Privates indførsel af lægemidler fra Storbritannien

Opdateret 17. februar 2021
EU flag

Indførsel af lægemidler fra Storbritannien efter den 31. december 2020

Storbritannien er ikke længere et EU land, og betingelserne for indførsel af lægemidler ved indførsel fra Storbritannien har ændret sig efter 31. december 2020. Det kan have betydning for dig, hvis du køber lægemidler på nettet fra Storbritannien eller medbringer lægemidler ved indrejse med fx fly fra Storbritannien.

Efter den 31. december 2020, er det ikke længere lovligt for privatpersoner at indføre lægemidler fra Storbritannien ved forsendelse, fx med post eller kurerfirmaer. 
Det vil sige, at al indførsel af lægemidler fra Storbritannien med post efter 31. december 2020 vil være ulovlig, uanset om du får tilsendt håndkøbslægemidler eller receptpligtige lægemidler. Dette gælder også, selvom du har bestilt lægemidlerne på nettet inden 31. december 2020.

Ved personlig indrejse med lægemidler fra Storbritannien vil det efter 31. december 2020 kun være muligt at indrejse med lægemidler til 3 måneders forbrug, hvor det tidligere var muligt at indrejse med en større mængde lægemidler. Bemærk, at der er andre betingelser, der skal overholdes for, at det er lovligt at indrejse med lægemidler, herunder at lægemidlerne skal være til personlig brug.

Du kan læse mere om reglerne for indførsel af lægemidler her:

Indførsel ved forsendelse

Indførsel ved personlig indrejse

Vær opmærksom på, at der desuden er særlige regler for indførsel af lægemidler indeholdende doping eller euforiserende stoffer, hvor det også har betydning om indførslen sker fra et EU eller et ikke-EU land.

Læs mere her: Indfører du medicin der indeholder doping eller euforiserende stoffer 

 

 

Fik du svar på dine spørgsmål?

Beskriv, hvordan vi kan forbedre hjemmesiden. Vær opmærksom på, at vi ikke besvarer spørgsmål stillet via denne funktion.


...