Fase 3-forsøg med titusinder af forsøgspersoner har dokumenteret, at langt færre af de vaccinerede fik COVID-19 end dem, der fik placebo eller en kontrolvaccine. Effekten varierer fra vaccine til vaccine, men det tyder på, at alle vaccinerne beskytter mod alvorligere sygdom. Læs mere om den målte effekt af de enkelte vacciner.

På grund af den hurtige udvikling har det endnu ikke været muligt at observere effekten over længere tid.

Vaccinerne godkendes på baggrund af forsøg med mange forskellige befolkningsgrupper, herunder ældre og personer i risikogrupperne. Forsøgene har dog kun i meget begrænset omfang omfattet gravide og børn. Derfor kender man ikke effekten hos disse målgrupper i særlig stort omfang.

På siden om godkendte vacciner kan du læse mere om, hvilke grupper de enkelte vacciner er testet på under afsnittene om ”effekter”.

Det er endnu ikke dokumentation nok fra studier til at afgøre, om vaccinerede borgere kan bære smitten videre uden selv at have symptomer på COVID-19. Desuden kan smitte fx bæres på hænderne, så vaccinerede bør stadig følge sundhedsråd om afstand og hygiejne. 

Det er for tidligt at sige, om de nye mutationer udgør en reel trussel, eller om vaccinerne kan klare dem. Over hele verden udfører lægemiddelmyndighederne en historisk stor overvågningsindsats, som gør, at vaccinerne følges i realtid for bl.a. at følge med i, om der opstår mutationer, som skaber problemer.

Allergikere kan som udgangspunkt godt blive vaccineret, medmindre de har en kendt allergi mod det aktive indholdsstof eller et eller flere af hjælpestofferne. I så fald bør de undgå COVID-19-vaccination. Personer, der tidligere har oplevet allergisk reaktion efter vaccination eller efter injektion af et lægemiddel, bør vurderes af en læge, før de vaccineres, da de er i øget risiko for allergisk reaktion.

Vurdering kan ske hos egen læge før vaccination, og lægen kan have behov for at søge yderligere lægefaglig rådgivning.

COVID-19-vaccinerne er i begrænset omfang testet på børn, og det anbefales derfor ikke, at børn vaccineres endnu. 

Der er ikke noget, der tyder på, at der er risici for gravide ved at få vaccinen. Det vurderes at være meget usandsynligt, at det skulle være tilfældet, men det er ikke dokumenteret endnu. Det anbefales for en sikkerheds skyld derfor at vente med at få vaccinen, til man ikke længere er gravid eller ammer, med mindre kvinden er i en særlig risikogruppe, og risikoen ved at lade være vurderes at være større.

Der er ikke noget, der tyder på, at vaccination mod COVID-19 påvirker fertilitet. For nogle af vaccinerne er der udført dyrestudier, der viste, at der ikke var vaccine-relaterede virkninger på hverken hunnernes fertilitet, på drægtigheden eller på fosterets udvikling før eller efter fødslen. Læs produktresuméerne for de enkelte vacciner for mere detaljeret information.

Der er endnu begrænset viden om effekt og bivirkninger for personer med autoimmun sygdom. Der har dog indgået personer med autoimmune sygdomme i nogle af forsøgene før godkendelse af vaccinerne, og det forventes ikke, at effekt og bivirkninger vil adskille sig fra dem, der viser sig hos personer uden autoimmune sygdomme.

Der vil være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Personer, der tidligere er behandlet med botox, kan godt blive vaccineret.

Nej, det kan man ikke. Vaccinerne indeholder ikke coronavirus. Milde, forbigående bivirkninger som fx ubehag eller let feber er almindeligt efter vaccination og oftest helt ufarligt. Det er typisk tegn på, at kroppens forsvarsværk reagerer på vaccinen, og at immunforsvaret er aktivt, så det kan slå den rigtige virus ned, hvis den skulle komme forbi.

MRNA-vaccinerne er blevet testet på minimum 35.000 personer, uden at de har udviklet alvorlige bivirkninger. Når mRNA er blevet oversat til spikeproteinet, nedbryder kroppen selv mRNA’et, ligesom den gør med kroppens eget mRNA. Alle vacciner mod COVID-19 overvåges over hele verden for at holde øje med, om der mod forventning skulle opstå uacceptable bivirkninger.

Der er bivirkninger ved al medicin, og det gælder også vaccinerne mod COVID-19. Det afgørende er, at de bivirkninger, vaccinerne kan give, ikke må være værre end de symptomer og den sygdom, som vaccinerne skal forebygge. Det holder lægemiddelmyndigheder øje med over hele verden.

