Spørgsmål og svar om COVID-19 vaccinerne

Dokumentationen for vaccinernes effekt kommer fra meget store medicinforsøg med titusindvis af forsøgspersoner, som ligger til grund for, at vaccinerne er blevet godkendt. De to vacciner, som indgår i det offentlige vaccinationsprogram i Danmark, gav forsøgspersonerne i de kliniske forsøg en høj beskyttelse på hhv. 95 og 94 procent. Dvs. at vaccinen beskyttede over 9 ud af 10 personer imod at blive syge af COVID-19.

Vaccinerne beskytter imod at blive smittet med COVID-19, men det primære formål er, at de skal beskytte imod meget alvorlige sygdomsforløb og død. Så hvis du er en af dem, som bliver smittet, selv om du er vaccineret, vil sygdommen typisk ikke ramme dig lige så slemt, som hvis du ikke var vaccineret.

Efterhånden har virus muteret flere gange, og der er kommet nye varianter til, som har været mere smitsomme end den oprindelige virus. Det har betydning for, hvor høj vaccinens effekt er. Men den grundlæggende vaccination (to stik) giver fortsat en høj grad af beskyttelse hos alle aldersgrupper imod indlæggelse og svær sygdom forårsaget af smitte fra de virusvarianter, vi indtil videre har haft i Danmark, og beskyttelsen forbedres med revaccinationen (det tredje stik)

Læs mere om den målte effekt af de enkelte vacciner.

Forskere, vaccineproducenter og sundhedsmyndigheder følger løbende med i, hvor længe vaccineeffekten holder for de forskellige vacciner, og man bliver tilbudt revaccination, når det vurderes at være nødvendigt. Læs mere om revaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Der er forskel på, hvor godt vaccinerne beskytter den enkelte person. Dit helbred og din alder er med til at afgøre, hvor stor beskyttelsen er hos dig. Når man måler vaccinernes effekt for at se, hvor længe de beskytter, skal man derfor tage højde for, hvilke målgrupper der har modtaget vaccinerne. Ældre mennesker eller folk med svækket immunforsvar vil typisk opleve en lavere effekt end yngre og raske mennesker. Derfor tilbydes disse grupper endnu en revaccination af Sundhedsstyrelsen.

Statens Serum Institut har vurderet, at sandsynligheden for, at vaccinerede personer videregiver smitte, er mindre end hos u-vaccinerede personer. Det gælder både for delta-varianten og omikronvarianten. Men personer, der er fuldt vaccineret, kan godt bære smitte videre. Derfor er det vigtigt at følge de gode råd om fx at holde afstand og have en god håndhygiejne, uanset om man er vaccineret eller ej. Læs mere hos SSI om risikoen for at smitte videre.

Selvom vaccinerne mod COVID-19 er yderst effektive, er der ingen vacciner, der beskytter 100 pct. Derfor kan det ske, at en person bliver smittet med COVID-19, selvom personen er færdigvaccineret. Det kaldes en gennembrudsinfektion, men vaccinerne beskytter godt imod alvorlige sygdomsforløb også ved gennembrudsinfektioner.

Indtil nu har vaccinerne vist sig at være modstandsdygtige over for de forskellige virusvarianter og -mutationer, vi har haft i Danmark, inkl. omikron-varianten. Statens Serum Institut overvåger løbende, om der fremover kommer nye varianter til Danmark, som kan ændre smittebilledet.

Personer med allergi kan som udgangspunkt godt blive vaccineret, medmindre de har en kendt allergi imod det aktive indholdsstof eller nogle af de hjælpestoffer, som er i vaccinen. Hvis man ved, at man har en allergi, kan man i samråd med sin læge overveje, om man skal tage imod vaccinen.

Der forekommer i sjældne tilfælde allergiske reaktioner på COVID-19-vacciner, ligesom man kender det fra andre vacciner. Derfor er der sundhedspersonale til stede, når man bliver vaccineret, og derfor skal man altid vente cirka et kvarter, før man forlader vaccinationsstedet.

Ja, vaccinerne er sikre for gravide. Det viser Det Europæiske Lægemiddelagenturs gennemgang af omfattende studier med 65.000 gravide. Der blev ikke fundet tegn på øget risiko for aborter eller komplikationer ved graviditeten hos mødre eller deres ufødte børn. I overvågningen af indberettede bivirkninger i Danmark er der heller ikke konstateret nogen sammenhæng mellem vaccinerne og spontane aborter. Læs produktresuméerne for de enkelte vacciner for mere detaljeret information. Læs mere om indberettede formodede bivirkninger her. Som gravid er du i øget risiko for at blive alvorligt syg, hvis du smittes med COVID-19. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide og ammende bliver vaccineret. Læs mere hos Sundhedsstyrelsen.

Nej. Der er ikke noget, der tyder på, at vaccinerne imod COVID-19 påvirker fertiliteten. Der er udført dyrestudier, der viser, at der ikke er nogen vaccine-relaterede virkninger – hverken på hunnernes fertilitet, på drægtigheden eller på fosterets udvikling før eller efter fødslen. Heller ikke hos mennesker er der i overvågningen af vaccinerne fundet tegn på påvirkning af fertiliteten hos hverken mænd eller kvinder.

