Nyheder fra Lægemiddelstyrelsen
-
Femte aftale om forhåndsindkøb af potentiel vaccine mod COVID-19
| 25. november 2020 |
Danmark har tiltrådt en femte forhåndsindkøbsaftale med en vaccineproducent om leverancer af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har indgået på EU-landenes vegne. Aftalen indebærer, at i alt ca. 15 mio. borgere teoretisk set kan blive vaccineret mod coronavirus, hvis vaccinen godkendes af myndighederne og alle optioner udnyttes.
-
Lempelse af regler om dansk sprogkrav på mundbind forlænges
| 24. november 2020 |
De lempede sprogkrav til brugsanvisningen og mærkningen af medicinske mundbind, som Lægemiddelstyrelsen indførte midlertidigt i august måned, er blevet forlænget et halvt år. Det betyder, at man frem til 25. maj 2021 fortsat kan købe medicinske mundbind med svensk, norsk eller engelsk mærkning og brugsanvisning.
-
Behandling med remdesivir mod COVID-19 fortsætter indtil videre i Danmark og i resten af Europa
| 20. november 2020 |
Brugen af remdesivir til behandling af indlagte COVID-19-patienter fortsætter uændret i Danmark og resten af Europa indtil videre, mens der indsamles yderligere data, der endeligt kan dokumentere medicinens virkning og sikkerhed.
-
Fjerde aftale om forhåndsindkøb af potentiel vaccine mod COVID-19
| 19. november 2020 |
Danmark har tiltrådt en fjerde forhåndsindkøbsaftale med en vaccineproducent om leverancer af vacciner mod COVID-19, som EU-Kommissionen har indgået på EU-landenes vegne. Aftalen indebærer, at ca. 2 mio. borgere kan blive vaccineret mod coronavirus, hvis vaccinen godkendes af myndighederne.
-
EMA starter løbende vurdering af coronavaccine fra Moderna
| 16. november 2020 |
Den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, har påbegyndt en løbende vurdering af data fra forsøg med en mulig vaccine mod COVID-19 fra producenten Moderna. EMA har tidligere indledt samme proces for mulige vacciner fra henholdsvis AstraZeneca og BioNTech/Pfizer.
-
Åbner i dag: Nyt dataanalysecenter skal give bedre og sikrere medicin og medicinsk udstyr til borgerne
| 16. november 2020 |
I dag slår Lægemiddelstyrelsen officielt dørene op for et nyt dataanalysecenter (DAC), der skal omsætte information og data om medicin og medicinsk udstyr til viden, der kan bruges til gavn for borgerne. Mål: Bedre og sikrere medicin og medicinsk udstyr.
-
Global kampagne sætter endnu en gang fokus på bivirkninger og vigtigheden i at indberette formodede bivirkninger
| 2. november 2020 |
En international kampagne med særligt fokus på indberetning af bivirkninger er netop skudt i gang. For femte år i træk er lande over hele verden gået sammen om en fælles kampagne, som sætter bivirkninger og vigtigheden af at indberette dem i fokus.
-
Danskernes forbrug af opioider er faldende
| 2. november 2020 |
Den samlede mængde solgte opioider er faldet med godt 20 procent over de seneste fire år. Samtidig bruger færre danskere den mest anvendte opioidtype tramadol. Det viser to nye undersøgelser fra Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.