Meddelelser om medicin til sundhedsprofessionelle
-
Lægemiddelstyrelsen søger lægefaglige medlemmer til Medicintilskudsnævnet
| 29. april 2021 |
Er du læge med stor interesse for rationel anvendelse af lægemidler? Så skal du måske være lægefagligt medlem af Medicintilskudsnævnet. Lægemiddelstyrelsen indkalder forslag til lægefaglige medlemm
-
EMA: Mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnson-vaccinen og usædvanligt sygdomsbillede
| 21. april 2021 |
Der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen fra Johnson & Johnson og et usædvanligt sygdomsbillede med en kombination af blodpropper usædvanlige steder, et lavt antal blodplader og flere tilfælde af blødninger. Der er set få tilfælde i USA. Hyppigheden af dette sygdomsbillede undersøges fortsat.
-
EMA på vej med gennemgang af data om AstraZeneca-vaccinens virkning mod COVID-19 sygdom
| 14. april 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur iværksætter en gennemgang af vaccinationsdata vedr. AstraZenecas vaccine mod COVID19, herunder i forhold til infektionsrater, indlæggelser og dødelighed. Derudover er en anbefaling på vej ift. vaccinationer af personer, der har modtaget den første dosis af vaccinen.
-
EMA: AstraZeneca-vaccinen sandsynligvis årsag til sjældent, alvorligt sygdomsbillede – men fortsat godkendt til brug
| 8. april 2021 |
En ekspertgruppe nedsat af EMA har nu konkluderet, at der sandsynligvis er sammenhæng mellem sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader og blødning og vaccinationer med AstraZenecas COVID-19-vaccine. Dog understreges det, at fordelene ved vaccinen fortsat opvejer de mulige risici.
-
AstraZenecas Covid-19-vaccine ændrer navn til Vaxzevria
| 30. marts 2021 |
COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca har nu fået et egentligt lægemiddelnavn og hedder nu Vaxzevria. Indholdet i vaccinen er uændret. Navneændringen vil også vise sig på vaccinepakningerne, i produktinformationen og i mærkning. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at regionerne sikrer, at alt personale, der har med selve vaccinationerne at gøre, er informeret herom.
-
EMA fraråder ivermectin til forebyggelse eller behandling af COVID-19 uden for kliniske forsøg
| 22. marts 2021 |
Især i udlandet har der verseret forlydender om, at lægemidlet Ivermectin skulle virke mod COVID-19. Det er der ikke nogen dokumentation for, lyder det nu fra europæiske lægemiddelagentur, EMA, efter at agenturet har gennemgået den seneste dokumentation for brugen af lægemidlet.
-
Status på lægemiddelmyndighedernes undersøgelser af blodpropper efter AstraZeneca-vaccinationer
| 18. marts 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur EMA og lægemiddelmyndighederne i Europa har gennemgået indberetninger om det sjældne og usædvanlige sygdomsbillede med lavt blodpladetal, blodpropper og blødning efter vaccinationer med AstraZenecas vaccine mod COVID-19. Konklusionen er, at AstraZeneca-vaccinen generelt er en sikker og effektiv vaccine, men at dette sygdomsbillede ikke kan udelukkes at være forårsaget af AstraZenecas vaccine.
-
EMA indleder en løbende vurdering af nye lægemidler til behandling af COVID-19
| 12. marts 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har indledt en løbende vurdering af en række lægemidler til behandling af COVID-19-sygdom. Der er ingen endelige konklusioner på nuværende tidspunkt.
-
Johnson & Johnsons vaccine mod COVID-19 betinget godkendt af EU-Kommissionen
| 11. marts 2021 |
EU-Kommissionen har i dag udstedt en betinget markedsføringstilladelse til Johnson & Johnsons COVID-19- vaccine. Tilladelsen gælder i Danmark og i resten af EU.
-
EMA anbefaler betinget godkendelse af Johnson & Johnsons vaccine mod COVID-19
| 11. marts 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har i dag indstillet til EU-Kommissionen, at Johnson & Johnsons vaccine mod COVID-19 får en betinget godkendelse i hele EU inkl. Danmark.
