Nyheder fra Lægemiddelstyrelsen
-
Interaktivt kort over kliniske forsøg i EU er nu opdateret med alle EU-sprog
| 29. oktober 2025 |
Det interaktive kort, der tilbyder både patienter, sundhedsprofessionelle og alle andre et hurtigt aktuelt overblik over kliniske forsøg overalt i EU plus Norge og Island, er nu opdateret med alle EU-sprog.
-
Lægemiddelstyrelsen styrker dialog med sundhedspersoner om sikkerhed ved medicinsk udstyr
| 24. oktober 2025 |
Lægemiddelstyrelsen lancerer nu flere initiativer målrettet sundhedspersoner i hele landet. Formålet er at styrke patientsikkerheden gennem forbedret vejledning i, hvordan hændelser med medicinsk udstyr skal indberettes til styrelsen. Og ikke mindst gøre indberetningen nemmere.
-
Pilotprojekt med engelsksprogede lægemiddelpakninger forenkler sprogkrav
| 22. oktober 2025 |
Det igangværende pilotprojekt med fælles nordiske lægemiddelpakninger bliver nu udvidet, så fællesnordiske pakninger nu kan få engelsk mærkning og tekst sammen med andre EU-sprog. Ændringen har til formål i endnu højere grad at forbedre patienternes adgang til vigtige lægemidler i hele Norden.
-
Kom til dialogmøde om evaluering af loven om lagerpligt for kritisk medicin
| 15. oktober 2025 |
Inden udgangen af 2026 skal loven om pligtmæssige lagre af kritisk medicin evalueres, og for at gøre evalueringen bredt funderet inviterer Lægemiddelstyrelsen nu alle berørte virksomheder til dialogmøde i november.
-
Høring over Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod allergi
| 30. september 2025 |
Medicintilskudsnævnet er i gang med at revurdere tilskudsstatus for lægemidler til behandling af allergi og har færdiggjort et forslag til fremtidig tilskudsstatus for disse lægemidler. Forslaget er i høring frem til 21. november 2025.
-
Lægemiddelstyrelsen overtager driften af Nørrebro Apotek
| 26. september 2025 |
Den 23. september oplyste Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse, at styrelsen midlertidigt overtager driften af Nørrebro Apotek og apotekets syv filialer i København og Frederiksberg. Endvidere forventede styrelsen på det tidspunkt at holde apotekerne lukket i nogle dage. Den afgående apoteker på Nørrebro Apotek har efterfølgende oplyst til Lægemiddelstyrelsen, at han har solgt filialerne og hjemmesiden www.ugleapoteket.dk til apotekeren på Lyngby Løve Apotek.
-
Ingen dokumenteret årsagssammenhæng mellem gravides brug af paracetamol og autisme hos børn
| 24. september 2025 |
Lægemiddelstyrelsens anbefaling er uændret. Paracetamol kan anvendes under graviditet, hvis det er nødvendigt, og altid så lav dosis som muligt og i den kortest mulige periode.
-
Lægemiddelstyrelsen overtager driften af Nørrebro Apotek samt apotekets filialer
| 23. september 2025 |
Den 1. oktober 2025 overtager Lægemiddelstyrelsen midlertidigt driften af Nørrebro Apotek og apotekets syv tilknyttede filialer. I den forbindelse vil apotekerne blive lukket i nogle dage. Kunder, der har bestilt medicin til de berørte apoteker, opfordres derfor til at afhente det før den 1. oktober.
-
Første udveksling af erfaringer med EU's HTA-forordning
| 19. september 2025 |
De danske repræsentanter i undergrupperne under EU’s HTA-forordning mødes i dag for at dele de foreløbige erfaringer med implementeringen af forordningen.
-
Nævnet for Sundhedsapps anbefaler to nye sundhedsapps
| 16. september 2025 |
På sit første møde efter sommerferien har Nævnet for Sundhedsapps – der sekretariatsbetjenes af Lægemiddelstyrelsen – besluttet at anbefale yderligere to sundhedsapps, som nu vil blive vist på sundhed.dk.
