Nyt om kliniske forsøg med lægemidler
-
Fremtidens kliniske forsøg med lægemidler sætter borgeren i fokus
| 20. januar 2021 |
Deltagelse i kliniske forsøg er i mange tilfælde en væsentlig byrde for borgerne. Kliniske forsøg indebærer ofte mange hospitalsbesøg med meget transporttid og ventetid som konsekvens. Dette kommer især til udtryk for de borgere, som bor langt fra relevante hospitalsafdelinger, som skaber en ulighed for adgangen til den kliniske forskning i Danmark.
-
Fremtidens kliniske forsøg med medicin kan foregå hjemme fra stuen
| 20. januar 2021 |
Medvirk i medicinforsøg hjemme fra din egen stue. Det lyder måske skørt, men ikke desto mindre er det faktisk muligt langt hen ad vejen. Lægemiddelstyrelsen gør i øjeblikket en indsats for at muliggøre, at forskere og lægemiddelvirksomheder kan udføre såkaldte decentrale kliniske forsøg, der ved hjælp af nye teknologier gør det lettere for forsøgsdeltagere at medvirke i forsøgene. Det gør det mere bekvemt for forsøgsdeltageren og højner samtidig effektiviteten. I sidste ende sikrer det hurtigere udvikling af medicin til gavn for patienterne.
-
Lægemiddelstyrelsen kan igen modtage elektroniske bivirkningsindberetninger via E2B
| 23. november 2020 |
Det er nu igen muligt at rapportere SUSARs til Lægemiddelstyrelsen. Hvis der efter 48 timer er indberetninger, som afventer ackknowledgements, så kontakt venligst Lægemiddelstyrelsen.
-
Lægemiddelstyrelsen underskriver samarbejdsaftale med Sydkorea
| 13. november 2020 |
I dag underskriver Lægemiddelstyrelsen endnu en international samarbejdsaftale. Denne gang med de sydkoreanske lægemiddelmyndigheder. I første omgang kommer samarbejdet til at fokusere på kliniske forsøg, men brug af data og nye teknologier er også på dagsordenen. Lægemiddelstyrelsen har store forventninger til samarbejdet.
-
Lægemiddelstyrelsen kan ikke modtage elektroniske bivirkningsindberetninger via E2B mellem 19-24. november fra klokken 10
| 11. november 2020 |
På grund af implementering af et nyt IT-system kan Lægemiddelstyrelsen ikke modtage elektroniske bivirkningsrapporteringer (SUSARs) via E2B (DKMAEUDRA) fra torsdag den 19. november klokken 10 til tirsdag den 24. november. Indberetning til EudraVigilance (EVCTMPROD) er ikke påvirket.
-
Til sponsorer af kliniske lægemiddelforsøg: Husk at søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til fjernadgang til kildedata fra kliniske COVID19-forsøg
| 13. oktober 2020 |
Fjernadgang til kildedata fra kliniske forsøg, der vedrører COVID-19, kræver en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen. Uautoriseret brug af fjernadgang til kildedata skal indrapporteres til Lægemiddelstyrelsen.
-
Ekstraordinære tiltag i kliniske forsøg under COVID-19
| 9. oktober 2020 |
OPDATERET. Vi er opmærksomme på, at COVID-19 har ekstraordinære konsekvenser for udførslen af kliniske forsøg i Danmark. Der er flere faktorer, som spiller ind, blandt andet karantæne af forsøgsdeltagere og nedlukninger pga. smitterisiko. Vi anerkender, at der kan opstå manglende ressourcer i form af site personale tilknyttet forsøget, da disse kan inddrages i COVID-19-beredskabet. Vi har derfor udarbejdet en vejledning, som løbende vil blive opdateret.
-
Lægemiddelstyrelsen sætter nu hårdere ind for at sikre offentliggørelse af resultater fra kliniske forsøg
| 6. oktober 2020 |
Bøde eller fængsel i op til fire måneder, sådan kan straffen i yderste konsekvens lyde, hvis ikke resultaterne fra kliniske lægemiddelforsøg bliver offentliggjort. Lægemiddelstyrelsen strammer nu op overfor de forsøgsansvarlige – såkaldte sponsorer af kliniske lægemiddelforsøg – der ikke offentliggør resultaterne fra de forsøg, de udfører.
