Meddelelser om medicin til sundhedsprofessionelle
-
Vær opmærksom på tidsfrister for kliniske forsøg og timetable i CTIS, især over ferien!
| 21. juni 2023 |
Sponsor/investigator bør have ekstra opmærksomhed på timetable i CTIS. Ved manglende overholdelse af deadlines, vil ansøgningen automatisk bortfalde(lapse), og det vil derfor være nødvendigt at lave en genansøgning(resubmission). Fristerne fremgår kun af CTIS, og der sendes således ikke særskilte notifikationer ud. Det anbefales derfor at tilgå CTIS jævnligt under hele ansøgningsprocessen.
-
Gravide frarådes at håndtere visse typer loppemidler til hunde
| 14. juni 2023 |
Nye studier i laboratoriedyr viser, at hjælpestoffet NMP, som findes i visse typer loppemidler, kan påvirke fosterudviklingen hos drægtige laboratoriedyr. Derfor skal indlægssedlerne til disse loppemidler opdateres med en advarsel imod, at gravide kvinder håndterer produktet.
-
Ændring af udleveringsgruppe for suxamethonium i lægemiddelformerne injektionsvæske og injektions /infusionsvæske
| 9. juni 2023 |
Godkendte lægemidler med suxamethonium i lægemiddelformerne injektionsvæske og injektions /infusionsvæske anvendes alle til afslappelse af tværstribet muskulatur under generel anæstesi. Det gælder for dem alle, at de kun bør administreres af, eller under nøje overvågning af en kvalificeret anæstesilæge, og kun hvor der er tilstrækkelige faciliteter til intubation og kunstig ventilation.
-
Aduvanz 30 mg trukket tilbage – tjek dine pakninger og kapsler
| 9. juni 2023 |
Patienter, der er i behandling med ADHD-medicinen Aduvanz 30 mg fra leverandøren Takeda Pharma, skal hurtigst muligt tjekke de pakninger, de har liggende. Som følge af en fejl kan enkelte pakker indeholde Aduvanz 70 mg. Der er tydelig forskel i farven på de to typer kapsler. Patienterne bliver informeret via e-Boks.
-
Systemiske og inhalerede fluorquinolon-antibiotika: påmindelse om begrænsninger ved brug
| 9. juni 2023 |
Nye studiedata tyder på, at fluorquinoloner fortsat ordineres ud over de anbefalede anvendelser.