Vejledning i oversættelse af produktinformation for lægemidler
Central procedure
Tre hovedregler og fem emner
På denne side finder du en vejledning i at oversætte medicinsk produktinformation fra engelsk til dansk.
Sidens tre hovedregler, I. Skriv dansk, II. Skriv klart, III. Skriv til læseren, danner rammen for de tips, du finder til hvert af de fem emner nedenfor: 1. retskrivning, 2. sprogstil, 3. sproglige forskelle mellem engelsk og dansk, 4. tips, som særligt gælder for produktresuméer og 5. tips, som særligt gælder for indlægssedler.
Hvert af emnerne er opdelt alfabetisk.
I sidens boks er der en "Oversigt over grammatiske betegnelser og forkortelser" samt dokumenter med uddybende forklaringer til de enkelte tips.
3 hovedregler
I. Skriv dansk
Der er mange sproglige forhold, som er forskellige fra dansk til engelsk. Oversættelsesarbejdet er derfor en stadig omformulerings- og tilpasningsproces. At oversætte betyder at tilpasse meningen, sprogbrugen og sprogets opbygning fra et sprog til et andet. At oversætte er ikke det samme som at kopiere en tekst ordret fra ét sprog til et andet. Eksempel, når det går galt:
“Kastrup Lufthavn: We take your bags and send them in all directions".
II. Skriv klart
Undgå unødigt tunge konstruktioner. Sproget må aldrig stå i vejen for det, det skal formidle. Hverken informationstunge fagtekster eller anvisninger til lægmand bliver lettere at læse af et kompliceret og klumpet sprog. Eksempel, når det går galt:
Samspilssituationer, involverende spæde eller yngre personer, engageret i diverse uspecificerede rekreative sysler frembringer almindeligvis de mest hensigtsmæssige resultater, såfremt participanterne er indbyrdes kompatible. (Sagt på en anden måde: "lige børn leger bedst")".
III. Skriv til læseren
Hver type produktinformation har sin egen målgruppe. Mens målgruppen for produktresuméerne er fagfolk med sundhedsvidenskabelig baggrund, skal visse typer af mærkning og alle indlægssedler kunne læses af lægmand. Ordvalget skal afspejle, om man skriver til fagfolk eller lægmand.
1. Retskrivning
Her ser du et udpluk af de retskrivningsregler, der kan drille.
Biord (adverbier)
Vær opmærksom på forskellen mellem biord og tillægsord (adjektiver).
Ét ord – som adverbial, uden følgende navneord:
Den normale koncentration er 0,5 mg/ml. Den aktuelle koncentration lå udenfor.
Kommatering
Lægemiddelstyrelsen anbefaler brug af grammatisk komma, da mange sætninger i produktresuméerne er informationstunge og har flere indskud. Grammatisk komma sættes efter den såkaldte "kryds og bolle-metode". Mellem hvert par af grundled og udsagnsled (subjekt og verballed) sættes et komma. På den måde bliver indskuddene gjort tydelige, og selve sætningsperioden fremstår i mere overskuelige enheder.
Eksempel
Sammenskrivninger af navneord
Den måde, navneordene bliver sat sammen på, er meget forskellig fra engelsk til dansk. På engelsk bliver navneordene ikke skrevet sammen i ét ord, selvom de hører sammen. I de engelske tekster ser man derfor ofte sætninger, som indeholder kæder på op til tre-fire navneord lige efter hinanden. Den måde at danne sammensatte ord på kan ikke overføres til dansk, hvor sammensætninger med tryktab skrives i ét ord.
De mere komplekse ordsammensætninger på tre ord eller flere eller de usædvanlige ordsammensætninger bliver ofte ulæselige, når de skrives sammen til ét ord i den danske oversættelse. Hvor dette er tilfældet, kan man enten sætte bindestreg mellem ordene eller omskrive sammensætningen helt.
