a. indebærer, at sagsbehandlingstiderne kan reduceres betragteligt, og at EMA’s fageksperter kan gennemgå dokumentationen for COVID-19-vaccinernes effekt og sikkerhed hurtigt, uden at der slækkes på godkendelseskravene.

Det sker med iværksættelsen af en løbende vurdering – en såkaldt ’rolling review’ – som betyder, at vaccineproducenterne indsender deres data til EMA til evaluering hos fageksperterne, så snart data er tilgængelige. I en normal godkendelsesprocedure indsender virksomheden alle data samlet, når alle forsøgene er færdige. Det betyder, at proceduren kan gennemføres på ca. 70 dage mod normalt 210 dage, fordi virksomheden ikke venter med at indsende alle data samlet til sidst, når alt er færdigtestet.

Fremskyndet godkendelsesproces for COVID-19-vacciner

Betinget godkendelse

For at gøre vacciner mod COVID-19 tilgængelige så hurtigt som muligt, vil de kunne godkendes betinget. Det indebærer, at en vaccine kan godkendes, inden langtidsdata for virkning og bivirkninger er tilgængelig fra afsluttede fase 3 forsøg, hvilket typisk tager 2-3 år.

En betinget godkendelse kun gives, hvis EMA’s fageksperter vurderer, at dokumentationen for vaccinens effekt og sikkerhed er tilstrækkelig solid, og hvis fordelene ved, at en vaccine bliver hurtigt tilgængelig, er større end de teoretiske risici, som det indebærer, at der ikke er helt så meget langtidsdata til rådighed ved godkendelsen som normalt.

Vaccineproducenten skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data. En betinget godkendelse gives for et år og kan forlænges årligt. Når myndighederne har fået al den aftalte dokumentation, kan den betingede godkendelse ændres til en normal godkendelse.

På EMAs hjemmeside kan man se, hvornår de forskellige vacciner har fået udstedt deres betingede markedsføringstilladelse, og hvor de har fået dem forlænget.

Fremskyndet produktionsproces

Under COVID-19 har firmaerne udvidet deres produktionskapacitet og startet produktionen, INDEN vaccinerne var godkendt. Firmaerne løb altså en risiko, da de ikke har kunnet være sikre på, at vaccinerne blev godkendt.

Dokumentation

Historisk mange personer har deltaget i vaccineforsøgene mod COVID-19. Producenterne har ansvaret for at udforme forsøg, så de giver tilstrækkelig dokumentation for vaccinernes effekt og bivirkninger. Vægten af dokumentationen afgøres bl.a. af antal forsøgspersoner og forsøgenes længde. Man følger også forsøgspersonerne efter godkendelsen.

Aldrig før i verdenshistorien har så mange forsøgspersoner på så kort tid har været med i vaccineforsøg. Forsøgene har skullet generere viden om, hvor godt vaccinerne mod COVID-19 virkede, og om de var sikre nok at bruge mod sygdommen.

Hvornår er dokumentationen af effekt og sikkerhed tilstrækkelig?

Det er op til vaccineproducenterne at udforme vaccineforsøgene, så de genererer nok dokumentation til at vise, om en vaccine virker eller ej, og hvilke bivirkninger der kan være, så den kan godkendes af lægemiddelmyndighederne.

Hvis f.eks. en gruppe på 20.000 personer får vaccinen og en anden gruppe på 20.000 personer får placebo, kan man sammenligne, hvor mange der smittes med COVID-19 i hhv. gruppen med de vaccinerede og placebo-gruppen for at blive klogere på, hvor godt vaccinen beskytter mod smitte.

Det kræver et vist antal tilfælde af coronasmitte fordelt mellem de vaccinerede (med den rigtige vaccine) og de forsøgspersoner, der har fået placebo, for at man kan være tilstrækkeligt sikker på effekten af vaccinen.

Det er eksempelvis ikke nok til at dokumentere effekten af en vaccine, hvis man konstaterer, at fem personer i gruppen af vaccinerede ikke får COVID-19, selvom de har været udsat for smitte, mens fem i placebogruppen får sygdommen. Hvis antallet i stedet f.eks. er 150 personer, er dokumentationen langt mere solid.

