Meddelelser om medicin til sundhedsprofessionelle
-
Fluttasino får ikke generelt klausuleret tilskud
| 11. november 2026 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Fluttasino næsedråber, der indeholder fluticason i styrken 1 mg/ml, ikke skal have generelt klausuleret tilskud.
-
Lægemiddelstyrelsen søger 1 medlem til Rådet for Lægemiddelovervågning
| 9. november 2026 |
Der vil ved udpegningen blive lagt vægt på viden om, praktisk erfaring med og interesse for lægemiddelsikkerhed og bivirkningsområdet. Medlemmer udpeges på baggrund af personlige kompetencer og relevant erfaring. Lægemiddelstyrelsen har udpeget 10 medlemmer til Rådet, som ikke har været medlemmer i 4 år, og som derfor fortsætter deres medlemskab af Rådet.
-
Forsøgsordning letter patienters adgang til medicin, hvis der opstår forsyningsproblemer
| 6. november 2026 |
Ny forsøgsordning giver patienter bedre mulighed for på apoteket at få udleveret anden medicin, hvis der opstår forsyningsproblemer for en given type medicin.
-
Ozempic 2 mg får generelt klausuleret tilskud efter fortrolig prisforhandling
| 5. november 2026 |
Diabetesmedicinen Ozempic i styrken 2 mg får som det andet lægemiddel tildelt tilskud under forsøgsordningen med fortrolige priser. Tilskuddet gælder fra mandag den 9. november 2026.
-
Det klausulerede tilskud til migrænemedicinen Vydura bortfalder den 25. maj 2026
| 3. november 2026 |
Patienter, der anvender Vydura til akut behandling af migræneanfald, skal fremover have bevilget enkelttilskud for at få tilskud til medicinen på apoteket. Hvis man får Vydura med klausuleret tilskud i dag, bør man gå til lægen, som kan afgøre, om der skal sendes en ansøgning om enkelttilskud.
-
Ændring af udleveringsgruppe for lægemidlet Cosentyx gældende fra 9. november
| 28. oktober 2026 |
Cosentyx (indeholdende secukinumab) ændrer udleveringsgruppe. Ændringen gælder for de reumatologiske indikationer. Udleveringsgruppen for Cosentyx ændres fra NBS (derma) til NBS (derma, reuma).
-
Danskerne opfører sig fornuftigt, når de køber medicin på nettet, men mangler kendskab til reglerne
| 27. oktober 2026 |
Lægemiddelstyrelsen har undersøgt befolkningens adfærd og holdninger til medicinkøb på nettet: Hvor mange køber medicin på nettet? Hvor finder man information om medicin? Kender man reglerne for medicinsalg? Og hvordan vurderer man risikoen ved at handle online?
-
Ikervis og Vevizye øjendråber får klausuleret tilskud
| 16. oktober 2026 |
Fra mandag den 26. oktober 2026 får de to lægemidler Ikervis og Vevizye generelt klausuleret tilskud.
-
Lægemiddelstyrelsen indfører substitution af endnu et biosimilært lægemiddel
| 12. oktober 2026 |
Fra og med den 26. oktober 2026 får landets apoteker mulighed for at substituere lægemidler med indhold af insulin glargin i forfyldte penne. Dermed bliver insulin glargin det andet biosimilære lægemiddel, som Lægemiddelstyrelsen gør det muligt at substituere.
-
Lægemiddelstyrelsen søger alment praktiserende læge til Medicintilskudsnævnet
| 8. oktober 2026 |
Lægemiddelstyrelsen indkalder forslag til et nyt medlem af Medicintilskudsnævnet. Det nye medlem skal være alment praktiserende læge.
-
Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse om tilskud til allergimedicin
| 23. september 2026 |
Tilskudsændringerne kommer til at berøre lidt under halvdelen af de patienter, der i dag får tilskud til allergimedicin. For de berørte patienter findes der relevante alternativer, som kan fås med tilskud. Ændringerne træder i kraft d. 1. februar 2027.
-
Opdaterede bivirkningsoversigter er nu tilgængelige
| 4. september 2026 |
Efter implementering af et nyt it-system til håndtering af indberetninger om formodede bivirkninger er de interaktive bivirkningsoversigter nu igen opdateret på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
-
Coversyl Novum tabletter 5 mg (i 3-pak) tilbagekaldes: Berørte patienter får direkte besked via digital post
| 2. september 2026 |
Ganske få pakninger af lægemidlet Coversyl Novum filmovertrukne tabletter 5 mg (i 3-pak med 90 stk.), som er distribueret til danske apoteker siden december 2025, kan indeholde forkerte tabletter. Alle patienter, der kan være i besiddelse af denne type medicin, får i dag besked via digital post om hurtigst muligt at tjekke deres pakninger og – hvis der viser sig at være fejl i pakningen – at ombytte den på apoteket.
-
Ét høringssvar modtaget om tilskudsstatus for enterotabletter med acetylsalicylsyre 75 mg
| 25. august 2026 |
Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for enterotabletter med acetylsalicylsyre 75 mg har været i høring med frist den 12. august 2026.
-
Revurdering af tilskudsstatus for visse demenslægemidler
| 11. august 2026 |
Lægemiddelstyrelsen påbegynder i august 2026 revurdering af tilskudsstatus for de lægemidler mod demens, som i dag har generelt klausuleret tilskud.
-
To lægemidler til behandling af hedeture får klausuleret tilskud
| 6. august 2026 |
Fremover kan kvinder få tilskud til lægemidler, der virker imod hedeture og nattesved. Det ene lægemiddel får tilskud til kvinder i overgangsalderen, som ikke tåler hormonbehandling. Det andet til kvinder med brystkræft, som har hedeture udløst af deres kræftbehandling.
-
PRAC vurderer, at NAION kan være en meget sjælden bivirkning ved Ozempic, Wegovy og Rybelsus
| 8. juli 2026 |
Den europæiske bivirkningskomité anbefaler, at det fremover skal stå i produktinformationen for medicin med indholdsstoffet semaglutid, at den sjældne øjensygdom NAION kan være en meget sjælden bivirkning. Ved symptomer på NAION bør behandlingen stoppes.
-
Berodual og Duovent inhalationsspray får generelt klausuleret tilskud
| 8. juli 2026 |
Fra 20. juli 2026 får Berodual inhalationsspray og Duovent inhalationsspray generelt klausuleret tilskud.
-
Bemærkninger til Medicintilskudsnævnets anbefalinger om tilskudsstatus for lægemidler mod allergi
| 3. juli 2026 |
Lægemiddelstyrelsen har modtaget bemærkninger til Medicintilskudsnævnets anbefalinger om tilskudsstatus for lægemidler mod allergi.
-
Registerstudie tyder på en let øget risiko for meningeomer hos kvinder, der bruger hormonprævention med progestogen
| 3. juli 2026 |
Undersøgelse af 25 års data fra danske kvinder i alderen 15-59 år tyder på, at meningeomer (hjernehindetumorer) kan være en meget sjælden bivirkning ved præventionsmidler, der indeholder progestogen. Lægemiddelstyrelsen rejser derfor et sikkerhedssignal i den europæiske bivirkningskomite PRAC.