Nyheder fra Lægemiddelstyrelsen
-
PRAC indleder undersøgelse af postmenopausal blødning som mulig bivirkning efter covid-19-mRNA-vacciner
| 23. november 2023 |
Den europæiske bivirkningskomité PRAC har indledt en vurdering af postmenopausal blødning som en mulig bivirkning efter covid-19-vaccinerne fra Pfizer/BioNTech (Comirnaty) og Moderna (Spikevax).
-
Paracetamol stikpiller til børn bliver gjort receptpligtige
| 16. november 2023 |
Smertestillende paracetamol stikpiller til mindre børn er ramt af leveringsvanskeligheder, og den eksi-sterende lagerbeholdning er nu så lille, at Lægemiddelstyrelsen gør medicinen receptpligtig. Det bety-der, at man ikke længere kan købe Paracetamol stikpiller 125 mg i håndkøb.
-
Paracetamol-stikpiller til børn ramt af leveringsproblemer
| 9. november 2023 |
Lægemiddelstyrelsen opfordrer til, at man så vidt muligt vælger Paracetamol i oral form frem for stikpiller. Samtidig sættes salget til detailhandlen på pause. Begge dele sker for at strække lagerbeholdningen længst muligt og forbeholde medicinen til de børn, der har størst behov.
-
De første elektroniske produktinformationer om lægemidler er nu offentliggjort
| 9. november 2023 |
Fire EU-lande – herunder Danmark – har nu offentliggjort de første udgaver af digital produktinformation om lægemidler. Et igangværende pilotprojekt tester brugen af digital produktinformation om lægemidler til borgere og sundhedsprofessionelle i hele EU.
-
Nye medlemmer i Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler
| 1. november 2023 |
Efter udløbet af den første toårige periode er der nu udpeget nye medlemmer til Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler.
-
Operation PANGEA XVI: Lægemiddelstyrelsen har anmeldt 26 hjemmesider for ulovlig medicinhandel
| 31. oktober 2023 |
Den årlige globale Interpol-aktion Operation Pangea løb af stablen i starten af oktober. I år var det danske fokus på illegal onlinehandel med medicin, og Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af aktionen anmeldt 26 hjemmesider til politiet.
-
Flere indberetninger i starten af vaccinationsprogrammet, men ingen mistanke om sikkerhedsforskelle mellem covid-19 vaccine-batches
| 30. oktober 2023 |
En ny analyse fra Lægemiddelstyrelsen viser, at antallet af indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med covid-19-vacciner i høj grad hænger sammen med det tidspunkt, hvor de enkelte vaccinebatches blev anvendt.
-
Lægemiddelstyrelsen ophæver karantæne af covid-19-vaccinebatch
| 20. oktober 2023 |
Den 17. oktober besluttede Lægemiddelstyrelsen at sætte et specifikt parti (batch HG2252) af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech i karantæne. Siden da har styrelsen i samarbejde med Pfizer undersøgt dokumentationen for den pågældende batch, og på baggrund heraf har Lægemiddelstyrelsen nu besluttet at ophæve karantænen af den pågældende batch.
-
Covid-19-vaccinebatch i karantæne
| 17. oktober 2023 |
Lægemiddelstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip besluttet at sætte ét specifikt parti (batch) af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech i karantæne. Det skyldes, at der på enkelte vaccinationssteder er blevet observeret en mulig fejl ved brug af dette parti vacciner. Nogle borgere vil derfor i disse dage opleve, at deres vaccinationstid bliver aflyst. På nuværende tidspunkt er der ikke tegn på, at den pågældende batch har konsekvenser for effekt eller sikkerhed.
-
Skal du have din medicin med i kufferten på rejsen?
| 11. oktober 2023 |
Efterårsferien står for døren, og mange danskere er i gang med at pakke kufferten til en udlandsrejse. Derfor kommer Lægemiddelstyrelsen nu med en række gode råd til dig, der enten har medicin med på rejsen eller køber medicin med hjem.
-
EU har godkendt endnu en variantopdateret vaccine mod covid-19
| 18. september 2023 |
Efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har EU-Kommissionen godkendt den nye variantopdaterede covid-19-vaccine fra Moderna.
-
EU-kommissionen har godkendt den nye variantopdaterede vaccine imod covid-19
| 11. september 2023 |
Efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har EU-kommissionen godkendt den nye variantopdaterede covid-19-vaccine fra Pfizer/BioNTech.
-
Nyt forslag til tilskudsstatus for diabetesmedicin sendes i høring
| 22. august 2023 |
Medicintilskudsnævnet anbefaler i et nyt forslag, at det generelt klausulerede tilskud bortfalder til GLP-1-analogerne, der bruges til behandling af type 2-diabetes. Andre diabetesbehandlinger bør være førstevalg, mener nævnet. Forslaget er i høring frem til 8. oktober 2023.
-
Undersøgelse af årsagen til Dicillin-forurening er afsluttet
| 15. august 2023 |
Sandoz tilbagekaldte i februar antibiotika-medicinen Dicillin efter fund af multiresistente bakterier. Nu har Sandoz afsluttet sine analyser, og konklusionen er fortsat, at forureningen efter al sandsynlighed stammer fra urene børster.
-
Produkter uden medicinsk formål er ikke uden risiko
| 22. juni 2023 |
Der findes efterhånden ganske mange produkter, som har et kosmetisk, men ikke et medicinsk formål, og som der kan være en helbredsmæssig risiko ved, fordi de anvendes i ansigtet eller på kroppen. Der-for skal disse produkter fremover reguleres på samme måde som medicinsk udstyr.
-
Aduvanz 30 mg trukket tilbage – tjek dine pakninger og kapsler
| 9. juni 2023 |
Patienter, der er i behandling med ADHD-medicinen Aduvanz 30 mg fra leverandøren Takeda Pharma, skal hurtigst muligt tjekke de pakninger, de har liggende. Som følge af en fejl kan enkelte pakker indeholde Aduvanz 70 mg. Der er tydelig forskel i farven på de to typer kapsler. Patienterne bliver informeret via e-Boks.
-
Nyt it-system til formularer er i luften
| 26. maj 2023 |
Måske har du allerede bemærket det. Vi har nemlig udviklet en ny formularløsning, så det bliver nemmere for dig at kontakte os og sende materiale til os. Læs mere om de nye fordele for dig.
-
Adrenalinpennen Emerade tilbagekaldes
| 11. maj 2023 |
Patienter, der har en Emerade adrenalinpen, skal hurtigst muligt kontakte en læge for at få en ny recept på en adrenalinpen fra et andet firma. Dernæst skal pennen ombyttes på apoteket til den nye adrena-linpen. Læger og apoteker bliver i dag informeret om situationen, så de er klar til at hjælpe patienterne med at få en ny adrenalinpen.
-
Lægemiddelstyrelsens direktør får ny rolle i vigtigt europæisk forum
| 11. maj 2023 |
Lægemiddelstyrelsens direktør, Lars Bo Nielsen, indtræder i ledelsen af HMA (Heads of Medicines Agencies).
-
Covid-19-vacciners sikkerhed vurderes fortløbende
| 3. maj 2023 |
Den Europæiske Bivirkningskomité (PRAC) offentliggør regelmæssigt en vurdering af sikkerhedsopdateringer om covid-19-vaccinerne. Heri samles ny viden om vaccinerne og deres bivirkninger.