-
Astra Zenecas COVID19-vaccineforsøg sat på pause, mens mulig alvorlig bivirkning undersøges
| 10. september 2020 |
Indrulleringen af forsøgspersoner på Astra Zenecas fase 3-forsøg med en vaccine mod covid19 er sat på pause i medfør af gældende regler og sikkerhedsprocedurer, mens en mulig alvorlig bivirkning undersøges.
-
Genoptagelse af rekruttering til forsøg, som har været midlertidigt standset på grund af COVID19
| 27. april 2020 |
Vi ønsker, at den kliniske forskning i Danmark kan fortsætte i videst muligt omfang under det, som tyder på at blive en langstrakt pandemi. I henhold til vores vejledning vedr. ekstraordinære tiltag i kliniske forsøg under COVID-19 henstiller vi til, at sponsorer for kliniske forsøg jævnligt revurderer studiets risikovurdering, om der skal foretages stramninger eller opblødning af aktivitetsniveauet under de pågældende forhold.
-
COVID-19: Se listen over godkendte danske forsøg med medicin mod COVID-19
| 7. april 2020 |
Lægemiddelstyrelsen i Danmark har godkendt de første ansøgninger om forsøg med medicin mod COVID-19. En liste på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside giver løbende overblik over godkendte ansøgninger.
-
Kliniske forsøg der undersøger behandling af COVID-19 får hurtig sagsbehandling
| 17. marts 2020 |
Vi sagsbehandler ansøgninger om klinisk forsøg, som undersøger behandling af COVID-19, ned til 3 dage. Ved uddybende spørgsmål forlænges sagsbehandlingstiden for at få afklaret disse, men vi prioriterer at få disse løst med det samme.
-
Kortere sagsbehandlingstider på kliniske forsøg i Lægemiddelstyrelsen
| 6. marts 2020 |
Lægemiddelstyrelsen har fokus på at understøtte kliniske forsøg i Danmark, således at patienter og læger får hurtigere adgang til og erfaring med nye lægemidler.
-
Skabelon til årlig sikkerhedsrapport
| 12. februar 2020 |
På baggrund af flere henvendelser fra forskere, der udfører kliniske forsøg med lægemidler, har vi udarbejdet en skabelon til indberetning af den årlige sikkerhedsrapport.
-
Midlertidigt stop for nye forsøgspersoner i kliniske forsøg med lægemidler analyseret af Scanpharm
| 26. november 2019 |
Der må ikke inkluderes nye forsøgspersoner i 10 kliniske forsøg med lægemidler, hvor analyserne af lægemidlet er foretaget af Scanpharm. Det drejer sig blandt andet om forsøg med medicinsk cannabis og melatonin. Årsagen er, at Lægemiddelstyrelsen har suspenderet Scanpharms tilladelser til analyse og fremstilling af lægemidler.
-
Årsrapport for kliniske forsøg 2018
| 30. september 2019 |
I 2018 modtog Lægemiddelstyrelsen 288 ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg med mennesker. Det er et fald på 11 pct. i forhold til 2017, som primært skyldes et lavere antal forsøg fra de non-kommer
-
Gå-hjem-møde i Lægemiddelstyrelsen om nye EU-anbefalinger for komplekse kliniske forsøg
| 29. marts 2019 |
Den 30. april inviterer Lægemiddelstyrelsen lægemiddelvirksomheder, forskere og andre interesserede til et gå-hjem-møde om de nye, fælles europæiske anbefalinger for komplekse kliniske forsøg, som skal understøtte udviklingen af personlig medicin.
-
Fælles europæiske anbefalinger sætter rammen for forsøg med fremtidens medicin
| 7. marts 2019 |
Den fælleseuropæiske arbejdsgruppe for komplekse medicinforsøg med forsøgspersoner, som Danmark står i spidsen for, har netop udgivet en række anbefalinger, der skal sætte rammerne for udviklingen af personlig medicin.
-
Fremtidens medicin i fokus på World Economic Forum
| 20. september 2018 |
Fremtidens medicin er et af emnerne, der bliver diskuteret på Verdens Økonomiske Forums konference i Tianjin i Kina i disse dage. Lægemiddelstyrelsen deltager.
-
Fase I kliniske forsøg og ikke-kommercielle kliniske forsøg fritages nu for gebyrer
| 11. juli 2018 |
Der opkræves ikke længere gebyr for fase 1 kliniske forsøg og ikke-kommercielle kliniske forsøg med lægemidler. Det sker som led i vækstplanen for life science og i forbindelse med finansloven 2018. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2018.