Yderligere information kan fås fra boksen til højre:
- "Sammenskrivning af navneord"
- Dansk Sprognævns artikel om "Monstersammensætninger"
- "Tryktab", en forklaring af begrebet.
Eksempel, sammensætninger med bindestreg (1 og 2: første led består af et ord og et tal, 3: sammensætningen indeholder allerede en bindestreg, 4: første led skrives i to ord).
- type 2-diabetes
- fase II- og III-undersøgelser
- type 2-diabetes-patienter
- in vivo-aktivitet.
2. Sprogstil
Produktinformationen bør skrives i et sprog, der fremmer læsningen. Tunge eller blot uvante sproglige konstruktioner forstyrrer læsningen. Et i forvejen svært tilgængeligt indhold bliver endnu mere tidskrævende at forstå.
Tipsene til sprogstil skal være med til at sikre, at læseren ikke alene på grund af sproget skal bruge lang tid på at sætte sig ind i det, sproget skal formidle; nemlig indholdet.
Sætningsstruktur, biled
Bileddene (adverbialer) er de led i en sætning, du finder f.eks. ved at spørge "hvordan", "hvorfor" og "hvornår". I sætningen "Lægemidlet skal tages to gange dagligt" er "to gange dagligt" biled. Det er god skik at undgå at sætte for mange og tunge biled foran hovedsætningens udsagnsled og grundled (i sætningens forfelt).
På den anden side bør man dog også være forsigtig med at placere bileddene til sidst. Bliver afstanden for stor mellem bileddet og det udsagn, bileddet fortæller noget om, kan der opstå situationer, hvor meningen bliver forplumret. I de tilfælde er det en god idé at rykke bileddet til venstre, altså frem i sætningen.
Yderligere information kan fås fra boksen til højre i dokumentet "Adverbialer".
Meningen fremstår ikke klart. Hvilket udsagn modererer a3?
- Er der risiko for bivirkninger to uger efter påbegyndelse af behandlingen?
- Bør dosis titreres gradvist to uger efter behandlingen?
Meningen fremstår klart, når a3 bliver rykket frem i sætningen og dermed står direkte ved siden af hovedsætningens grundled og udsagnsled.
Sætningsstruktur, biled, betoning
Man kan vælge at betone bileddet ved at rykke det frem i sætningen.
Sætningsstruktur, længde
Skriv korte sætninger. Selvom den engelske tekst har lange sætninger, behøver den danske tekst ikke at have det.
Lange, snørklede sætninger er svære at læse – både for fagfolk og lægmand. Sæt nogle punktummer, og gør sætninger med mange indskud kortere.
Yderligere information finder du fra faktaboksen til højre i dokumentet "Forkortet og omskrevet sætning". Her kan du se et andet eksempel på, hvordan sætningsperioden nedenfor ved hjælp af nogle enkle omskrivninger kan gøres endnu klarere.
Sætningsstruktur, navneord afledt af udsagnsord (verbalsubstantiver)
Vær sparsom med brugen af de navneord, der er afledt af et udsagnsord. Det giver en unødigt tung stil. Omskriv navneordet med udsagnsordet i navnemåde.
3. Sproglige forskelle mellem engelsk og dansk
Nedenfor finder du en alfabetisk liste over nogle af de forskelle, man skal være opmærksom på, når man skriver en tekst om fra engelsk til dansk.
Ejefald (genitiv)
På engelsk er det normalt at udtrykke ejefald med forholdsordet "of" (af). På dansk bruger vi ofte s-ejefald. Det er ikke direkte forkert at bruge af-ejefald i den danske oversættelse – men det er en god idé ikke at gøre det for ofte. Man skal være særligt forsigtig, når det gælder produktnavne.
Forholdsord (præpositioner)
Undgå direkte oversættelser fra engelsk, og sørg for at bruge de korrekte danske forholdsord i oversættelsen. Nogle gange er der flere forskellige muligheder (alt efter betydning og kontekst).
