Nyheder
-
Cosopt iMulti ukonserveret mod grøn stær (forhøjet tryk i øjet) får generelt tilskud
| 19. september 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Cosopt iMulti ukonserveret, der indeholder timolol og dorzolamid, skal have generelt tilskud.
-
Lægemiddelstyrelsen får europæisk topkarakter
| 19. september 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har netop scoret 4,5 ud af 5 mulige i den fælles europæiske undersøgelse Benchmarking of European Medicines Agencies (BEMA). ”Et flot resultat, der er godt for os alle, og som kan være med til at løfte standarden i hele Europa,” lyder det fra sundhedsministeren.
-
Ingen ændringer i tilskudsstatus for medicin til lokalbehandling af gynækologiske infektioner
| 19. september 2018 |
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin til lokalbehandling af gynækologiske infektioner. Nævnet anbefaler, at al medicinen bevarer gældende tilskudsstatus, med få justeringer i ordlyden af klausulen for håndkøbsmedicin mod vaginale svampeinfektioner.
-
Quetiapin depottabletter får generelt tilskud
| 14. september 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at depottabletter, der indeholder quetiapin, får generelt tilskud. Quetiapin anvendes blandt andet til behandling af skizofreni.
-
Forurenet valsartan har indtil videre ikke medført øget forekomst af kræfttilfælde i Danmark
| 13. september 2018 |
Et dansk registerstudie har undersøgt, om der er øget forekomst af kræft hos personer, som har været behandlet med den blodtrykssænkende medicin, Valsartan, der på grund af risiko for forurening blev trukket tilbage i juli 2018. Konklusionen er, at der ikke kan ses en øget forekomst af kræft på nuværende tidspunkt.
-
Lægemiddelstyrelsen lancerer nyt koncept for videnskabelig rådgivning
| 31. august 2018 |
Lægemiddelstyrelsen lancerer i dag, 31. august 2018, et nyt koncept for videnskabelig rådgivning til virksomheder, hospitaler og andre, som ønsker råd om, hvilke krav der bliver stillet til kliniske forsøg og markedsføringstilladelser.
-
Ændring af udleveringsgruppe for lægemidler, der indeholder kinin
| 28. august 2018 |
Ændring af udleveringsgruppe for lægemidler, der kinin (Kinin DAK og Kinin Copyfarm), træder i kraft 10. september 2018.
-
Mere sikker ordination af blodfortyndende midler
| 24. august 2018 |
Samarbejde mellem medicinalvirksomheder, apoteker og myndigheder har elimineret en hyppig årsag til fejldosering af blodfortyndende midler.
-
5 høringssvar om tilskudsstatus for medicin mod forstørret prostata
| 23. august 2018 |
Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for medicin mod forstørret prostata har været i høring med frist den 8. august 2018.
-
Ledig bevilling til Viborg Løve Apotek
| 20. august 2018 |
Bevillingen til at drive Viborg Løve Apotek er ledig pr. 1. marts 2019.
-
Ledig bevilling til Holte Apotek
| 17. august 2018 |
Bevillingen til at drive Holte Apotek er ledig pr. 1. maj 2019.
-
Hedebølge: Detailforhandlere kan undlade at sælge håndkøbsmedicin i en periode
| 31. juli 2018 |
På grund af sommervarmen har Lægemiddelstyrelsen givet landets detailforretninger dispensation indtil 1. september for kravet om at føre et basissortiment af medicin, hvis forretningerne har svært ved at holde temperaturen lav nok til, at deres lægemidler kan opbevares, som de skal.
-
Nye anbefalinger for brug af Xofigo til behandling af prostatakræft med spredning til knoglerne
| 16. juli 2018 |
EU´s Bivirkningskomité (PRAC) har vedtaget nye anbefalinger for brug af Xofigo til behandling af prostatakræft med spredning til knoglerne (knoglemetastaser). Xofigo bør kun anvendes til patienter, som tidligere har fået 2 behandlinger for prostatakræft, som har symptomer, og som ikke kan behandles med andre lægemidler.
-
Veltassa får ikke generelt klausuleret tilskud
| 16. juli 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Veltassa ikke skal have generelt klausuleret tilskud. Veltassa anvendes til at behandle høje niveauer af kalium i blodet.
-
Information om Brexit og opfordring til fortsat dialog mellem Lægemiddelstyrelsen og virksomheder
| 13. juli 2018 |
Lægemiddelstyrelsen deltager aktivt i de overvejelser og forberedelser, der gennem længere tid er foregået på lægemiddelområdet i forbindelse med Brexit. Virksomhederne kan læse mere om Brexit på lægemiddelområdet på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside lmst.dk/brexit.
-
Fase I kliniske forsøg og ikke-kommercielle kliniske forsøg fritages nu for gebyrer
| 11. juli 2018 |
Der opkræves ikke længere gebyr for fase 1 kliniske forsøg og ikke-kommercielle kliniske forsøg med lægemidler. Det sker som led i vækstplanen for life science og i forbindelse med finansloven 2018. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2018.
-
Otazem mod øreeksem får generelt tilskud
| 11. juli 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Otazem, der indeholder binyrebarkhormonet fluocinolon og bruges til behandling af øreeksem, skal have generelt tilskud.
-
Medicintilskudsnævnets anbefalinger til tilskudsstatus for medicin mod symptomer ved overgangsalder
| 3. juli 2018 |
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin til behandling af symptomer forbundet med overgangsalder. Nævnet anbefaler, at al medicinen får eller bevarer generelt eller generelt klausuleret tilskud.
-
Noget medicin mod forhøjet blodtryk får generelt tilskud
| 2. juli 2018 |
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at medicin, der indeholder telmisartan, telmisartan+hydrochlorthiazid og irbesartan+hydrochlorthiazid, til behandling af forhøjet blodtryk får generelt tilskud. Det generelle tilskud til denne medicin træder i kraft den 16. juli 2018.
-
Virksomheder kan nu søge om tilladelse til fremstilling af cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter
| 29. juni 2018 |
Den 1. juli 2018 træder en ny bekendtgørelse i kraft, som giver virksomheder mulighed for at dyrke cannabis til medicinsk brug og fremstille cannabisbulk og cannabisudgangsprodukter af danskdyrket cannabis.