Et af forsøgene satte eksempelvis 164 positive smittetilfælde i undersøgelsen som tærskel. De positive tilfælde blev sammenlignet med listerne over, hvem der modtog vaccinen, og hvem der fik placebo. Hvis alle 164 positive tilfælde var fra placebogruppen og ingen fra gruppen af dem, der modtog vaccinen, var effektiviteten 100 procent.

Der findes dog ikke noget endegyldigt svar på, hvornår et forsøg har kørt længe nok. Det afhænger, udover antallet af smittede, også af konsekvenserne af at vente, hvor effektiv vaccinen viser sig at være, og hvilke bivirkninger man konstaterer i forsøgene.

Jo længere tid man lader forsøgene køre, desto større sikkerhed får man for effekten af og bivirkningerne ved en vaccine. I teorien kunne man vente på data fra kliniske forsøg i 10-15 år for at opnå en større statistisk sikkerhed for effekt og sikkerhed, inden man godkendte vaccinen. Det vil dog i praksis medføre, at samfundet skulle håndtere konsekvenserne af COVID-19 i den pågældende periode.

Derfor skal myndighederne lave en afvejning af behovet for at kunne give vaccinen bredt i samfundet, overfor den dokumentation, som forsøgene giver.

Forsøgspersonerne bliver derfor fortsat fulgt i tiden efter en eventuel godkendelse af vaccinen, så man bliver endnu mere sikker på effekten, og så eventuelle bivirkninger bliver opdaget. Godkendelsen er således betinget.

Vaccineindhold

Vaccinerne mod COVID-19 består dels af de beskyttelses- og hjælpeingredienser, der gør, at kroppen ’tænder for’ immunsystemet og producerer antistofferne, som kroppen bekæmper coronavirussen med, dels af stabilisatorer og i enkelte tilfælde konserveringsstoffer.

Beskyttelsesingrediensen udgøres af antigener i coronavaccinerne, der er molekyler i form af proteiner. Det er antigenerne fra vaccinen, der trigger vores immunsystem, så det laver antistoffer mod den sygdom, som vi gerne vil bekæmpe – i dette tilfælde COVID-19.

Der arbejdes på vacciner mod COVID-19, som bruger forskellige teknologier og indeholder forskellige dele af coronavirusset SARS-CoV-2. Du kan læse mere om de forskellige typer her.

Hjælpeingredienser booster kroppens produktion af antistoffer

For nogle coronavacciners vedkommende er antigenerne alene ikke nok til at sørge for, at kroppens immunsystem reagerer og producerer antistoffer nok til at bekæmpe sygdommen. Derfor bruger man hjælpestoffer – eller adjuvans, som det også kaldes – til at sørge for, at vaccinerne virker mest effektivt/bedst muligt.

Vacciner med hjælpestoffer giver ofte mindre bivirkninger såsom rødmen og ømhed ved indstiksstedet end vacciner uden hjælpestoffer. Alle coronavacciner, der indeholder hjælpestoffer, testes ligesom andre vacciner for sikkerhed og effekt i store forsøg med tusindvis af forsøgspersoner, inden de evt. godkendes.

Stabilisatorer og konserveringsmidler

Udover antigenet og evt. hjælpestoffer indeholder coronavaccinerne stabilisatorer og i enkelte tilfælde konserveringsmidler som sukkerstoffer og gelatine, der medvirker til, at vaccinen holder sig et godt stykke tid efter, at den er produceret.

I det produktresumé, der følger med alle godkendte vacciner, kan du læse, hvilke indholdsstoffer, der er i vaccinen – læs mere på www.produktresume.dk.

Vaccineteknologier

EU inkl. Danmark har valgt at satse på flere forskellige COVID-19-vacciner på én gang. Man satser også på vacciner, der er baseret på forskellige teknologier. Det sker for at udvide mulighederne for hurtig udvikling, fremstilling og brug af COVID-19-vacciner til alle borgere i EU.

Hvis man ser bort fra vaccinerne mod COVID-19, består de fleste virusvacciner normalt enten af levende, svækkede virusser, som for eksempel vaccinen mod skoldkopper, eller inaktiverede, døde virusser, som for eksempel den almindelige sæsonvaccine mod influenza.

Ingen af de COVID-19-vacciner, som er under udvikling til det europæiske marked, er baseret på levende eller inaktiverede virusser. De er i stedet baseret på coronavirussets særlige overfladeprotein, det såkaldte spikeprotein. Nogle af vaccinerne indeholder selve spikeproteinet, mens andre kun indeholder den genetiske kode for spikeproteinet.