Fælder
Anbefale
Oversæt "is not recommended" med "bør ikke anvendes" eller det strengere "frarådes". Undgå det uklare "anbefales ikke".
Navneordenes former, grundled i ubestemt form
Ved introduktion af et nyt fænomen eller en ny genstand bruger engelsk ofte navneordets ubestemte form. Det skal man være forsigtig med på dansk, hvor man i sådanne tilfælde oftest bruger det foreløbige subjekt "der" (man siger ikke: "En stol står i værelset", men derimod: "Der står en stol i værelset"). Udelades det foreløbige subjekt, får sproget en nøgen, "telegramagtig" og ufuldstændig tone, som kan virke forstyrrende på læsningen.
Samtidigt bliver udtrykket imidlertid også forstærket, fordi grundledet ikke er gemt ned bagerst i sætningen. Navneordet – og dermed det, hele sætningen handler om – springer mere i øjnene ved en hurtig skimning af teksten. Der bør ligge klare overvejelser til grund for at udelade det foreløbige subjekt – som for eksempel ønsket om at markere et nyt eller særligt vigtigt indhold i teksten.
Navneordenes former: ubestemt til bestemt
Vær opmærksom på forskelle mellem engelsk og dansk i forhold til brugen af bestemt og ubestemt form af navneordet. Som hovedregel skal navneordet stå i bestemt form på dansk:
Eksempel patients = patienterne.
- Når navneordet "patienterne" refererer til en bestemt gruppe af patienter i modsætning til fænomenet "patienter".
- Når navneordet omfatter samtlige patienter i en gruppe i modsætning til nogle af patienterne.
I de to eksempler bruger engelsk i langt de fleste tilfælde den ubestemte form "patients". En manglende tilpasning af navneordets form fra ubestemt på engelsk til bestemt form på dansk kan være misvisende.
Yderligere information kan findes fra boksen til højre i dokumentet "Navneordenes former: ubestemt til bestemt".
Sætningsstruktur, ufuldstændige sætninger med tillægsformer
Skriv fuldstændige sætninger, dvs. sætninger, der indeholder et personbøjet udsagnsord. På engelsk ser man ofte ufuldstændige sætninger, hvor den korte eller den lange tillægsform står alene uden noget hjælpeudsagnsord. Det er en meget ualmindelig konstruktion på dansk, som kan virke forstyrrende på læsningen.
Samtidigt forudsætter den en brug af navneordet i ubestemt form, som ikke umiddelbart kan overføres til dansk sprogbrug (se afsnittet Navneordenes former: ubestemt til bestemt ovenfor).
4. Tips, som særligt gælder for produktresuméer
Erfaringen viser, at der er visse regler og tips, som i særlig grad volder problemer i produktresuméerne.
Nedenfor er der links til nogle af de sproglige råd, som det kan være ekstra vigtigt at være opmærksom på, når man oversætter produktresuméer. Linkene er ordnet efter, hvilken kategori de tilhører.
Efter linkene følger afsnittet Særligt for produktresuméer med flere tips og forklaringer.
| KATEGORI | LINKS |
| REGLER: | I. Skriv dansk, II. Skriv klart |
| EMNER | |
| Retsk- rivning: |
Biord, Sammenskriv- ninger af navneord |
| Sprogstil: | Sætningsstruktur, biled, Sætningsstruktur længde, Sætningsstruktur, ufuldstændige sætninger med tillægsformer |
| Forskelle mellem engelsk og dansk: | Fælder, anbefale, Navneordenes former, grundled i ubestemt form, Navneordenes former: ubestemt til bestemt |
Særligt for produktresuméer
Terminologi
Forkortelser
Oversæt uvante forkortelser til dansk.