Ja, men vaccinen giver hos nogle personer en lavere beskyttelse, hvis man i forvejen har et svækket immunforsvar. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et tredje vaccinestik til personer med nedsat immunforsvar. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis man modtager visse typer af såkaldt immun-suprimerende behandling (som anvendes fx til kræft- og transplantationspatienter og i nogle tilfælde patienter med autoimmun sygdom), kan dette i nogle tilfælde ramme den del af immunforsvaret, der skal reagere på en vaccine. Derfor kan det være nødvendigt med en individuel lægefaglig rådgivning og en særlig vaccinationsprocedure. Der vil også være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Nej.

Nej, det kan man ikke.

mRNA-vaccinerne er blevet testet på minimum 35.000 personer, før de blev godkendt og er efterfølgende anvendt af hundrede millioner af mennesker. Alle vaccinerne overvåges over hele verden ligesom al anden medicin, så myndighederne kan gribe ind, hvis der imod forventning skulle opstå en sikkerhedsrisiko.

Der er bivirkninger ved al medicin, og det gælder også vaccinerne mod COVID-19. Det afgørende er, at de bivirkninger, vaccinerne kan medføre, ikke må være værre end de symptomer og den sygdom, som vaccinerne skal forebygge. Det holder lægemiddelmyndigheder øje med over hele verden.

De mest almindelige bivirkninger ved COVID-19-vaccinerne er typisk milde eller moderate gener, som bliver bedre eller forsvinder inden for få dage. Det er f.eks.:

• Smerter og hævelse på indstiksstedet
• Træthed
• Hovedpine
• Muskel- og ledsmerter
• Kulderystelser
• Feber

Som ved alle vaccinationer er der for vaccinerne mod COVID-19 også konstateret en lille risiko for sjældent forekommende kraftige allergiske reaktioner og såkaldt anafylaktiske reaktioner. De kan være alvorlige, hvis de ikke behandles omgående. Derfor skal du blive siddende i mindst 15 minutter efter vaccinationen, så sundhedspersonalet kan tage hånd om dig, hvis du får en reaktion.

De kendte bivirkninger ved de enkelte COVID-19-vacciner fremgår af produktinformationen (indlægsseddel og produktresumé) for hver af vaccinerne.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør opdateret status på de bivirkninger, som bliver indberettet i Danmark hver uge. Læs mere om de indberettede bivirkninger ved vaccinerne.

Både sundhedsfagligt personale og borgere kan indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. En formodning er nok til at indberette. Det betyder, at man kan indberette, selvom man kun har en mistanke om, at symptomerne kan skyldes en vaccine – man skal ikke være sikker på en sammenhæng. Det er ikke nødvendigt at indberette eller kontakte din læge om almindelige milde ufarlige bivirkninger som ubehag, rødme ved indstiksstedet, let feber og muskelømhed, men det er vigtigt at indberette, hvis man oplever noget alvorligt eller uventet, hvor man ikke kan finde en anden årsag end vaccinen.

Læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre skal indberette alle formodede bivirkninger, de ser hos deres patienter, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år, efter vaccinerne er taget i brug, Herefter er det alene alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes.

Man vurderer det samlede sygdomsforløb hos patienten og undersøger, om symptomerne kan skyldes andre forhold, eller om vaccinen er den mest sandsynlige forklaring på et symptom. Alle indberetninger bliver registreret i en database over bivirkninger. Databasen bruges til at vurdere, om der tegner sig et bestemt mønster, hvis der fx kommer mange indberetninger om den samme type bivirkning.

Hvis vi opdager et mønster, der kan pege på ændrede risici ved vaccinerne, skrider vi ind. Lægemiddelmyndighederne kan:

• Sørge for, at den europæiske bivirkningskomité starter en undersøgelse. Det kaldes, at vi rejser et signal.
• Tilføje nye bivirkninger eller anbefalinger i produktinformationen.
• Indskrænke, hvem vaccinerne er godkendt til.
• Suspendere godkendelsen, så vaccinen bliver sat på pause, eller tilladelsen bliver trukket tilbage.

Teoretisk set kan man ikke udelukke, at der kan komme uventede bivirkninger på længere sigt, men fra andre kendte vacciner ved man, at næsten alle bivirkninger indtræder inden for de første seks uger efter en vaccination, og at det er meget sjældent, at de indtræder senere. Derfor forventer lægemiddelmyndighederne heller ikke, at der ved COVID-19-vaccinerne vil komme bivirkninger lang tid efter vaccinationen, men vi fortsætter overvågningen, så længe lægemidlet er på markedet.

Som ved andre typer medicin kan man være berettiget til erstatning gennem Patienterstatningen

Aftalerne om indkøb af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har forhandlet med vaccineproducenterne på vegne af EU-landene, er fuldt ud i overensstemmelse med EF-lovgivningen og direktivet om produktansvar.

For den enkelte patient i Danmark gør reglerne om produktansvar ikke nogen forskel. Patienter har nemlig ret til erstatning for sjældne og alvorlige bivirkninger, uanset om der kan placeres et produktansvar eller ej. Det er staten, der udbetaler erstatning til patienten, og staten, der efterfølgende kan vurdere, om den vil rejse et krav om produktansvar over for producenten for at få dækket udgiften til erstatningen.

Nej.

Nej, der er ikke tilsat aluminium til COVID-19 vaccinerne.

Nej, der indgår ikke formaldehyd/formalin i produktion af COVID-19 vaccinerne.

Nej, ingen af de fire godkendte vacciner indeholder konserveringsmidler.