Illustration: Coronavirus med det røde overflademolekyle, som kaldes spike.

Vacciner baseret på coronavirussets særlige spikeprotein

Formålet med disse vaccinetyper er at gøre kroppen i stand til at genkende spikeproteinet, hvis vi bliver udsat for coronasmitte. For at kroppen kan genkende spikeproteinet, kræver det, at vi har mødt spikeproteinet før. Dette kan ske på forskellig vis:

• Ved at vi bliver vaccineret med selve spikeproteinet (protein subunit).

• Ved at vi bliver vaccineret med den genetiske kode for spikeprotein, som kan oversættes i kroppen og danne spikeprotein (mRNA og DNA-vacciner).

• Ved at vi bliver vaccineret med en modificeret virus (for eksempel forkølelsesvirus), hvori den genetiske kode for spikeprotein er indsat, og som i kroppen oversættes og danner spikeprotein (virus-vektor).

Brugen af genteknologi i COVID-19-vacciner

Der har bl.a. på sociale medier været forlydender om, at der kan være en risiko forbundet med at bruge genteknologi ifm. udvikling af vacciner. Genteknologi anvendes ved fremstillingen af flere af de vacciner, som er baseret på coronavirussets særlige spikeprotein, og som er under udvikling til det europæiske marked.

Den genetiske kode for spikeproteinet bliver dog nedbrudt og lagres ikke i kroppen efter vaccinationen.

Desuden anvendes genteknologiske metoder allerede til at fremstille godkendte og vidt anvendte vacciner, fx vacciner mod hepatitis B og HPV.

Sikkerhed og overvågning

I forsøgene med COVID19-vacciner er både effekt og bivirkninger blevet testet. Selv om udviklingen af vaccinerne mod COVID-19 er gået hurtigt, er der ikke slækket på dokumentationskravene til effekt og sikkerhed. Myndighederne overvåger også sikkerheden nøje, efter vaccinerne er taget i brug.

Overvågningen af en vaccine stopper aldrig, så længe vaccinen er i brug. Det gælder for al medicin. Overvågningen starter allerede ved de første tidlige forsøg i laboratoriet og i dyreforsøg, og den intensiveres under forsøgene med mennesker. Forsøg på mennesker, også kaldet kliniske forsøg, er inddelt i tre faser, så sikkerheden kan kontrolleres tæt og på forsvarlig vis. 

Forsøgene med vacciner mod COVID-19 har været de største medicinforsøg i verdenshistorien, målt på antallet af forsøgspersoner. Titusinder af forsøgspersoner har testet vaccinerne mod COVID-19 i forsøg verden over. Alle forsøgspersoner er både blevet fulgt tæt under forsøgene og følges et år efter, forsøgene er slut.

For at en vaccine skal kunne godkendes, må bivirkningerne ikke være værre end sygdommen

Ligesom al anden medicin kan COVID-19-vacciner have bivirkninger. Det afgørende er, at de bivirkninger, vaccinen kan give, ikke må være værre end de symptomer og den sygdom, som vaccinen skal forebygge. Det er den afvejning, som det europæiske medicinalagenturs uafhængige fageksperter kigger på, når de skal vurdere, om vacciner mod COVID-19 kan godkendes.

De kendte bivirkninger ved en godkendt COVID-19-vaccine vil fremgå af indlægssedlen. De fleste vacciner kan medføre midlertidig rødme på indstiksstedet eller let hovedpine i nogle dage efter vaccinationen.

Særlig overvågning af sikkerheden efter vaccinen er godkendt og taget i brug

Lægemiddelstyrelsen registrerer, overvåger og vurderer indberetninger om formodede bivirkninger i Danmark. Nye vacciner og ny medicin bliver overvåget nøje. Det gælder også for COVID-19-vaccinerne, som Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut har forberedt sig særligt på, fordi rigtig mange er blevet og skal vaccineres inden for en relativt kort periode.

Læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre skal de første to år, efter vaccinen eller medicinen er taget i brug, indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, som deres patienter oplever. Herefter er det alene alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes.

Andre sundhedspersoner, patienter og pårørende kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dette gælder for alle lægemidler, herunder også COVID-19-vacciner.