Eksempel, forkortelser der skal oversættes til dansk.
| QD | = | 1 gang dagligt |
| BID | = | 2 gange dagligt |
| TID | = | 3 gange dagligt |
| QID | = | 4 gange dagligt |
Fælder
5. Tips, som særligt gælder for indlægssedler
Erfaringen viser, at der er visse regler og tips, som i særlig grad volder problemer i indlægssedlerne. Nedenfor er der links til nogle af de sproglige råd, som det kan være ekstra vigtigt at være opmærksom på, når man oversætter indlægssedler.
Linkene er ordnet efter, hvilken kategori de tilhører.
Efter linkene følger afsnittet særligt for indlægssedler med flere tips og forklaringer.
| KATEGORI | LINKS |
| REGLER: | I. Skriv dansk, III. Skriv til læseren |
| EMNER | |
| Retsk- rivning: |
Sammenskriv- ninger af navneord |
| Sprogstil: | Sætningsstruktur, navneord afledt af udsagnsord (verbalsub- stantiver) |
| Forskelle mellem engelsk og dansk: | Fælder, anbefale, Navneordenes former, grundled i ubestemt form |
Særligt for indlægssedler
Fælder, at fortælle
Sætningsstruktur, brug af aktive former
Terminologi, brug af
Terminologi, opstilling
Fælder
Fortælle "Fortælle" er transitivt på dansk. Det betyder, at det skal have et genstandsled: Man fortæller nogen noget.
På dansk er man derfor nødt til at indskyde et lille "det" som genstandsled, hvis man vælger at oversætte det engelske "tell"med "fortælle".
Forskelle i sprogbrug
Vær opmærksom på, at "fortælle" ikke bruges på helt samme måde på engelsk og dansk. På dansk bruges "fortælle" ofte i betydningen "berette/fortælle en historie", altså når man videregiver informationer, der strækker sig over et længere handlingsforløb.
Derimod benytter dansk sig af en række andre udsagnsord, når der er tale om at videregive en kort besked (eksempler: uformelt, "sige noget til nogen", formelt, "informere nogen om noget", neutralt, "give nogen besked om noget").
Lægemiddelstyrelsen anbefaler brug af "fortælle" i indlægssedlen, når patienten skal informere lægen om noget (f.eks. graviditet), som gør, at lægen skal tage stilling til det videre behandlingsforløb.
I de tilfælde, hvor det engelske "tell" opfordrer patienten til at kontakte lægen med henblik på også selv at få yderligere informationer, anbefaler vi udtrykket "at tale med".
Yderligere information finder du fra boksen til højre i dokumentet "Transitive udsagnsord".
Terminologi, brug af
Brug i videst muligt omfang lægmandsudtryk i de tilfælde, hvor læseren ikke kan forventes at kende de medicinske fagudtryk. Nedenfor kan du finde oversættelser af medicinske fagudtryk til lægmandssprog.
Yderligere information finder du via link fra boksen til højre til Kommissionens "Multilingual Glossary of Technical and Popular Medical Terms".
Eksempel, tilpasning til patientvenligt sprog
Skriv blodet størkner, i stedet for blodet koagulerer.
Vær opmærksom på at engelsk langt oftere end dansk benytter sig af fremmedord i lægmandssprog
Eksempler, fagsprog til lægmandssprog
anafylaksi - alvorlige allergiske reaktioner
antiviralt - virusdræbende
dyspnø - åndenød
glaukom - grøn stær
katarakt - grå stær
myokardieinfarkt - blodprop i hjertet
pneumoni - lungebetændelse.
Terminologi, opstilling
Hvor det ikke er muligt at finde et mere alment kendt ord for det medicinske udtryk, bør man skrive en forklaring først og efterfølgende sætte fagudtrykket i parentes. Det er vigtigt, at det er det lægefaglige ord, der står til sidst i parentes, da man ellers risikerer at trætte læseren.
Eksempel, brug af parentes
Hvis du inden for relativt kort tid mærker tiltagende appetitløshed (anoreksi), føler dig svækket eller udmattet (astenisk) og taber i vægt, bør din læge overveje at foretage en generel medicinsk vurdering med særligt fokus på din leverfunktion.