-
Lægemiddelmyndigheder undersøger indberetninger om blodpropper efter AstraZeneca-vaccinationer
| 11. marts 2021 |
Lægemiddelstyrelsen har i samarbejde med EMA og de andre lægemiddelmyndigheder i EU iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen efter indberetninger om blodpropper hos borgere, som har fået vaccinen. Én indberetning vedrører et dødsfald i Danmark. Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.
-
EMA igangsætter en løbende vurdering af den russiske COVID-19-vaccine Sputnik V
| 4. marts 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, påbegynder en løbende vurdering af COVID-19-vaccinen Sputnik V fra den russiske vaccineproducent Gamaleya National Centre of Epidemiology and Microbiology. Det er virksomheden R-Pharm Germany GmbH, der har ansøgt om at få vaccinen vurderet i EU.
-
Sundhedsministeren har aktiveret det statslige lægemiddelberedskab delvist til den 30. juni 2021
| 3. marts 2021 |
Lægemiddelstyrelsen har indstillet til, at sundhedsministeren aktiverede det statslige lægemiddelberedskab delvist frem til 30. juni 2021 på baggrund af COVID-19-pandemiens afledte effekter. Sundhedsministeren har på denne baggrund den 28. februar besluttet at aktivere beredskabet delvist fra den 1. marts 2021 til den 30. juni 2021.
-
Kombinationsbehandlingen casirivimab/imdevimab kan bruges til visse COVID-19-patienter
| 3. marts 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har nu afsluttet sin gennemgang af antistof-kombinationen casirivimab og imdevimab mod COVID-19-virus. Konklusionen er, at kombinationen kan bruges til behandling af COVID-19-patienter, der ikke har brug for supplerende ilt, og som har høj risiko for at udvikle sig til svær COVID-19.
-
Regionerne kan fortsat uden særskilt tilladelse håndtere vacciner m.v. mod COVID-19 udenfor sygehuse og sygehusapoteker
| 1. marts 2021 |
Lægemiddelstyrelsen har i forbindelse med planlægningen af vaccinationsindsatsen mod CO-VID-19 i Danmark besluttet fortsat at fjerne tilladelseskravet efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, hvorfor regionerne fortsat kan modtage og distribuere vacciner mod COVID-19 udenfor sygehuse og sygehusapoteker.
-
Dokumentationskrav på plads i EU til 2.-generationsvacciner mod COVID-19
| 26. februar 2021 |
Kommende mutationer i SARS-CoV-2 virus kan betyde, at de nuværende vacciner mod COVID-19 skal justeres for fortsat at være effektive. For at sikre at 2.-generationsvaccinerne kan blive tilgængelige hurtigst muligt har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, netop udsendt et sæt retningslinjer til virksomhederne.
-
EMA indleder en løbende vurdering af ny medicin mod COVID-19
| 25. februar 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har indledt en løbende vurdering af lægemidlet regdanvimab til behandling af COVID-19-virus. Foreløbige resultater fra igangværende studier tyder på en positiv effekt af behandlingen.
-
EMA har modtaget en ansøgning om udvidet brug af Remdesivir mod COVID-19
| 23. februar 2021 |
EMA har igangsat en evaluering af en ansøgning om at udvide brugen af lægemidlet remdesivir (Veklury) til at omfatte behandling af voksne med COVID-19, der ikke har brug for supplerende ilt. Remdesivir er på nuværende tidspunkt godkendt til behandling af voksne med COVID-19, der har brug for supplerende ilt.
-
EMA har modtaget fjerde ansøgning om betinget markedsføringstilladelse af vacciner mod COVID-19
| 16. februar 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur EMA har modtaget den fjerde ansøgning om en betinget markedsføringstilladelse af vacciner mod COVID-19. Ansøgningen kommer fra virksomheden Johnson & Johnson. Hvis EMA’s uafhængige lægemiddeleksperter vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for vaccinens effekt, sikkerhed og kvalitet, kan en godkendelse foreligge medio marts.
-
EMA har igangsat en løbende vurdering af COVID-19-vaccine fra CureVac
| 12. februar 2021 |
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA er gået i gang med en løbende vurdering af data fra forsøg med en mulig vaccine mod COVID-19 fra producenten CureVac.