Spørgsmål og svar om COVID-19 vaccinerne

Dokumentationen for vaccinernes effekt kommer fra meget store medicinforsøg med titusindvis af forsøgspersoner, som ligger til grund for, at vaccinerne er blevet godkendt. De to vacciner, som indgår i det offentlige vaccinationsprogram i Danmark, gav forsøgspersonerne en høj beskyttelse på hhv. 95 og 94 procent. Dvs. at den beskyttede over 9 ud af 10 personer imod at blive syge af COVID-19. Vaccinerne beskytter både imod at blive smittet med COVID-19, men de beskytter også imod meget alvorlige sygdomsforløb og død. Så hvis du er en af de få, som bliver smittet, selv om du er vaccineret, vil sygdommen ikke ramme dig lige så slemt, som hvis du ikke var vaccineret.

Læs mere om den målte effekt af de enkelte vacciner.

Vaccinerne er stadig så nye, at man ikke ved, hvor længe effekten holder. Det følger forskere, vaccineproducenter og sundhedsmyndigheder løbende med i.

Der er forskel på, hvor godt vaccinerne beskytter den enkelte person. Dit helbred og din alder er med til at afgøre, hvor stor beskyttelsen er hos dig. Når man måler vaccinernes effekt for at se, hvor længe de beskytter, skal man derfor tage højde for, hvilke målgrupper der har modtaget vaccinerne. Ældre mennesker eller folk med svækket immunforsvar vil typisk opleve en lavere effekt end yngre og raske mennesker. 

Sandsynligheden for at videregive smitte som vaccineret person vurderes at være væsentligt reduceret sammenlignet med uvaccinerede personer.

Personer, der er fuldt vaccineret, kan - ligesom uvaccinerede personer - via kontaktsmitte bære smitte med ny coronavirus videre, fx via -hænderne, som følge af kontakt med urene overflader. Derfor er det vigtigt at holde god håndhygiejne, uanset om man er vaccineret eller ej.

Selvom vaccinerne mod COVID-19 er yderst effektive, er der ingen vacciner, der beskytter 100 pct. Derfor kan det ske, at en person bliver smittet med COVID-19, selvom personen er færdigvaccineret. Det kaldes en gennembrudsinfektion. Hvis man er fuldt vaccineret og alligevel er blevet smittet med COVID-19, kan man - selvom man sandsynligvis ikke har symptomer eller kun milde symptomer - godt smitte andre. Derfor er det vigtigt at fuldt vaccinerede med symptomer eller vaccinerede, der har haft tæt kontakt med en smittet, stadig bliver testet. Gennembrudsinfektioner er heldigvis sjældne. Desuden viser studier, at vaccinerne giver en høj beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb, hvis man skulle blive smittet selvom man er fuldt vaccineret.

Indtil nu har vaccinerne vist sig at være modstandsdygtige over for de forskellige virusvarianter og -mutationer. Nye varianter kan være mere smitsomme, så smitten breder sig hurtigere blandt ikke-vaccinerede, men hvis man er vaccineret, er man godt beskyttet – også imod nye varianter.

Personer med allergi kan som udgangspunkt godt blive vaccineret, medmindre de har en kendt allergi imod det aktive indholdsstof eller nogle af de hjælpestoffer, som er i vaccinen. Hvis man ved, at man har en allergi, kan man i samråd med sin læge overveje, om man skal tage imod vaccinen.

Der forekommer i sjældne tilfælde allergiske reaktioner på COVID-19-vacciner, ligesom man kender det fra andre vacciner. Derfor er der sundhedspersonale til stede, når man bliver vaccineret, og derfor skal man altid vente cirka et kvarter, før man forlader vaccinationsstedet.

Hvis du er gravid eller ammende, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19. Data fra kvinder, der er blevet vaccineret, viser, at vaccinen er lige så effektiv og sikker som til personer i samme aldersgruppe. Som gravid er du i øget risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19. Er du ammende, har du den samme risiko for COVID-19 som resten af befolkningen i tilsvarende alder.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Der er ikke noget, der tyder på, at vaccination mod COVID-19 påvirker fertiliteten. For nogle af vaccinerne er der udført dyrestudier, der viser, at der ikke er vaccine-relaterede virkninger på hverken hunnernes fertilitet, på drægtigheden eller på fosterets udvikling før eller efter fødslen. Læs produktresuméerne for de enkelte vacciner for mere detaljeret information.

Ja, men vaccinen giver hos nogle personer en lavere beskyttelse, hvis man i forvejen har et svækket immunforsvar. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et tredje vaccinestik til personer med nedsat immunforsvar. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis man modtager visse typer af såkaldt immun-suprimerende behandling (som anvendes fx til kræft- og transplantationspatienter og i nogle tilfælde patienter med autoimmun sygdom), kan dette i nogle tilfælde ramme den del af immunforsvaret, der skal reagere på en vaccine. Derfor kan det være nødvendigt med en individuel lægefaglig rådgivning og en særlig vaccinationsprocedure. Der vil også være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Nej.

