Lægemiddelberedskabet

Lægemiddelberedskabet kan aktiveres af indenrigs- og sundhedsministeren efter en faglig indstilling fra Lægemiddelstyrelsen i en forsyningsmæssig nødsituation, eller hvis en nødsituation anses for nært forestående. Aktiveringen af reglerne kan kun ske, når ministeren vurderer, at der foreligger en forsyningsmæssig nødsituation, eller en sådan nødsituation vurderes nært forestående.

Forsyningsmæssige nødsituationer kan f.eks. skyldes øget efterspørgsel i forbindelse med en epidemi, udbrud af husdyrsygdomme, produktionsvanskeligheder eller manglende mulighed for at kunne få leveret lægemidler i mængder, der dækker det normale forsyningsbehov. Forsyningsmæssige nødsituationer kan også skyldes ulykke, katastrofe, krig m.v. F.eks. transportulykker, ulykker med farlige stoffer på land, nukleare hændelser, terrorhandlinger eller krigshandlinger. Lægemiddelberedskabet kan ikke aktiveres på baggrund af en generel belastning af lægemiddelforsyningen.

Lægemiddelstyrelsen koordinerer typisk med en række eksterne aktører, afhængigt af hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen om lægemiddelberedskabet, der bliver aktiveret. Det kan f.eks. være Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Amgros, regionerne, apotekerne, lægemiddelvirksomheder m.fl.

Lægemiddelberedskabet bliver altid aktiveret med en udløbsdato (solnedgangsklausul). Lægemiddelberedskabet bliver som udgangspunkt deaktiveret, når udløbsdatoen indtræder, med mindre myndighederne vurderer, at der er behov for, at beredskabet bliver forlænget. I så fald får lægemiddelberedskabet en ny udløbsdato.

Lægemiddelstyrelsen skal også, inden der træffes konkrete foranstaltninger og løbende overveje, om aktiveringen og foranstaltningerne er nødvendige og proportionelle. Løser den forsyningsmæssige nødsituation sig inden udløbsdatoen, skal lægemiddelberedskabet desuden deaktiveres, så reglerne ikke er i kraft, uden det er nødvendigt.