Mobil visning

Sundhedspersoners tilknytning til virksomheder

Opdateret 3. oktober 2019

Få vejledning om din tilknytning er omfattet af tilknytningsreglerne.

Sundhedspersoners tilknytning til virksomheder er afgørende, når der skal udvikles ny medicin og nyt medicinsk udstyr. Det er ligeså afgørende, at tilknytningen ikke påvirker sundhedspersoners uafhængighed, og at man som patient kan have fuld tillid til sin læge, apoteker, tandlæge, sygeplejerske eller behandlerfarmaceut. Den sundhedsfaglige rådgivning, man får som patient, skal både være solid og uafhængig af økonomiske interesser.

Derfor gælder der en række regler for sundhedspersoners tilknytning til virksomheder, der skal sikre deres uafhængighed og gennemsigtighed om samarbejdet. Eksempelvis må læger, apotekere, tandlæger, sygeplejersker og behandlerfarmaceuter som udgangspunkt ikke eje aktier for over 200.000 kroner i en lægemiddel- eller medicovirksomhed, og alt samarbejde med medicinal- og medicovirksomheder skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen.

Det gælder også deltagelse på kongresser, konferencer og kurser.

Anmeldelses- og ansøgningspligten gælder for:

  • Apotekeres tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder
  • Lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og med specialforretninger med medicinsk udstyr
  • Sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder
  • Tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder
  • Behandlerfarmaceuters tilknytning til lægemiddelvirksomheder

Blanketter - til sundhedspersoner

Læs mere om reglerne for tilknytning til virksomheder for henholdvis læger, tandlæger, sygeplejersker, apotekere og behandlerfarmaceuter


Modtager du økonomisk støtte (sponsorat) fra en virksomhed?

Du skal som sundheds- eller fagperson anmelde til Lægemiddelstyrelsen, hvis du modtager økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet fra en lægemiddel- eller medicovirksomhed (f.eks. kongresser, konferencer og kurser).

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...