Nej, det kan man ikke.

mRNA-vaccinerne er blevet testet på minimum 35.000 personer, før de blev godkendt og er efterfølgende anvendt af hundrede millioner af mennesker. Alle vaccinerne overvåges over hele verden ligesom al anden medicin, så myndighederne kan gribe ind, hvis der imod forventning skulle opstå en sikkerhedsrisiko.

Der er bivirkninger ved al medicin, og det gælder også vaccinerne mod COVID-19. Det afgørende er, at de bivirkninger, vaccinerne kan medføre, ikke må være værre end de symptomer og den sygdom, som vaccinerne skal forebygge. Det holder lægemiddelmyndigheder øje med over hele verden.

De mest almindelige bivirkninger ved COVID-19-vaccinerne er typisk milde eller moderate gener, som bliver bedre eller forsvinder inden for få dage. Det er f.eks.:

• Smerter og hævelse på indstiksstedet
• Træthed
• Hovedpine
• Muskel- og ledsmerter
• Kulderystelser
• Feber

Som ved alle vaccinationer er der for vaccinerne mod COVID-19 også konstateret en lille risiko for sjældent forekommende kraftige allergiske reaktioner og såkaldt anafylaktiske reaktioner. De kan være alvorlige, hvis de ikke behandles omgående. Derfor skal du blive siddende i mindst 15 minutter efter vaccinationen, så sundhedspersonalet kan tage hånd om dig, hvis du får en reaktion.

De kendte bivirkninger ved de enkelte COVID-19-vacciner fremgår af produktinformationen (indlægsseddel og produktresumé) for hver af vaccinerne.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør opdateret status på de bivirkninger, som bliver indberettet i Danmark hver uge. Læs mere om de indberettede bivirkninger ved vaccinerne.

Både sundhedsfagligt personale og borgere kan indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. En formodning er nok til at indberette. Det betyder, at man kan indberette, selvom man kun har en mistanke om, at symptomerne kan skyldes en vaccine – man skal ikke være sikker på en sammenhæng. Det er ikke nødvendigt at indberette eller kontakte din læge om almindelige milde ufarlige bivirkninger som ubehag, rødme ved indstiksstedet, let feber og muskelømhed, men det er vigtigt at indberette, hvis man oplever noget alvorligt eller uventet, hvor man ikke kan finde en anden årsag end vaccinen.

Læger, tandlæger, behandlerfarmaceuter og jordemødre skal indberette alle formodede bivirkninger, de ser hos deres patienter, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år, efter vaccinerne er taget i brug, Herefter er det alene alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger, der skal indberettes.

Man vurderer det samlede sygdomsforløb hos patienten og undersøger, om symptomerne kan skyldes andre forhold, eller om vaccinen er den mest sandsynlige forklaring på et symptom. Alle indberetninger bliver registreret i en database over bivirkninger. Databasen bruges til at vurdere, om der tegner sig et bestemt mønster, hvis der fx kommer mange indberetninger om den samme type bivirkning.

Hvis vi opdager et mønster, der kan pege på ændrede risici ved vaccinerne, skrider vi ind. Lægemiddelmyndighederne kan:

• Sørge for, at den europæiske bivirkningskomité starter en undersøgelse. Det kaldes, at vi rejser et signal.
• Tilføje nye bivirkninger eller anbefalinger i produktinformationen.
• Indskrænke, hvem vaccinerne er godkendt til.
• Suspendere godkendelsen, så vaccinen bliver sat på pause, eller tilladelsen bliver trukket tilbage.

Teoretisk set kan man ikke udelukke, at der kan komme uventede bivirkninger på længere sigt, men fra andre kendte vacciner ved man, at næsten alle bivirkninger indtræder inden for de første seks uger efter en vaccination, og at det er meget sjældent, at de indtræder senere. Derfor forventer lægemiddelmyndighederne heller ikke, at der ved COVID-19-vaccinerne vil komme bivirkninger lang tid efter vaccinationen, men vi fortsætter overvågningen, så længe lægemidlet er på markedet.

Som ved andre typer medicin kan man være berettiget til erstatning gennem Patienterstatningen

Aftalerne om indkøb af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har forhandlet med vaccineproducenterne på vegne af EU-landene, er fuldt ud i overensstemmelse med EF-lovgivningen og direktivet om produktansvar.

For den enkelte patient i Danmark gør reglerne om produktansvar ikke nogen forskel. Patienter har nemlig ret til erstatning for sjældne og alvorlige bivirkninger, uanset om der kan placeres et produktansvar eller ej. Det er staten, der udbetaler erstatning til patienten, og staten, der efterfølgende kan vurdere, om den vil rejse et krav om produktansvar over for producenten for at få dækket udgiften til erstatningen.

Nej.

Nej, der er ikke tilsat aluminium til COVID-19 vaccinerne.

Nej, der indgår ikke formaldehyd/formalin i produktion af COVID-19 vaccinerne.

Nej, ingen af de fire godkendte vacciner indeholder konserveringsmidler.