Meddelelser om systemadgang til DKMAnet
-
Lægemiddelstyrelsen indbyder til markedsdialog om vedligehold og videreudvikling af systemer udviklet på Microsoft Dynamics og i Java/.Net
| 3. januar 2022 |
I løbet af foråret 2022 vil Lægemiddelstyrelsen udbyde vedligehold og videreudvikling af en række vitale fagsystemer. I den forbindelse ønsker Lægemiddelstyrelsen at afprøve validiteten af en række antagelser, vi gerne vil udvikle et kommende udbudsmateriale med. Det handler om markedets evne til at levere på en række ydelser, og derfor vil vi gerne have leverandørernes reaktioner, så udbudsmaterialet både er kommercielt og samarbejdsmæssigt attraktivt samtidig med, at de udbudte ydelser opfylder Lægemiddelstyrelsens behov for vedligehold og videreudvikling på en række vitale fagsystemer.