Læs mere om bivirkninger ved vacciner mod COVID-19 her.

Vaccinerne overvåges i hele EU

Lægemiddelstyrelsen samarbejder med bl.a. lægemiddelmyndighederne i EU, det europæiske medicinalagentur EMA og verdenssundhedsorganisationen WHO om overvågning af sikkerheden ved COVID-19-vaccinerne.

Lægemiddelmyndighederne og vaccineproducenterne indberetter formodede bivirkninger til EMA, hvorfra der er adgang til indberetninger om formodede bivirkninger i hele EU/EØS og i tredjelande. Lægemiddelstyrelsen overvåger og vurderer i samarbejde med de andre europæiske lægemiddelmyndigheder, om der er signaler om nye eller ændrede risici ved vaccinerne i den europæiske bivirkningsdatabase.

Der vil også blive foretaget fælles europæiske vurderinger af sikkerheden ved vaccinerne i forbindelse med periodiske sikkerhedsopdateringer, der skal indsendes af vaccineproducenterne med fastsatte intervaller.

Her vurderer fageksperter fra lægemiddelmyndighederne i EU-landene, om der er nye oplysninger, der f.eks. gør, at der bør justeres i indlægssedlen. Herefter tager EU-Kommissionen stilling til, hvad der skal ske.

Bivirkninger

Hvis du bliver vaccineret mod en sygdom, er det almindeligt, at du kan opleve bivirkninger som f.eks. rødme ved indstiksstedet, feber og muskelømhed. Der kan også opstå alvorlige bivirkninger i sjældne tilfælde. Myndighederne holder nøje øje med vaccinernes sikkerhed både før, under og efter, at de godkendes.

Når du bliver vaccineret mod COVID-19, nedsætter du risikoen for selv at blive smittet og blive syg. Ligesom med al anden medicin kan COVID-19-vacciner også give mulige bivirkninger. Hyppigst i form af rødme og ømhed ved indstiksstedet og forbigående feber.

Før en vaccine godkendes, er den testet i store forsøg med titusindvis af forsøgspersoner. For at en vaccine mod COVID-19 kan blive godkendt, er det afgørende, at den beskytter mod sygdommen, og at de bivirkninger, vaccinen kan give, ikke er værre end de symptomer eller den sygdom, som vaccinen skal forebygge.

Vaccinerne overvåges nøje

Selvom vaccinerne mod COVID19 er udviklet hurtigere end vanligt, er der foretaget den samme grundige gennemgang af dokumentationen. Forsøgene med vaccinerne mod COVID-19 er de største i verdenshistorien.

Den samlede erfaring med vaccinerne er indsamlet over kortere tid end vanligt, fordi udviklingstrinene er foregået parallelt. Man kan ikke udelukke, at der kan optræde uventede bivirkninger, men fra andre vacciner ved man dog, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, og at det er meget sjældent, at de indtræder senere.

Lægemiddelmyndighederne overvåger også vaccinerne nøje efter, at de er godkendt, sådan at man kan reagere, hvis der viser sig at være øget risiko ved vaccinen. Det kan f.eks. være bivirkninger, der ikke viste sig i forsøgene, eller det kan være kendte bivirkninger, der forekommer hyppigere end i forsøgene.

Overvågning sker blandt andet ved hjælp af bivirkningsindberetninger fra borgere og sundhedspersoner.

Hvis du er sundhedsperson kan du indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen via Meld en bivirkning ved COVID-19-vaccine – for sundhedspersoner.

Sådan bør du forholde dig, efter du er blevet vaccineret

Milde, forbigående bivirkninger er almindelige efter vaccination og oftest helt ufarlige. Det kan fx være ubehag, rødme ved indstiksstedet, let feber og muskelømhed. Du behøver ikke at tage fat i din læge, hvis du oplever den slags. Hvis du fx får let feber, er det udtryk for, at immunsystemet reagerer.

Kontakt din læge, hvis du oplever alvorlige symptomer

Hvis du derimod oplever alvorlige symptomer, efter du er blevet vaccineret, bør du kontakte din læge. Det kan f.eks. være allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt. Lægen kan vurdere, om symptomerne kan skyldes vaccinen eller evt. andre forhold.

Din læge har pligt til at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Du kan i øvrigt kontakte din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået bivirkninger efter vaccination.