-
Ny europæisk kampagne sætter fokus på korrekt brug af håndkøbsmedicin
| 15. september 2025 |
Håndkøbsmedicin er ikke bolcher. Det er det centrale budskab i en fælles kampagne, som EU’s lægemiddelmyndigheder i dag lancerer på de sociale medier.
-
Kaliummedicin bliver gjort receptpligtigt og kan ikke længere fås i håndkøb
| 15. september 2025 |
Fra i dag, mandag d. 15. september 2025, kan man ikke længere få medicin med kalium i håndkøb. Hvis man plejer at købe kalium uden recept, skal man derfor kontakte lægen for at få medicinen udskrevet, inden den næste tur til apoteket.
-
Sådan har forbrugsmønsteret ændret sig, efter at der kom nye tilskudsregler for diabetesmedicin
| 12. september 2025 |
Langt flere patienter med type 2-diabetes har nu prøvet anden medicin, før de starter i behandling med GLP-1-diabetesmedicin. Det er et godt tegn på, at reglerne bliver fulgt. Samtidig har der været et markant fald i de offentlige tilskudsudgifter.
-
Ny EU-indsats skal sikre strategisk opbygning af beredskabslagre til brug ved krisesituationer
| 9. september 2025 |
Med afsæt i erfaringerne fra covid-19-pandemien mødes repræsentanter fra 25 EU-lande og 54 organisationer i denne uge i Helsinki til kickoff-konference om et nyt fælles EU-projekt kaldet Joint Action Stockpile.
-
Ulovlig handel med forfalsket medicin er i vækst i EU og udgør en risiko for folkesundheden
| 4. september 2025 |
Det europæiske lægemiddelagentur EMA og lægemiddelstyrelserne i EU-landene advarer om, at ulovlig handel med falsk medicin i EU er i vækst og udgør en trussel mod folkesundheden.
-
Ny undersøgelse: Kosttilskud til søvnregulering indeholder ingen udeklarerede lægemiddelstoffer
| 29. august 2025 |
Kosttilskud, der markedsføres til regulering af søvn, viser ingen spor af udeklarerede lægemiddelstoffer. Det er konklusionen i en ny undersøgelse gennemført af Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
-
Advarsel imod hjemmesider og opslag på sociale medier med misbrug af Lægemiddelstyrelsens logo
| 21. august 2025 |
Falske og ulovlige produkter bliver i stigende grad promoveret på sociale medier og hjemmesider, der slet ikke må sælge medicin og medicinsk udstyr. Forbrugerne risikerer at blive narret, fordi Lægemid-delstyrelsens eller andre myndigheders logo bliver misbrugt.
-
Patienter, der får diabetesmedicinen Rybelsus, skal være opmærksomme på risiko for medicineringsfejl
| 1. august 2025 |
Det europæiske lægemiddelagentur har godkendt en ny formulering af diabetes-tabletterne Rybelsus, som betyder, at man opnår samme effekt ved en lavere dosis. I en periode bliver der solgt tabletter med begge formuleringer, hvorfor der er brug for skærpet opmærksomhed.
-
CVMP vil undersøge mulig risiko for muskulosketale lidelser hos hunde, der behandles med Librela (bedinvetmab)
| 29. juli 2025 |
EU’s lægemiddelkomité for medicin til dyr, CVMP, har besluttet at iværksætte en undersøgelse af, om der kan være hidtil ukendte bivirkninger ved det smertestillende veterinærlægemiddel Librela, som bruges til hunde med slidgigt.
-
Samarbejde skal sikre succesfuld implementering af EU's HTA-forordning
| 2. juli 2025 |
I dag mødes mere end 1000 deltagere – heraf de fleste online – i Bruxelles til en konference om EU's HTA-forordning med fokus på status for arbejdet med implementeringen af forordningen.