De mest almindelige bivirkninger ved COVID-19-vaccinerne, der er set i forsøgene, er typisk milde eller moderate gener, som blev bedre eller forsvandt inden for få dage. Det er f.eks.:

• Smerter og hævelse på injektionsstedet
• Træthed
• Hovedpine
• Muskel- og ledsmerter
• Kulderystelser
• Feber

Som ved alle vaccinationer er der for vaccinerne mod COVID-19 også konstateret en lille risiko for sjældent forekommende kraftige allergiske reaktioner og såkaldt anafylaktiske reaktioner. De kan være alvorlige, hvis de ikke behandles omgående.

De kendte bivirkninger ved de enkelte COVID-19-vacciner fremgår af produktinformationen (indlægsseddel og produktresumé) for hver af vaccinerne. Læs mere om de indberettede bivirkninger ved vaccinerne.

Både sundhedsfagligt personale og borgere kan indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. En formodning er nok til at indberette. Det betyder, at man kan indberette, selvom man kun har en mistanke om, at symptomerne skyldes en vaccine – man skal ikke være sikker på en sammenhæng. Det er dog ikke nødvendigt at indberette eller kontakte din læge om almindelige milde ufarlige bivirkninger som ubehag, rødme ved indstiksstedet, let feber og muskelømhed.

Læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre skal indberette alle formodede bivirkninger, deres patienter oplever, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år, efter vaccinerne er taget i brug, Herefter er det alene alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes.

En indberetning om en formodet bivirkning betyder ikke nødvendigvis, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem vaccinen og den indberettede bivirkning. Enkeltindberetninger om formodede bivirkninger kan dog være et signal om nye eller ændrede risici, der skal undersøges nærmere.

Lægemiddelstyrelsen ser blandt andet på, om der er andre sygdomme eller omstændigheder, der med større sandsynlighed kan forklare symptomerne. Lægemiddelstyrelsen bruger verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassifikation til at vurdere formodede bivirkninger i forbindelse med vaccination. Lægemiddelstyrelsen registrerer alle indberetninger om formodede bivirkninger i en database over bivirkninger, og de indgår herefter i den løbende overvågning af sikkerheden. Ved registreringen vurderer Lægemiddelstyrelsen, om der skal indhentes supplerende oplysninger for at have nok information til at kunne vurdere om der er sammenhæng mellem symptomer og vaccination.

Hvis lægemiddelmyndighederne opdager nye eller ændrede risici ved vaccinerne, skrider de ind. Som for andre lægemidler kan de bl.a.:

• Tilføje nye bivirkninger eller anbefalinger i produktinformationen.
• Indskrænke, hvem vaccinerne er godkendt til.
• Suspendere godkendelsen.

Vaccinerne mod COVID-19 er godkendt på baggrund af omfattende dokumentation for sikkerhed og effekt fra forsøg for hver vaccine med op mod 40.000 forsøgspersoner, hvis sundhedstilstand gennemsnitligt er blevet fulgt i mere end seks uger.

Man kan ikke udelukke, at der kan optræde uventede bivirkninger, men fra andre vacciner ved man dog, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, og at det er meget sjældent, at de indtræder senere.

Lægemiddelmyndighederne overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt, så man kan reagere, hvis der viser sig at være øget risiko ved vaccinen. Det kan f.eks. være bivirkninger, der ikke viste sig i forsøgene, eller det kan være kendte bivirkninger, der forekommer hyppigere end i forsøgene.

Som ved andre typer medicin kan man være berettiget til erstatning gennem Patienterstatningen

Aftalerne om indkøb af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har forhandlet med vaccineproducenterne på vegne af EU-landene, er fuldt ud i overensstemmelse med EF-lovgivningen og direktivet om produktansvar.

For den enkelte patient i Danmark gør reglerne om produktansvar dog ikke nogen forskel. Patienter har nemlig ret til erstatning for sjældne og alvorlige bivirkninger, uanset om der kan placeres et produktansvar eller ej. Det er staten, der udbetaler erstatning til patienten, og staten, der efterfølgende kan vurdere, om den vil rejse et krav om produktansvar overfor producenten for at få dækket udgiften til erstatningen.

Nej.

Nej, der er ikke tilsat aluminium til COVID-19 vaccinerne.

Nej, der indgår ikke formaldehyd/formalin i produktion af COVID-19 vaccinerne.

Nej, ingen af de fire godkendte vacciner indeholder konserveringsmidler.