Du, eller dine pårørende, kan selv indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen via Meld en bivirkning ved COVID-19-vaccine - for borgere

Forhåndsindkøbsaftaler

I EU har man vurderet, at fælles indkøb af COVID-19-vacciner er sikrest, hurtigst og mest effektivt. Det skyldes, at ingen af EU-landene har kapacitet til selv at sørge for at investere i at udvikle og producere et tilstrækkeligt antal COVID-19-vacciner. Derudover vil man gerne sikre, at alle EU-landene får adgang til vaccinerne.

EU-Kommissionen har derfor forhandlet aftaler på plads med flere vaccineproducenter om forhåndsindkøb. Dette har de gjort på vegne af alle EU-lande inkl. Danmark. 

EU finansierer en del af de omkostninger, der er forbundet med vaccineudviklingen, for at støtte vaccineproducenterne i at udvikle en vaccine hurtigt og for at få sat gang i en produktion i stor skala. Det sker for at sikre, at der er vacciner nok til dem, som de europæiske sundhedsmyndigheder anbefaler vaccination, og til eventuelle andre, som ønsker at blive vaccineret.

Fra dansk side er målet at arbejde hen imod at kunne købe tilstrækkeligt med vaccinedoser til at alle, som ønsker vaccination, kan blive vaccineret.

Kriterier for indgåelse af forhåndsindkøbsaftaler

I forbindelse med at EU-Kommissionen har forhandlet forhåndsaftaler på plads med flere vaccineproducenter, har der været en række kriterier, som producenterne skulle leve op til.

Der har blandt andet været krav om, at de forsøg og studier, der laves som led i udviklingen af vaccinerne, skal være skruet sådan sammen, at det virker realistisk, at man kommer frem til et brugbart resultat. Vaccineproducenterne er også blevet vurderet ud fra, om de har tilstrækkelig stor kapacitet til at producere vacciner nok til EU's befolkninger.

Læs om, hvilke kriterier virksomhederne skal leve op til, hvordan forhandlingerne foregår, og hvordan EMA sikrer sig mod interessekonflikter.

Forhåndsindkøbsaftaler

EU-Kommissionen har indgået en række forhåndsindkøbsaftaler om vacciner, som sikrer COVID-19-vacciner til Danmark. 

EU-Kommissionen har ligeledes forhandlet en mulighed for, at medlemslandene kan få ekstra vaccinedoser, kaldet optionsdoser, hvis de skulle ønske at modtage ekstra doser af en eller flere vacciner. Danmark har på nuværende tidspunkt indkøbt ekstra doser fra Moderna og BioNtech/Pfizer.

EU-Kommissionen fortsætter forhandlingerne på vegne af EU-landene med andre vaccineproducenter om aftaler om forhåndsindkøb. Det sker for at sikre, at der er vacciner nok til alle, hvis det viser sig, at en eller flere af vaccinerne ikke kan godkendes. 

#TænkFørDuDeler

Coronavacciner debatteres flittigt på sociale medier. Hjælp med til, at debatten kan foregå på et oplyst grundlag og med respekt for synspunkter, du ikke deler.

Der er rigtig meget information om coronavacciner på sociale medier, og folk har forskellige holdninger.

Vi har alle uanset holdning en interesse i, at den debat om vacciner, som vi har med hinanden, foregår på et informeret, oplyst grundlag.

Du er ansvarlig for den information, du deler med andre.

Husk derfor disse overordnede råd, når du bruger sociale medier:

• Tænk før du deler
• Vær kildekritisk
• Del underbygget info
• Spred ikke rygter

Vis andre respekt – tal ordentligt

Særligt på sociale medier kan bølgerne gå højt. Både verden generelt og de sociale medier kan blive et rarere sted at være, hvis vi behandler hinanden med respekt, når vi diskuterer vores synspunkter.

Tips & tricks til en god vaccinedebat på sociale medier

• gør plads til forskellighed
• hold en ordentlig tone
• vær åben og nysgerrig over for andres synspunkter
• Spørg ’hvad bygger du det på’
• prøv at nå frem til troværdige informationer og kilder i fællesskab

Læs mere her:

Beredskabsstyrelsen: Brug sociale medier fornuftigt

Lægemiddelstyrelsen: Hvordan vurderer man evidens for et lægemiddels effekt

Lægemiddelstyrelsens coronavaccine-tema om dokumentation